Henvisningskode

Odds på Politik
– Spil på kommunalvalg

At placere odds på politik er populært som aldrig før. Og det på trods af bookmakernes og meningsmålernes fatale fejltolkning ved de seneste folkevalg. Bliv klogere på bookmakernes fejltagelser, og oddsene til det engelske parlamentsvalg.

Odds på politik og det britiske valg

Hvem bliver den nye britiske premierminister 8. juni? Vi har samlet de aktuelle odds på det britiske parlamentsvalg her og ser nærmere på bookmakernes forudsigelser.

Af: Redaktionen, 11. maj 2017

Vi gør opmærksom på, at valget i Storbritannien er afholdt. Vi opdaterer artiklen snarest med fokus på det danske kommunalvalg 21. november 2017.

Tør vi tro på bookmakerne ved det engelske valg?

Først det engelske parlamentsvalg i 2015, siden folkeafstemningen om, hvorvidt England skulle forblive medlem af EU i 2016 og senest præsidentvalget i USA, hvor begivenhedernes gang tilsyneladende foretog en u-vending og overraskende placerede Mr. Trump i det hvide hus. Hvordan kunne bookmakerne tage så grueligt fejl? Og kan vi regne med dem til det engelske parlamentvalg i juni?

Parti/
Bookmaker
Unibetbet365
Conservatives1,051,04
Conservatives/
Liberal Democrats
26,0041,00
Labour/
Liberal Democrats
31,0026,00
Labour/
Liberal Democrats/SNP
31,00-
Labour41,0041,00
Conservatives/
UKIP
81,00-
Liberal Democrats251,00251,00
Greens501,00-
UKIP501,00-

Politiske spillemarkeder har eksisteret siden slutningen af det 19. århundrede, hvor amerikanske politikere simpelthen spillede på deres egne chancer for at blive valgt. Også blandt Wall Street-handlende var det populært at spille på præsidentvalg, og siden er markedet vokset stødt. I dag er fire ud af de fem største spillemarkeder hos verdens største spillebørs, britiske Betfairs, politiske. Ved det amerikanske præsidentvalg sidste år blev der spillet ikke mindre end 97 millioner pund på, hvem der ville blive USA’s næste præsident.

Og også vi danskere er bidt af en politisk spillefugl. Niels Folmann, administrerende direktør for Danske Spil, udtalte i forbindelse med den britiske EU-afstemning, at der var overordentlig stor interesse for politiske begivenheder hos de danske spillere.

”Oddset-spillerne har vist stor interesse for det britiske valg om fortsat EU-tilknytning igennem en lang periode. Det bekræfter, at vores kunder er glade for spil på politiske begivenheder, hvilket vi også så for ét år siden under det danske folketingsvalg”.

Niels Folmann til fyens.dk.

Stort set alle online bookmakere tilbyder en bred rang af spil på begivenheder – det alt fra spil på, hvem der vinder tv-shows som X-Factor, og hvem der kan kalde sig nobelprismodtager i litteratur til altså politiske begivenheder som præsidentvalg og folketingsvalg. En af de spilbørser, som tilbyder det største udvalg af novelty bets (væddemål på begivenheder), er William Hill/Betfair.

”Der er en voksende appetit på at spille på politiske begivenheder. Det viste den skotske uafhængigheds-afstemning og den engelske EU-afstemning os”, udtalte talsmanden for bookmaker-firmaet William Hill, Graham Sharpe til The Guardian – ”Det har spredt sig fra at være et nichemarked til at være af bred interesse – folk føler sig simpelthen mere forbundet med disse begivenheder”.

Velhavere påvirker odds på politik

Afstemningen om briternes medlemskab af EU genererede det største politiske spillemarked nogensinde med en indsats på omkring 100 millioner pund (ca. 8799100.0000 danske kroner). Tusindvis af danskere havde satset deres penge på bookmakernes forudsigelse: At England ville forblive medlem af det europæiske fællesskab.

I maj 2016, godt en måned før afstemningen, vurderede spillemarkederne sandsynligheden for et britisk stay til omkring 70 %. Engelske bookmakere blev tilsyneladende lige så overraskede over udkommet af det amerikanske præsidentvalg senere på året som størstedelen af verdens befolkning og måtte punge ud med 4 millioner dollars til de spillere, der havde forudset Trumps sejr. Også Danske Spil mistede over en halv million kroner på Brexit, hvor oddsene på, at briterne ville blive i EU var skønnet til 85%.

En mulig forklaring på, hvordan bookmakerne kunne fejlfortolke det engelske EU-valg, gav økonomerne Niels-Jakob Harbo og Hans Henrik Sievertsen, som står bag polipredict.dk, der samler bookmakeres odds på politiske begivenheder. Enten, mener de, tog markedet simpelthen fejl og underprisede sandsynligheden for et britisk nej til EU – eller også var valgresultatet noget så sjældent som en realisering af et usandsynligt resultat.

”Som vi tidligere udtalte, så svarer en sandsynlighed på 25 pct. til sandsynligheden for at trække en hjerter fra et dæk af spillekort: Det er mindre sandsynligt, men enhver som spiller kort ved, at det sker en gang imellem”.

Niels-Jakob Harbo og Hans Henrik Sievertsen i et interview med betexpert.com.

En anden mulighed præsenterede chef for politisk betting i det britiske spillefirma Ladbrokes, Matthew Shaddick. Spillerne på denne begivenhed var hovedsageligt mennesker i den velhavende del af befolkningen, som typisk er for, at England skulle blive i EU. På den måde påvirkes de aktuelle odds på politik, mener Shaddick.

Favorit odds på Theresa May

I de seneste år har der ellers været tendens til at give spillemarkedet forrang over meningsmålinger, når det kommer til at oddse om politiske begivenheder som Brexit og det amerikanske præsidentvalg. Den mest afgørende faktor er, at spillemarkedernes forudsigelser baserer sig på folks rationelle skøn og vurderinger, ikke deres personlige meninger. Det faktum, at spillerne har penge på højkant, går det ifølge forskere ydermere sandsynligt, at de sætter sig godt ind i problemstillingen og giver deres ærlige bud på en vinder.

Som det var tilfældet med de tildligere valg, satser spillerne ved det forestående engelske parlamentvalg over en bred kam på et skifte i magten, men sætter alligevel de største indsatser på det mest sandsynlige resultat, fastslår Oddschecker.com – nemlig at Theresa Mays konservative parti løber af med sejren.

Odds på det britiske parlamentsvalg

Politiker/
Bookmaker
UnibetDanske Spil Oddset
Theresa May1,031,08
Jeremy Corbyn15,006,50
Tim Farron101,006,50
Nigel Farage251,006,50
Paul Nuttall251,006,50

På det sidste er der dog registreret et overraskende stort opsving i væddemål på Labour Party’s Jeremy Corbyn som ny premiereminister, efter han annoncerede fire ekstra officielle helligdage: Henved 59 % af spillerne spillede på hans parti i de 24 timer, der fulgte det populære udspil. Meget tyder altså på, at bookmakerne endnu engang ikke kan vide sig sikre.

Om man ved Brexit og Trump skelede for voldsomt til de officielle meningsmålinger, som jo i den grad også var gale på den i disse tilfælde, og på den måde kom til at fungere som et ekko-kammer, må stå hen i det uvisse. Efter de forgange to års store politiske overraskelser har flere medier peget på, at når eksperter udtaler sig skråsikkert om et politisk resultat, har offentligheden og medierne tendens til ukritisk at gentage denne fortolkning og komme til at overse modstridende tendenser.

Det er sandsynligvis en del af forklaringen på den udbredte fejltolkning i også bookmakernes odds på politik: At verden er uforudsigelig, og at man aldrig kan spå om et politisk resultat med hundrede procents sikkerhed.

Men er det ikke i sidste ende det, der gør betting så spændende?

Læs videre…