Kan Eriksen blive den nye Laudrup?

eriksen laudrup

Foto: Дмитрий Голубович (soccer.ru) / CC BY /Foto: Ukendt / CC0

Af Emil Aurehøj Persson

Kan Christian Eriksen blive lige så god Michael Laudrup? Landsholdets store stjerne er ved at have travlt, hvis han skal nå det.

Michael Laudrup er vel nok den bedste fodboldspiller Danmark nogensinde har produceret – det er de fleste danskere enige om.

Hvis man er i tvivl, kan man bare spørge fodboldikonet Franz Beckenbauer, der engang udtalte følgende om Laudrup:

Pelé var den bedste i 60’erne, Cruyff i 70’erne, Maradona i 80’erne og Laudrup i 90’erne.”

Der er bred enighed om, at Christian Eriksen er den største stjerne på det danske landshold siden Laudrup. Eriksen har scoret i seks kampe i streg for Danmark, men desværre nettede han ikke i play off-kampen mod Irland.

Hvis 25-årige Eriksen skal nå op på Michael Laudrups niveau, har den danske stjernespiller ved at have travlt.

Vi har undersøgt, hvor langt Michael Laudrup var på samme tidspunkt i sin karriere, samt hvad forskellige eksperter synes om sammenligningen af Laudrup og Eriksen.

Eriksen kan ikke sætte en mand

I forbindelse med Kanal 5’s dækning af Danmarks kampe mod Polen og Armenien i september, diskuterede Frank Arnesen og Flemming Povlsen netop Christian Eriksens niveau i forhold til Michael Laudrup og Allan Simonsen.

Her er hvad de to landsholdskoryfæer mener:

Frank Arnesen:

– Michael Laudrup og Allan Simonsen har vundet med Real Madrid, Barcelona og Borussia Mönchengladbach. Vi taler om de største klubber i Europa. Der skal han hen og have succes og styre spillet. Det kan godt ske, han er jo kun 25 år, så det håber jeg da på.

Flemming Povlsen:

– Allan Simonsen og Michael Laudrup kunne sætte en mand. Det er dét, de store klubber kigger efter, så de kan skabe overtal på banen. Eriksen har behov for at andre løber omkring ham. Der har de to andre en fordel.

Eriksen imponerer Laudrup

Spørger man en af hovedpersonerne selv, Michael Laudrup, så er han selv meget imponeret over Christian Eriksens niveau. Legenden går så langt, som at anbefale ham til FC Barcelona.

“Det er en type spiller, der passer godt til nutidens Barcelona-hold. Måske et skifte i næste sæson eller den næste igen vil være ideelt, fordi han kommer til at blive endnu bedre, og han vil helt sikkert kunne gøre det godt i FC Barcelona.” Michael Laudrup til Omnisport i juni 2017.

Odds 4,20 på Eriksen til at score imod Irland (odds fra 13. november)

Spil på Eriksen hos Unibet

Afløser for Iniesta?

I sommeren 2017 foretog BT.dk en afstemning blandt deres læsere om, hvorvidt Christian Eriksen var god nok til Barcelona og i så fald overtage den aldrende Andres Iniesta’s rolle på midtbanen.

Her deltog 7561 læsere, og de var ikke i tvivl; Eriksen er god nok til at afløse Iniesta. Kun 25 % af deltagerne svarede, at landsholdets nummer 10 ikke var klar til den udfordring endnu.

Til næste sommer vil Andres Iniesta være fyldt 34 år, og Barcelona kommer med stor sandsynlighed til at hente en direkte afløser, inden legenden bliver alt for gammel.

Det bliver derfor interessant at se, om Eriksen havner i den catalanske storklub til næste sommer.

Eriksen har travlt

Det bliver ofte argumenteret, at Eriksen KUN er 25 år og har masser af tid til at nå op på Michael Laudrups tårnhøje niveau. Men hvor langt var Michael Laudrup egentlig selv, da han var 25 år?

Michael Laudrup blev 25 år i 1989 og herfra gik det stærkt – rigtig stærkt. Efter at have vundet Serie A en enkelt gang og imponeret det italienske publikum i Juventus, blev han købt af FC Barcelona.

eriksen laudrup

Maradona råber op med en ung Laudrup i baggrunden. Foto af Ukendt / CC0

Her vandt han i første sæson pokalturneringen og så blev det ellers til fire spanske mesterskaber i træk og en sejr i Champions League. Her var Laudrup en af de største profiler på det såkaldte Dream Team.

Efter de fire mesterskaber foretog Laudrup det forbudte skifte til Real Madrid og gjorde straks kongeklubben til spanske mestre i sin første sæson! Michael Laudrup blev oven i købet valgt til årets spiller i La Liga i både 1992 og 93, altså inden han var fyldt 30 år.

Michael Laudrup Real Madrid

Michael Laudrup lavede det forbudte skifte fra FC Barcelona til Real Madrid. Foto: Di diario AS/ CC0

Christian Eriksen har altså en smule travlt, hvis han skal nå at hamle op med, hvad Michael Laudrup nåede i sin karriere, der uden tvivl må betegnes som den bedste danske fodboldkarriere i historien.

FIFA tror på Eriksen

Michael Laudrup er så stort et navn i fodboldverdenen, at han som eneste dansker, sammen med Peter Schmeichel, er med som FIFA Legend i den nyeste udgave af fodboldspillet FIFA 18.

Michael Laudrup har 91 i overall, og til sammenligning har Cristiano Ronaldo for eksempel 94 i overall. 

Ifølge karrieredelen i FIFA 18 kan Christian Eriksen blive lige så god som Michael Laudrup. Han har i øjeblikket 87 i overall, men har potentiale til at nå op på 91, ligesom Laudrup. 

Titler og priser

Ser man på eksperter, historien og FIFA 18 er der lidt forskelligt syn på, om Eriksen kan blive lige så god som Laudrup.

En sidste afgørende faktor, som vi kan tage et kig på, er titler og priser. Her ser det ud til, at Eriksen er godt på vej, men stadig har et stykke vej op til Laudrup.

Christian Eriksens title og priser:

  • 3x Årets spiller i Danmark.
  • 4x hollandsk mester.
  • 1x hollandsk pokalvinder.

Michael Laudrups title og priser

  • 2x Årets spiller i Danmark
  • 2x Årets spiller i La Liga.
  • 1x Confederations Cup.
  • 1x Champions League.
  • 5x spansk mester.
  • 1x spansk pokalvinder.
  • 1x italiensk mester.
  • 1x hollandsk mester.
  • 1x hollandsk pokalvinder.

Din mening – Kan Eriksen blive lige så god som Laudrup?

Relaterede artikler