Henvisningskode

Betting på Nigeriansk fodbold

Betting på Nigeriansk fodbold

Enugu Rangers – de forsvarende mestre i Nigerian Premier League

Af: Emil Aurehøj Persson, 14. juli 2017

Du står som tilskuer i Parken, der er spillet 90 minutter og FCK er bagud 0-1. De fire minutters tillægstid er gået, men i stedet for at fløjte af, venter dommeren indtil chancen for at dømme et tyndt straffespark opstår. Kampen ender 1-1, FCKs fans er tilfredse og dommeren kan komme sikkert hjem.

Scenariet er utænkeligt i Danmark, men det er desværre helt normalt i den bedste nigerianske fodboldrække. Her kan det ikke anbefales at odds på udeholdet.

Nigeria er en af de største og mest traditionsrige fodboldnationer i Afrika. Gennem tiden har landet, med over 180 millioner indbyggere, produceret levende fodboldlegender som Jay Jay Okocha, Nwanko Kanu, Celestine Babayaro, Taribo West og Sunday Oliseh.

Landsholdet har i mange år været blandt de bedste i Afrika, men klubfodbolden halter desværre efter. Landets bedste fodboldrække, Nigerian Premier League, er faktisk tættere på amerikansk Wrestling end europæisk fodbold, når det kommer til Fair Play.

Statistikken er himmelråbende

Kigger man på statistikken for den nigerianske Premier League, behøver man ikke engang pudse brillerne for at se, at der foregår noget himmelråbende.

Se bare nedenstående billede, hvor der er et flot 0 i antallet af tabte kampe ud for 14 af 20 hold. Formbarometeret i højre side er også udsædvanligt godt for stort set alle hold.

Nigerian Premier League - Hjemmebanestatistik

Behøver vi at sige, at det ser mindst lige så vanvittigt ud, når man skifter til udebaneform? Se bare herunder:

Nigerian Premier League - Udebanestatistik

Sammenlignet med Superligaen

For at sætte den vanvittige statistik lidt i perspektiv, har vi sammenlignet de foreløbigt 26 spillede runder i Nigeria med Superligaens Grundspil på 26 runder fra sidste sæson:

🇳🇬 = Nigerian Premier League / 🇩🇰 = Superligaen

🇳🇬 10 ud af 260 kampe er endt med en udesejr = 4%
🇩🇰 60 ud af 182 kampe er endt med en udesejr = 33%


🇳🇬 18 ud af 26 runder er endt uden nogen udesejre = 70%
🇩🇰 1 ud af 26 runder endte uden udesejre = 3%


🇳🇬 4 ud af 26 runder er endt i rene 1-taller – alle 10 hjemmehold vinder = 15%
🇩🇰 Ingen runder er endt med rene 1-taller. Det tætteste er én runde, hvor 5 ud af 7 hjemmehold vandt = 0%


🇳🇬 9 ud af de 20 hold i ligaen har prøvet at vinde på udebane = 45%
(Førerholdet, Plateau, har på forunderlig vis vundet hele to gange på udebane.)
🇩🇰 Alle hold har minimum to gange vundet på udebane, på nær Silkeborg, der kun vandt en enkelt udesejr = 100%


🇳🇬 14 ud af 20 hold har ikke tabt på hjemmebane efter 26 runder = 70%
🇩🇰 Kun FCK kan prale med  ikke at have tabt på hjemmebane i grundspillet = 7%

Betting på Nigeriansk fodbold

Utroligt nok udbyder Bet365 betting på Nigerian Premier League, på trods af de tvivlsomme omstændigheder, der omgiver kampene. Det er der umiddelbart ikke andre spiludbydere, der bevæger sig ud i.

Oddsene er dog også meget lave på hjemmesejre. Men hvis du er til live betting, kan der findes god værdi i at livebette på uafgjort eller hjemmesejr, når et hjemmehold er kommet bagud. Her kan du i hvert fald være sikker på, at statistikken er fuldstændig på din side!

Du finder betting på Nigeriansk fodbold under Fodbold og Resten Af Verden hos bet365. Odds er som regel tilgængelig en til to dage før kampstart, og næste runde i ligaen spilles søndag 16. juli.

Se odds hos bet365

Dommere truer med boykot

Ifølge Africanfootball.com truede dommerne i Nigerian Premier League tilbage i Juli 2016 med en boykot efter flere episoder med angreb fra hjemmeholdets fans mod dommerne.

“NRA (National Refereee Association) har fundet det nødvendigt at boykotte alle kampe, med hold, som dommeren enten bliver chikaneret af eller fysisk overfaldet af, gældende spillere og tilskuere,” udmeldte dommerne i en officiel pressemeddelse.

Dansker har oplevet det med egne øjne

Roald Poulsen, som er tidligere landstræner for Zambia, har spillet flere kampe imod Nigeria. Han udtaler til TV2Sport, at han aldrig nogensinde ville turde tage et trænerjob i Nigeria.

“Det var meget vanskeligt at spille i Nigeria. Dommerne ville ikke lægge sig ud med hjemmeholdets tilskuere, så vi fik som udehold aldrig nogle tvivlsomme kendelser tilkendt. Det var helt umuligt.”

Han er helt overbevist om, at dommerne er bange for deres egen sikkerhed, hvilket går udover de sportslige hensyn.

“Vi har sommetider spillet tillægstid i lang tid, hvor der først er blevet fløjtet af, når hjemmeholdet har scoret, fortæller Roald Poulsen til TV2Sport.

Når dommeren får løn af hjemmeholdet

Tilbage i 2013 forsøgte det nigerianske fodboldforbund, ifølge The Guardian, at gøre noget ved sagen. Man oprettede organet, League Management Company, som skulle få styr på korruption og vold i ligaen.

Desværre havde organet ikke nok penge til rådighed til at gøre en reel forskel. For eksempel skulle dommernes løn betales af hjemmeholdet. Denne løn viste sig dog i flere tilfælde at være afhængig af dommerens “præstation” på banen.

Betting med omtanke

Kampene i Nigeria kan virke ekstra lokkende at bette på, men husk altid din sunde fornuft. Der er ikke synderligt gode odds at hente på de meget sandsynlige hjemmesejre, og du kan aldrig vide dig sikker på noget som helst, når det kommer til betting.

Andre artikler, der kunne have din interesse…