Hvad spiller vi på i Danmark?

Siden du befinder dig på denne hjemmeside, er du sikkert en af de mange glade spillefugle, vi har i Danmark. Du har godt styr på, hvad der er dine yndlingsspil, og måske lader du dig også somemtider overraske og prøver noget nyt? I Danmark spiller vi på rigtigt mange forskellige ting. Hvad enten du befinder dig i din egen lille spilleboble, eller du netværker med andre betting-entusiaster, er du måske nysgerrig på, hvad andre mennesker spiller på. Kan du mon kalde dig en typisk dansker, når det kommer til gambling? Lad os tage et kig på, hvilke spil vi er aller mest vilde med her i Danmark.

 

Skrabelodder går langt tilbage

Vidste du, at Danmark er den 3. mest gamblende nation i Europa? På mange måder er det at gamble lig med god, gammeldags hygge, i hvert fald hvis man spørger generalsekretær i European Association for the Study of Gambling, hollænderen Pieter Remmers, som ved et og andet om forskellige landes spillekultur. Ja, gambling er gået hen og blevet virkelig populært i det danske land. Især efter at casinoerne er kommet på nettet, spiller vi som gale. Men spilleriet har rødder længere tilbage.

Allerede i 1949 så den første tipskupon dagens lys, og 40 år efter kunne man spille lotto i Danmark. Den første uge blev der spillet for intet mindre end 12 millioner kroner, så vi var altså allerede dengang bidt af en gal spiller. I 1992 fulgte skrabelodder og i 1994 kom Oddset og Fortunaspillet til. Mandags-Chancen på tv, som mange nok husker endnu, blev lanceret af Tips-tjenesten i 1995.

I 2002 blev det muligt at spille alle Dansk Tipstjenestes (Danske Spil) spil på nettet.Online-spilleriet er de sidste 15 år blevet udbredt, og har for mange erstattet besøgene til de danske spillehaller rundt omkring i landet. I 2012 blev spilleloven liberaliseret, og der kom for alvor fart på online-casinoerne. I dag spiller de fleste danskere online, men der er også stadig mange, der foretrækker de „gammeldags“ spillehaller.

Hvad spiller vi på?

Og hvad foretrækker vi danskere så at spille på? Tror det eller ej: Lotto er stadig det spil, som aller flest danskere spiller. Casinospil som poker, blackjack og roulette er også blandt

favoritterne. Og bingo og spillemaskiner ligger også lunt i svinget i konkurrencen om danskernes spillehjerte.

Deler vi danskernes spillevaner op efter køn, er det interessant at se, at kvinder spiller mere på skrabelodder end mænd. Måske de er mere tilbøjelige til at tage chancer? I hvert fald spiller 34 % af de danske kvinder skrabelodder, mens kun 28 % af mændene gør det. I stedet er 19 % af mændene vilde med oddsspil, mens det samme gælder kun 2 % af kvinderne.

Hvorfor spiller vi?

Der er lavet mange undersøgelser af, hvorfor folk vælger at gamle. Måske du kan kende dig selv i nogle af svarene?

Det er konkluderet, at 64 % af danskerne gambler af den simple grund, at de gerne vil vinde penge. Ja, det vil vi da allesammen, tænker du måske. Men der kan også være andre årsager til, at vi fordriver vores tid med at spille pengespil. Hele 31 % af os spiller nemlig mest for undeholdningens skyld, mens 27 % får et adrenalin-kick ud af at spille, som de nødigt vil undvære. 8 % af danskerne angiver sociale årsager som grund til, at de spiller pengespil, og 4 % siger, at det er helt andre ting, der hiver dem til spillebordet. Det kan for eksempel være arv, miljø eller fordi, de har fået en casinotur i gave af en ven.

Hvor spiller vi?

Nu skrev vi før, at de fleste danskere spiller pengespil online. Men faktisk siger intet mindre end 75 procent af danskerne, at de en gang i mellem spiller fysiske pengespil – altså i for eksempel spillehaller, sportsforeninger og klubber. 19 % af os spiller næsten kun online. Det siger noget om, at det både er unge som gamle, der spiller pengespil, da de ældre spillere typisk spiller i „virkeligheden“, og de yngre har større tendens til at spille på nettet.

Offline vs. Online

Det bringer os naturligt videre til at se på vores offline og online spillevaner. Her er det sådan, at

50 procent af kvinderne og 52 procent af mændene spiller online-spil. Heraf spiller godt 25 procent næsten dagligt! For kvinder er tallet 27 procent, for mænd 24. Fire ud af 10 danskere spiller online omkring en gang om ugen, og én procent af os spiller hver evig eneste dag.

Fordelene ved online gambling er mange. For eksempel er udvalget af spil på nettet typisk større end det, man finder i spillehallerne. Spillemaskiner er heller aldrig optaget, da der jo er et uendeligt antalt af dem. Der er næsten altid bonusser at hente på online-casinoerne, da de jo er nødt til at gøre noget for at tiltrække kunder, der lige så godt kunne væge konkurrenten. Online-casinoerne tilbyder altså velkomstbonusser og kamgpagner, der forsøder spillernes liv og gør dem hooked.

Til gengæld kan det at spille på nettet i nogle tilfælde lettere føre til spilleafhængighed, fordi online-casinoerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, og der ingen mennesker er til at holde øje med, om man er ved at gå grassat. Man skal også vente længere på sine gevinster, end man skal på de fysiske casinoer. Det er noget, der kan være irriterende, hvis man gerne vil se frugten af sit „arbejde“ med det samme.

Spilleafhængighed

Og nu vi er ved det: Ja, siden det at gamble kom på nettet, er der flere mennesker end tidligere, der er kommet til at lide af spilleafhængighed – også kendt som ludomani. Ikke overraskende er de såkaldte „problemspillere“ dem, der angiver „spænding“ som deres grund til at gamble. Adrenalinen er som bekendt det, der driver en til at spille videre og videre. Og for nogle kan det nå et punkt, hvor det kan være svært at stoppe.

Mennesker med et spilleproblem spiller typisk væddemål og sportsspil, da det er her, spændingsmomentet er størst. Omkring 700 danskere bliver årligt behandlet for ludomani, og de fleste af dem er under 25 år og mænd. De fleste, som lider af spilleafhængighed, spiller online, og af dem har 54 % odds og live betting som favoritspil. 22 procent foretrækker casinospil, og 23 procent får et kick ud af spillemaskinerne. Af problemspillerne, der spiller i de fysiske spillehaller, foretrækker 47 procent odds og live betting, og 32 procent spilleautomater. Kun 19 procent spiller casinospil for at få tilfredsstillet deres behov.

Heldigvis er det muliigt at kurere en spilleafhængighed, selvom mange, der har været igennem en behandling, helt dropper gamblingen, når de er „ude på den anden side“.

Foto: negativespace.co

Sports-betting

Også sports-betting er rigtigt stort i Danmark. Særligt de store turneringer som VM i fodbold tiltrækker spillere fra hele landet. Særligt om lørdagen, hvor Spillemyndigheden kan dokumentere, at der bliver placeret aller flest væddemål – selvom gevinsterne typisk er størst om søndagen!

Fodbold, tennis og håndbold er også populære sportsgrene at bette på, og inden for sportsbetting findes der et utal af forskellige odds, man kan sætte. Hvem scorer første mål i en kamp? Hvad står kampem ved halvlegen? Hvad bliver det endelige udfald? Alt det kan man bette på – også imens kampen er igang. Live betting er ekstremt populært i Danmark. Faktisk bliver mere end 60 % af danskernes sportsvæddemål foretaget, mens kampene er i gang.

Casinospil

Som nævnt er det også stadig meget populært at spille på casino i Danmark – både offline og online. Poker, roulette, blackjack og baccarat hører til yndlingsspillene. På casinoerne kan man også spille på spillemaskiner – eller slotsmaskiner, som nogle kalder dem – og her er spillene Starburst, Cosmic Eclipse og Gonzos Quest nogle af dem, vi spiller aller mest på.

Det gode gamle bingospil, hvor man skal fylde sin plade med tal, efterhånden som de bliver råbt op, er stadig overraskende populært – især blandt kvinder”. 80 % af de danske bingospillere er nemlig af hunkøn!

Foto: whekevi, pixabay

E-sport

E-sport-markedet vokser stødt, især blandt den unge spillere. Danske Spil åbnede I 2014 op for odds på E-sport, og I de sidste fem år er det blevet mere og mere populært at spille på de

elektroniske sportsbegivenheder og turneringer. De mest elskede spil er League of Legends, DOTA og selvfølgelig Counter-Strike, hvor det danske landshold anses for at være et af de bedste I verden. Man kan vinde op til flere milioner kroner, når man spiller på disse E-sportsgrene. I 2016 åbnede Danske Spil desuden op for også at udbyde live bets på E-Sport, hvilket kun har fået interessen til at vokse.

»Vi ser en enorm interesse for e-sport ude i verden, og der er ingen tvivl om, at entusiasmen er ved at forplante sig til Danmark. Selvom det fortsat er meget små beløb i forhold til fodbold og tennis, så oplever vi, at pengespil på e-sport tredobles hvert år. Så det er bestemt noget, vi satser stort på i fremtiden,« har Niels Folmann fra Danske Spil udtalt.

Nu er du forhåbentlig blevet lidt klogere på, hvad vi danskere oddser og gambler på. Måske du genkender dig selv i beskrivelsen – eller er det helt andre spil, der er dine favoritter? Uanset hvad er betting ekstremt populært Danmark. Og der er god grund til at tro, at det bliver ved med at være det et godt stykke tid endnu.