Faldgruber i casino og betting

 
Det er sjovt og underholdende at spille pengespil, og man kan være heldig at vinde store gevinster. Men der er også en bagside af den skinnende medalje, der lokker én til poker elle roulettebordet. Nogle spillere bliver fanget i casinoernes listige tricks for at få én til at blive ved med at spille.

På den måde kan miste penge, før man har nået at se sig om. Andre mennesker udvikler en regulær spilleafhængighed. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på, hvilke faldgruber, der er, når man better, oddser og spiller på casino.

Her guider vi dig til en god spilleoplevelse, hvor du ikke risikerer at blive taget ved næsen eller miste dig selv på vejen.

Hvilke faldgruber er der, når man gambler?

Så hvad skal du være opmærksom på, når du har gjort din entre i spillehallen eller sat dig til rette foran computeren eller med din telefon? Der er naturligvis forskel på risiciene, afhængigt af om du vælger at spille fra din mobile enhed eller på et live casino.

Det siger næsten sig selv, at der er langt større for at blive ”revet med”, hvis man spiller casino på nettet. Hvorfor det?

For det første er internettet åbent 24 timer i døgnet og har et konstant udbud af spil og gambling. Du skal med andre ord aldrig nogensinde vente på at få lov at spille – har det ene casino ikke det spil, du vil spille, kan du bare besøge det næste i rækken ved et par klik med musen.

Der er aldrig kø ved spillebordet, og du skal ikke bruge tid på at hyggesnakke med nogen. De problemer, der kan opstå ved en spilleafhængighed, som for eksempel social isolation, kan intensiveres, når man spiller på internettet.

Fordi afhængigheden udleves i hemmelighed, er det væsentligt sværere for den afhængiges omgivelser at blive opmærksomme på problemet og hjælpe, når man har at gøre med online-gamblere.

På et fysisk casino er der andre mennesker omkring dig. Man kan måske sammenligne det lidt med de sociale medier: Det er nemmere at poste en statusopdatering om hvad som helst uden at være bekymret for at skulle stå til regnskab over for nogen, end det er i virkeligheden, hvor andre menensker reagerer på det, man gør, med det samme.

På live casinoet er der medarbejdere og andre spillere, der ”holder øje” med én. Og derfor er man typisk tilbøjelig til at holde lidt igen med sit spil – man skulle jo nødigt blamere sig. Til gengæld flyder alkoholen på de fysiske casinoer og spillehaller i en lind strøm. Og alkohol er som bekendt ikke kendt for at have en fornuftig indvirkning på folk.

Derfor er noget af det første, der er godt at overveje med sig selv, når man gambler, om man skal spille online eller på fysisk casino. ”Hvilken type er jeg?”, kan man spørge sig selv – er jeg social og har godt af at andre mennesker kigger mig over skulderen, når jeg gambler? Eller kan jeg godt styre at sidde alene foran computeren og satse mine penge?

Hjælp – jeg er fanget i et gennemspilningskrav!

Men selvom der er stor forskel på at spile online og på et rigtigt casino, er det selvfølgelig de samme faldgruber, der gør sig gældende, både ved online og fysisk gambling – bare på forskellige måder. Og selvfølgelig er der forskellige risici ved forskellige typer af spil. Så hvilke spil skal du være særligt opmærksom på, når du begiver dig ud i pengespil?

Lotto er stadig det spil, som aller flest danskere spiller. Lotto er et temmelig enkelt spil, hvor man satser penge på nogle numre, og herefter håber på, at man har heldet med sig. Derfor er der heller ikke de helt store faldgruber ved at spille Lotto – andet end at komme til at spille for meget. Det vender vi tilbage til senere.

Casinospil som poker, blackjack og roulette er også nogle af de spil, som danskerne er mest glade for. Hos mænd er sportsbetting uhyre populært, mens meget få kvinder oddser. Bingo og spillemaskiner er derimod noget, kvinderne er vilde med. I disse spil er der ikke så mange faldgruber at holde øje med, som i casinospil – her er der nemlig flere ting, det er godt at være opmærksom på.

Gennemspilningskrav: At være fanget i et gennemspilningskrav er noget af det mest irriterende og noget, mange spillere har prøvet – måske også dig? Du har sat dig for at spille hos din foretrukne bookmaker, og lige pludselig opdager du, at du ikke har fået læst reglerne for spil grundigt nok igennem. Du er blevet fanget i et krav om, at du skal spille et vist antal gange, før du kan få adgang til de gevinster, du vinder.

Gennemspilningskrav ses oftest i forbindelse med bonuspenge – altså en ”startkapital”, som casinoet tilbyder én mod, at man forhåbentlig bliver en loyal kunde. For at få fat i velkomstbonussen skal man oprette sig som bruge på casinoet og typisk indbetale et mindre beløb. Det ser i første omgang nemt og overskueligt ud – og hvem tager ikke gerne imod de ”gratis penge”, som casinoet tilbyder deres nye kunder?

Problemet er blot, at der stort set altid er et gennemspilningskrav forbundet med bonussen. Det vil sige, at du skal spille dine bonuspenge igennem et vist antalt gange, før du kan få adgang til gevinster.

Det er derfor meget vigtigt, at du læser regler og vilkår igennem for din bonus, før du tager imod en velkomstbonus – ellers risikerer du at få låst dine penge inde på casinoet, med mindre du spiller dem fri. Og gennemspilskrav kan være ganske høje!

Husk at regne på gennemspilskravene, inden du tager imod en bonus.

Limits

En anden faldgrube, det er godt at være opmærksom på, er, når bookmakere har limits. Måske er det også overgået dig? Efter at have mundtret dig et stykke tid hos din foretrukne bookmaker, er det lige pludselig ikke muligt at spille på det spil, du er i gang med – bookmakeren har sat en grænse for dit spil, typisk fordi det går dig for godt.

En limit kan blive sat ud af det blå – eller sådan virker det i hvert fald for dig. Men bookmakerne holder naturligvis skarpt øje med deres kunder. Og er der nogle, der truer med at vinde lidt for mange penge, begynder de at ryste i bukserne.

Man kan grundlæggende tale om to former for limits. Nemlig markedslimit og personlig limit.

Markedslimit ses hos de fleste bookmakere. Det betyder, at der simpelthen er en øvre grænse for, hvor meget bookmakeren vil tabe af egen kapital på et spil eller en sporstkamp. Derfor vil der være en grænse for, hvor mange penge man som kunde kan satse på de forskellige spil og kampe. Denne form for limit er ens for alle og som regel nem at se på spiludbyderens hjemmeside.

Den personlige limit derimod kan ramme dig ud af det blå. Det kan ofte føles enormt uretfærdigt, da denne form for limit netop sættes for dygtige og hedige spillere og ikke er tilkendegivet på bookmakerens hjemmeside.

Ved en personlig limit sætter bookmakeren simpelthen en øvre grænse for, hvor meget en bestemt kunde må satse – eller hvor meget, han eller hun må spille hos dem.

Nogle af de typiske grunde til, at en bookmaker vælger at sætte en limit er:

  • Stor andel af ekspertspil: Hvis en kunde er meget dygtig og har gjort sig til ekspert i at spille, er han farlig for bookmakeren, da han jo kan gå hen og vinde de helt store gevinster. At være ekspertkunde vil sige, at man har søgt viden og rådført sig med folk, der ved meget om spil.
  • Wise guy: At være en wise guy er forbundet med odds. Her har kunden sat sig så meget ind i, hvilke odds der er værd at spille på, at han er blevet lige så skarp som bookmakeren selv. Denne spiller er naturligvis også farlig for bookmakeren.
  • Bonus hunters: Det ligger i ordet: En bonus hunter er en spiller, der går benhårdt efter velkomstbonusser og andre bonusser, der måtte være tilgængelige hos en bookmaker. Han har ganske enkelt målrettet sit spil efter at få bonuspenge, så han ikke skal bruge sine egne.
  • Sure betting: Sure betters er spillere, som udnytter udbyder sikre væddemål og kun spiller i disse tilfælde.
  • Udnyttelse af fejlodds: Nogle gange kommer en bookmaker til at bytte om på odds, og det har nogle spillere gjort sig til eksperter i at udytte. Dette er en streg i regningen for bookmakeren, som så kan finde på at straffe den givne spillere med en limit.

Kan du kende dig selv i nogle af disse kategorier? Så er det værd at være opmærksom på, at din bookmaker måske holder øje med dig og kan finde på at sætte en limit på dit spil. Den danske spillemyndighed er opmærksom på, at flere og flere af de store bookmakere limiterer deres kunder.

Men man har endnu ikke valgt at gå ind og gøre noget ved problemet, som frustrerer mange spillefugle. For det er klart, at gambling er en indbringende forretning for staten. Og går man ind og regulerer, hvordan bookmakerne skal opføre sig, kan det være negativt for spilleindustrien på et økonomisk plan.

Dopamin kan føre til spilleafhængighed

Der er dog også tilfælde, hvor en limit er en udmærket ting – ja, hvor det til og med er nødvendigt for, at en spiller ikke skal fortabe sig helt i spillet og ”gå amok”. Det er selvfølgelig spilleafhængighed, vi her taler om. Selvom de aller fleste mennesker sagtens kan styre deres pengespil, er der også nogle, der ender med at udvikle en afhængighedsdannende spilleadfærd. De bliver kort sagt ludomaner.

De fleste danskere spiller pengespil for underholdningens skyld – og at man kan være heldig at vinde penge spiller naturligvis også ind. 27 procent af danskerne siger, at de får et et adrenalin-kick ud af at spille, som de nødigt vil undvære. Og det er netop adrenalinen – også kaldet dopamin – som kan være en risikofaktor, når man gambler.

Hvad er en spilleafhængighed?

Har man udviklet afhængighedspræget adfærd i sin gambling, er det syndsynligvis stoffet dopamin, der er på spil. Fysisk mærker man dopamin ved, at pulsen stiger, og adrenalinen pumper rundt i ens krop. Når man spiller, aktiveres ens belønnelsescenter i hjernen.

Er vi tilmed hedige at vinde, bliver vi helt opfyldt af den behagelige følelse af velvære. Det sker for alle mennesker og betyder ikke nødvendigvis, at man er i fare for at udvikle ludomani. Endorfiner, der kommer fra belønnelsescentret giver en rar fornemmelse i kroppen – ligesom når vi spiser god mad eller har sex. Stoffer aktiverer også belønnelsescentret.

De fleste mennesker kan sagtens styre deres spil. Det skyldes, at hjernen har en indbygget fysiologisk beskytterrefleks. Den refleks hedder frygt. I hjernen styres frygten af det center, der hedder Amygdala. Amygdala sender beskeder ud til vores nervesystem, når der er en potentiel fare på vej.

Det er netop den refleks, der sørger for, at vi kan mærke, hvornår vi skal holde op med at spille. Den fortæller os, at risikoen for at tabe er for stor – og det vejer i langt de fleste tilfælde tungere end trangen til at få udløst mere af det dejlige dopamin.

Men for nogle mennesker vejer dopaminen tungere end frygten. Problemet opstår for disse mennesker, når de begynder at tabe, og deres belønnelsescenter ikke bliver aktiveret. Når man lige pludselig ikke vinder, får man trang til at spille videre i håb om at vinde igen – og få mere dopamin.

Det er særligt i spil, hvor spædingsmomentet er højt, og der dermed udløses mere dopamin, at flest mennesker udvikler en spilleafhængighed. Disse spil inkluderer sportsbetting og væddemål. Omkring 700 danskere bliver årligt behandlet for ludomani, og de fleste af dem er under 25 år og mænd.

En hyppig grund til, at man udvikler en spilleafhængighed er typisk, at man bruger sit spil til at flygte fra noget. Det kan være ubehagelige følelser eller et konkret problem i ens liv. Det kan sevfølgelig også være, at man er i relle pengevanskeligheder og derfor håber på at kunne spille sig fra det.

Denne grund hører dog til sjældenhederne i Danmark. Hvis man føler, man er en af dem, der kunne være i risikozonen for at blive ludoman, bør man sætte ind, før det går galt. I de fleste statslige casinoer er det muligt at beskytte sig selv ved at ekskludere sig selv fra at spille.

Man kontakter blot casinoet og beder om en blokering, hvilket oftest kan ske under menuen ”Forsvarligt Spil” på casinoets hjemmeside.

Er du i tvivl om, om du er en risikospiller?

Tjek listen for symptomer nedenfor og bliv klar over, om du skal passe på med dit spil.

Tjekliste: Disse er symptomerne for en spilleafhængighed

  • Hyppigt spil
  • Forsømmelse af sociale kontakter til forspil for spillet
  • Intensivt, mentalt arbejde med spillet (taktik, planlægning af “spilletid”, etc.)
  • Svært ved at holde op med at spille
  • Forsøg på at kompensere for tab ved at spille endnu mere
  • Hemmeligholdelse eller negligering af egen spilleadfærd
  • Finansielle problemer
  • Gæld
  • Legale eller illegale forsøg på at skaffe penge
  • Skift i personligheden (rastløshed, irritation, social tilbagetrækning)
  • Udvikling af ledsagende mental sygdom (depression, suicidale tanker, andre afhængigheder (alkohol, stoffer etc.)

Spil skal være sjovt

Vi har her beskrevet nogle af de faldgruber, der er forbundet med casinospil. Forhåbentlig har vores guide været til hjæp. Men husk, at det vigtigste er at mærke efter med dig selv, om det stadig er sjovt at spille, og om du kan stoppe, når du vil.

Kan du svare ja til det disse spørgsmål, har du sandsynligvis godt styr på faldgruberne ved spil og på, hvordan du skal undgå dem. Og så er der ikke andet for end at nyde turen på casino, hvad enten det er online eller i virkeligheden. Spil skal være sjovt og underholdende, og er det det ikke, er det måske tid til en pause.