Reklame indhold. Regler, vilkår og omsætningskrav gælder +18

Eurovision vinder 2020

Eurovision 2020 markerer den 65. afholdelse af den populære sangkonkurrence, og som forsvarende vinder er det Holland – nærmere bestemt havnebyen Feyenoord – der lægger scene til i år.

Vi vurderer de bedste bud på en Eurovision vinder, Danmarks chancer for at vinde den fjerde Eurovision-sejr nogensinde og dykker også ned i historien for at se på tidligere vindere og de største kunstnere og bands, der har optrådt ved Eurovision.

 

Hollandske Duncan Laurence vandt sidste år. Foto: Martin Fjellanger, EuroVisionary, CC-SA 4.0

Om Eurovision 2020

Eurovision 2020 bliver afholdt i Rotterdam Ahoy, en kæmpe arena med plads til 16.426 tilskuere, fra den 12.-16. maj. Der afholdes først to semifinaler den 12. og 14. maj, og den 16. maj er det så tid til selve finalen, hvor deltagerfeltet i mellemtiden er blevet barberet ned fra 41 deltagere til 26.

Ved Eurovision finalen findes den endegyldige Eurovision vinder på baggrund af både seere og hvert lands udvalgte jury. Begge stemmer tæller for 50%, og hver sang belønnes med enten 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10 eller 12 point.

Eurovision vinder odds

Det er endnu tidlige dage, så deltagerfeltet til Eurovision 2020 ligger endnu ikke fast. Derfor er det i sagens natur også svært at spå om en Eurovision vinder. Men selvom vi ikke ved alt, så ved vi dog en del. Af de potentielt 41 deltagere ved vi for eksempel, at 6 allerede er fundet, nemlig Frankrig, Holland, Italien, Storbritannien, Spanien og Tyskland.

I skrivende stund ser bookmakernes 10 bedste bud på en Eurovision vinder ud således:

  • Italien
  • Rusland
  • Sverige
  • Norge
  • Malta
  • Australien
  • Danmark
  • Belgien
  • Bulgarien
  • Island

De endegyldige Eurovision odds kommer dog selvfølgelig til at ændre sig i takt med, at vi får præsenteret flere sange og ser, hvordan de forskellige lande klarer sig i Eurovision 2020 kvalifikationen.

De bedste bud på en Eurovision vinder

Bookmakerne har altså allerede sine forhåndsfavoritter til at ende som Eurovision vinder. Vi har udvalgt tre sange, som allerede nu er offentliggjort, så du kan få en idé om, hvad du har i vente til Eurovision 2020.

Italien: Diodato – “Fai Rumore”

Det bedste bud på en Eurovision vinder lige nu er Italien, hvor den 38-årige Antonio Diodato stiller op med sangen “Fai Rumore”, der kan oversættes til “at skabe støj”, hvilket ifølge kunstneren selv skal forstås som en bøn til en tidligere elsker om at give lyd. Diodato synger på sit modersmål, og der er tale om en relativt langsom, storladen sang om forlist kærlighed og det efterfølgende afsavn og tomrum.

Malta: Destiny Chukunyere – ?

Også Malta har været tidligt ude og har ligeledes offentliggjort, hvem der stiller op for det lille ørige, omend sangen endnu ikke er offentliggjort. Destiny Chukunyere er bestemt ikke fru hvem-som-helst. Den blot 17-årige malteser vandt Junior Eurovision i 2015 og har siden da også optrådt i Britain’s Got Talent, hvor hun nåede semifinalen.

Sidste år var hun backing-singer på Michela Paces “Chameleon”, men i år er det altså Chukunyere selv, der repræsenterer de knap 500.000 maltesere.

Australien: Montaigne – “Don’t Break Me”

Den sidste offentliggjort kunstner, der ser meget spændende ud, er den 24-årige australier Jessica Alyssa Cerro, der under kunstnernavnet Montaigne optræder med sangen “Don’t Break Me”. Her er tale om art/dark-pop, som bringer mindelser om landsmanden Sias kraftfulde pop kompositioner, men dog i den lidt mere sikre indpakning, som vi normalt associerer med Eurovision.

“Don’t Break Me” virker som et solidt bud på en sang, der både kan favne bredt og få publikums puls op og ligner et godt bud på mindst top 5.

Danmarks kvalifikation til Eurovision 2020

Den danske repræsentant ved Eurovision 2020 findes ved Melodi Grand Prix, der finder sted den 7. marts. Melodi Grand Prix afholdes for første gang siden 2011 i København, nærmere bestemt i Royal Arena, hvor Rasmus Bjerg og Hella Joof er værter.

10 kunstnere dyster om titlen som Melodi Grand Prix-vinder og Danmarks repræsentant ved Eurovision 2020. Tre af deltagerne er udvalgt af P4’s lyttere, mens musikkyndige udvalg har fundet de resterende syv.

Deltagerlisten ser ud som følger:

Sander Sanchez – Screens
Kenny Duerlund – Forget It All
Ben & Tan – Yes
Jamie Talbot – Bye Bye Heaven
Emil – Ville ønske jeg havde kendt dig
Isam B – Bølger
Sys Bjerre – Honestly
Maja og de sarte sjæle – Den eneste goth i Vejle
Benjamin Kissi – Faith
Jasmin Rose feat. RoxorLoops – Human

I skrivende stund er det Ben & Tan’s Yes samt Jasmin Rose feat. RoxorLoops med Human, der er favoritter med nogen afstand ned til det resterende felt.

De største Eurovision kunstnere nogensinde

Nogle Eurovision-vindere går hurtigt over i glemslen. Men andre bruger den traditionsrige konkurrence som platform til at nå stjernerne. Her er de mest kendte og populære bands og kunstnere, der nogensinde har deltaget i Eurovision.

Cliff Richard

Mr. “Congratulations”, Sir Cliff Richard, enhver bedstemors hedeste drøm, har haft en karriere, der har strakt sig siden 1950’erne, og i 1968 stillede han op i Eurovision med netop denne sang. Sangen rakte blot til en andenplads, ét point efter spanske Massiel i en konkurrence, som der sidenhen er blevet spekuleret i, hvorvidt var arrangeret af den spanske diktator Franco.

Selvom Sir Cliff Richard måtte nøjes med andenpladsen, blev nummeret et kæmpe hit, der på mange måder var med til at cementere Sir Cliff som et fløjlsblødt alternativ til dem, der fandt Beatles og Rolling Stones for farligt.

Celine Dion

Celine Dion havde allerede cementeret sit navn i hjemlandet Canada, da hun som ganske ung i 1980’erne havde stor succes med en række fransksprogede udgivelser. I 1988 var det så tid til det internationale gennembrud, da hun stillede op til Eurovision … for Schweiz. Endnu engang måtte Storbritannien lide den tort at tabe med ét point, da Celine Dions ‘Ne partez pas sans moi’ løb med førstepladsen.

Dion blev herefter kørt i stilling til sit internationale gennembrud, og det gik såmænd ganske okay. Dion er i dag god for +4 milliarder kroner, og der er næppe mange, der ikke hører ‘My Heart Will Go On’ for sit indre øre, når de hører hendes navn.

Julio Iglesias

Julio Iglesias er en begavet herre. Den 76-årige spanier spillede for Real Madrids ungdomshold i fodbold, før han kastede sig over musikken, og det skulle vise sig at være et smart valg. I 1968 vandt han en stort anlagt sangkonkurrence i Spanien, og to år senere stillede han op ved Eurovision, hvor det blev til en fjerdeplads. Men selvom det ikke blev til sejr, slog Julio Iglesias sit navn på plads med stort sælgende plader på både spansk og italiensk.

I 1980’erne indtog han så USA, hvor han beviste, at det heller ikke var et problem at få succes på engelsk. Julio Iglesias indgik flere interessante partnerskaber med blandt andre Diana Ross og Willie Nelson, og siden da har han udgivet 14 plader, den seneste i 2017.

Bonnie Tyler

Kvinden med knirkestemmen, Bonnie Tyler, der nok er bedst kendt for superhittet ‘Total Eclipse of the Heart’, skiller sig noget ud fra de andre på vores liste. Hvor mange brugte Eurovision til at kickstarte eller styrke deres brand, stillede den 68-årige waliser Bonnie Tyler først op i Eurovision i Malmö i 2013.

Eurovision blev dog ikke ligefrem en succes for Tyler, der ikke lagde skjul på, at hun først og fremmest så konkurrencen som en mulighed for at promovere sin daværende plade. Bonnie Tyler sluttede således på en lidet flatterende 19. plads med blot 23 point. Danske Emmelie de Forest vandt med 281 point, så vi kan altså konstatere, at hun er mere end 12 gange så god som Bonnie. Ja, eller noget…

ABBA

Vi kan selvfølgelig ikke skrive en Eurovision artikel uden at nævne konkurrencens mest succesfulde band nogensinde, ABBA, der tilmed er det næstmest sælgende band i verden efter The Beatles. For ABBA var Eurovision som sendt som himlen, og da de vandt i 1974 med sangen ‘Waterloo’, blev det bandets helt store internationale gennembrud. Det næste årti bød på udsolgte tours i stort set samtlige afkroge i verden

I 1982 brød gruppen op, men siden da er det blevet til adskillige genforeninger for de fire svenskere, der hver især kan kalde sig milliardær.

Danmark ved Eurovision

Tre gange i historien har budt på en dansk Eurovision vinder, i 1963, 2000 og 2013. I 1963 var det Grethe og Jørgen Ingmann, der med Dansevise foran Schweiz på andenpladsen. Det er den eneste gang, det er lykkedes Danmark at vinde med en dansksproget sang. I 2000 var det Brødrene Olsen, der nappede sejren med en anglificeret version af ‘Smuk som et stjerneskud’, der blev til Fly on the Wings of Love.

Og i 2013 var det så Emmelie de Forest, der sikrede Danmark et hattrick med sangen ‘Only Teardrops’.

Udover de tre sejre er det blevet til en enkelt andenplads i 2001, da Rollo & King forsøgte at gøre Brødrene Olsen kunsten efter med deres anglificering af ‘Der står et billede af dig på mit bord’, som blev til ‘Never Ever Let You Go’.

Tidligere Eurovision vindere

Vi har styr på vores bud på en Eurovision vinder i 2020 og har også rundet tidligere danske Eurovision vindere. Lad os så tage et kig på listen over de sidste 30 års vindere.

ÅrLandTitelKunstner
1990ItalienInsiemeToto Cutugno
1991SverigeFångad av en stormvindCarola
1992IrlandWhy me?Linda Martin
1993IrlandIn Your EyesNiamh Kavanagh
1994IrlandRock & Roll KidsPaul Harrington & Charlie McGettigan
1995NorgeNocturneSecret Garden
1996IrlandThe VoiceEimear Quinn
1997StorbritannienLove Shines a LightKatrina & The Waves
1998IsraelDiva DanaInternational
1999SverigeTake me to Your HeavenCharlotte Nilsson
2000DanmarkFly on the wings of loveBrødrene Olsen
2001EstlandEverybodyTanel Padar & Dave Benton & 2XL
2002LetlandI WannaMarie N
2003TyrkietEvery way that I CanSertab Erener
2004UkraineWild dancesRuslana
2005GrækenlandMy Number OneHelena Paparizou
2006FinlandHard rock hallelujahLordi
2007SerbienMolitvaMarija Serifovic
2008RuslandBelieveDima Bilan
2009NorgeFairytaleAlexander Rybak
2010TysklandSatelliteLena Meyer-Landrut
2011AserbajdsjanRunning ScaredEl & Niki
2012SverigeEuphoriaLoreen
2013DanmarkOnly TeardropsEmmelie de Forest
2014ØstrigRis Like a PhoenixConchita Wurst
2015SverigeHeroesMåns Zelmerlöff
2016Ukraine1944Jamala
2017Portugal Amar pelos doisSalvador Sobral
2018IsraelToyNetta
2019Holland ArcadeDuncan Laurence

De mest succesfulde Eurovision lande

Danmark er på en delt ottendeplads, hvad angår Eurovision sejre, og vi deler såmænd pladsen med Norge. Begge lande er tilmed også lige, når det gælder andenpladser, som vi begget har en enkelt af. Irland er etter, hvilket ikke mindst skyldes en helt fantastisk stime i start-90’erne, hvor de på fem år mellem 1992-1996 vandt hele fire gange.

LandSejreVinderår
Irland71970, 1980, 1987, 1992, 1993, 1994, 1996
Sverige61974, 1984, 1991, 1999, 2012, 2015
Frankrig51958, 1960, 1962, 1969, 1977
Luxembourg51961, 1965, 1972, 1973, 1983
Storbritannien51967, 1969, 1976, 1981, 1997
Holland51957, 1959, 1969, 1975, 2019
Israel41978, 1978, 1998, 2018
Danmark31963, 2000, 2013
Norge31985, 1995, 2009
Schweiz21956, 1988
Italien21964, 1990
Østrig21966, 2014
Spanien21968, 1969
Tyskland21982, 2010
Ukraine22004, 2016
Monaco11971
Belgien11986
Jugoslavien11989
Estland12001
Letland12002
Tyrkiet12003
Grækenland12005
Finland12006
Serbien12007
Rusland12008
Aserbajdsjan12011
Portugal12017

*4 hold delte sejren i 1969

Vi håber, du er blevet underholdt og klædt godt på til et eventuelt væddemål på en Eurovision vinder 2020. Læs også vores artikel om Eurovision odds.