Hvilket landshold er bedst? 2017 vs 1998

hvilket landshold er bedst

Af Emil Aurehøj Persson

Det danske landshold er endelig godt på vej til VM. Men hvilket landshold er bedst? Det talentfulde hold fra 2017 eller det historisk gode hold i 1998?

Kan du huske Dennis Rommedahls fremragende mål mod Cameroun i 2010? Danmark vandt gruppekampen 2-1 og nu skulle vi bare slå Japan for at gå videre til 1/8-delsfinalen.

Men Danmark tabte 3-1 og kritikken haglede straks ned over Morten Olsen, for at have taget spillere med til slutrunden som ikke var i god nok kampform.

Nu står igen meget tæt på det forjættede land; en VM slutrunde i Rusland 2018. Men denne gang  får landsholdsspillerne godt med spilletid i klubberne og verdensranglistens nr. 6, Polen, er blevet kørt over i Parken med 4-0!

Men hvor godt er landsholdet egentlig? Og kan kan det overhovedet måle sig med det historisk gode VM-hold, der i 1998 nåede helt til kvartfinalen og tabte 2-3 til Brasilien?

Landsholdet i 1998 var præget af spillere i deres bedste fodboldalder og gennemnistsalderen var  markant ældre end det talentfulde landshold i 2017.

I 1998 var gennemsnitsalderen 31,8 år. I 2017 er den 25,5 år.

Derfor har vi også tjekket de nuværende landsholdsspilleres udviklingspotentiale.

Vi har tjekket de nuværende landsholdsspilleres potentiale på hjemmesiden SOFIFA.com. Her kan man få et bud på, hvor god en spiller maksimalt kan blive i FIFA 18.

Sammenligningen tager kun udgangspunkt i de 11 foretrukne spillere i 2017 og Danmarks startopstilling mod Brasilien i VM-kvartfinalen 1998, hvor Danmark tabte 2-3.

Målmand

Kasper Schmeichel vs. Peter Schmeichel

1998: Peter Schmeichel, 34 år, Manchester United. 

★★★★★

Peter Schmeichel blev i 1992 og -93 kåret til verdens bedste målmand. Han var tilmed anfører i Manchester United i den historiske sæson i 1999, da klubben vandt The Treble.

Schmeichel bliver stadig regnet som en af de allerbedste målmænd, fodboldverden har oplevet.

I FIFA 2018 er Peter Schmeichel med som FIFA Legend. Han har 92 i Overall.

FIFA LEGEND med 92 overall

Peter Schmeichel

Foto: Futwiz.com

 

2017: Kasper Schmeichel, 30 år, Leicester City FC.

★★★★

Kasper Schmeichel er nu to år i træk blevet kåret til årets mandlige fodboldspiller i Danmark. Han blev tilmed kåret til årets spiller i Leicester City FC sidste sæson, både af fans og medspillere.

På trods af at være en af de højest vurderede målmænd i Premier League, er Kasper Schmeichel stadig langt fra at være den levende legende som Peter Schmeichel er og var i 1998.

SOFIFA: Overall: 83. Potentiale: 84.

 

Højre back

Henrik Dalsgaard vs. Søren Colding

1998: Søren Colding, 25 år, Brøndby.

★★★

Søren Colding, vurderes af mange, som det svage led på det historisk gode landshold i 1998. Brøndbylegenden var da også den eneste spiller fra Superligaen i startopstillingen mod Brasilien.

Colding var dog en meget pålidelig højre back og højt vurderet holdspiller. Han var også en stor årsag til at Brøndby vandt tre mesterskaber i træk fra 96-99 og kom i semifinalen i UEFA-cuppen i 1997.

Han kom senere til Bochum i Bundesligaen, hvor han var med til at slutte på en historisk god 5. plads i 2004.

2017: Henrik Dalsgaard, 28 år, Brentford FC

★★★

Henrik Dalsgaard kom i sin tid til AaB som hurtig angriber, der havde bombet i serie 2.  Han blev hurtig  omskolet til højre back og siden har han ikke set sig tilbage.

Spørgsmålet er dog om Dalsgaard også ville være at finde i landsholdets startopstilling, hvis ikke Peter Ankersen havde været langtidsskadet.

Dalsgaard har i hvert fald imponeret i sine få landskampe. Også nok til at han godt kan sidestilles med Søren Coldings niveau i 1998.

SOFIFA: 71 Potentiale 71

 

Venstre back

Riza Durmisi vs. Jan Heintze

1998: Jan Heintze, 34 år, Bayer Leverkusen

★★★★

Jan Heintze nåede 86 landskampe og var i 1998 en af landsholdets mest rutinerede og var i rigtig mange år Danmarks sikre valg på venstre backen.

Senere hen blev Heintze landsholdsanfører efter Peter Schmeichels landsholdsstop.

Heintze har både vundet champions League i 1989 med PSV Eindhoven og ikke mindre end ni hollandske mesterskaber med samme klub. Kun Johan Cruyff har vundet lige så mange mesterskaber i Holland.

2017: Riza Durmisi, 23 år, Real Betis

★★★☆

Riza Durmisi er fremtidens mand på venstre back. Offensivt har Durmisi et tårnhøjt topniveau, hvilket han har bevist på højeste niveau i La Liga for Real Betis.

Durmisi har flere gange været involveret i mål for Sevilla-klubben og har bestået med bravour, når modstanderen eksempelvis har heddet FC Barcelona.

Der er dog bred enighed om, at Durmisi skal forbedre sine defensive evner, hvis han skal blive en international topspiller på sin plads. Riza står noteret for et mål og fire assists i 34 kampe i La Liga.

SOFIFA: 73. Potentiale: 80.

 

Midterforsvar

Andreas Bjelland vs. Marc Rieper

1998: Marc Rieper, 30 år, Celtic

★★★★

Marc Rieper spillede samtlige minutter i midterforsvaret under VM-slutrunden i 1998. Han scorede tilmed sejrsmålet i 1-0 sejren over Saudi Arabien.

Forsvarskrumtappen har spillet over 60 kampe for West Ham og vandt det skotske mesterskab med Celtic i 1998, inden en tå-skade satte en lidt for tidlig stopper for fodboldkarrieren.

Rieper dannede også makkerpar med Jes Høgh ved EM i 1996 og må siges at være en af de stærkeste midterforsvarere det danske landshold har set.

2017: Andreas Bjelland, 29 år, Brentford FC

★★★

Andreas Bjelland er en svær størrelse at vurdere, da Bjelland har været meget skadesplaget det meste af karrieren.

Midterforsvaren var i 2011 landsholdsanfører for U21-landsholdet, og var i en enkelt sæson også anfører i FC Twente på trods af sine mange skader.

Bjellands topniveau er umådelig højt. Han er vel nok den bedst spillende midterforsvarer på det danske landshold i mange år. Tænk engang, hvis han ikke havde været så skadet..

SOFIFA: 73 Potentiale 73

 

Midterforsvar

Simon Kjær vs. Jes Høgh

1998: Jes Høgh, 32 år, Fenerbahce

★★★★

Jes Høgh blev i 1995 købt af Fenerbache for 11 millioner kroner, et meget højt beløb for en Superligaspiller dengang.

Han er stadig en legende i den tyrkiske storklub, efter at klubben i 1996 vandt sit første mesterskab i syv år, med Jes Høgh i midterforsvaret.

Jes Høghs karriere var præget af skader, men han spillede dog alle kampe ved siden af Marc Rieper ved EM i 1996 og VM i 1998. Blandt andet derfor købte Chelsea FC ham i 1999 til England.

2017: Simon Kjær, 28 år, Sevilla FC

★★★★

Simon Kjær er landsholdets nuværende anfører og det er med god grund. Simon Kjær har allerede nået 71 landskampe i en alder af 28 år.

Simon Kjær har altid været beundret for en enorm nærkampsstyrke, men har de seneste sæsoner også lagt på, når det kommer til spillet frem ad banen.

Spørgsmålet er, om Simon Kjær i en alder af 28 år kan nå at hive sit niveau op på øverste hylde og ende i en europæisk storklub.

SOFIFA: 81 Potentiale 82

 

Forsvar/Defensiv midtbane

Andreas Christensen vs. Thomas Helveg

1998: Thomas Helveg, 27 år, Udinese

★★★★

Thomas Helveg der senere blev bedst kendt som en sikker forsvarsspiller på højreback eller i midterforsvaret, spillede faktisk på midtbanen under slutrunden i 1998.

Efter slutrunden blev Helveg hentet til mægtige AC Milan hvor han fik 105 kampe. Helveg har spillet hele ni af Danmarks 16 VM-kampe gennem tiden.

Thomas Helveg var en meget disciplineret spiller og nød stor respekt i omklædningsrummene. Han blev endda udnævnt til landholdsanfører i 2004.

2017: Andreas Christensen, 21 år, Chelsea FC

★★★★☆

“AC” er et af de største danske talenter i mange, mange år. Han har i en alder af 21 år allerede præsteret at være fast mand på et Champions League-mandskab i Bundesligaen.

I indeværende sæson har han allerede høstet stor ros efter sin startplads for Chelsea i topopgøret mod Tottenham.

Når “AC” allerede kan præstere på højeste niveau, giver det god mening, at han ifølge SOFIFA kan blive en af de bedste danske fodboldspillere nogensinde!

SOFIFA: 81. Potentiale: 90.

 

Central midtbane

Thomas Delaney vs. Allan Nielsen

1998: Allan Nielsen, 27 år, Tottenham Hotspur

★★★★

Allan Nielsen spillede alle fem kampe for Danmark under VM i 1998. Han scorede endda førinsmålet i 1-1 kampen mod Sydafrika. Han måtte dog udgå i pausen med en skade i kvartfinalen mod Brasilien.

Midtbanekreatøren var en kæmpe stjerne i Brøndby IF i 1996 og blev kåret til årets fodboldspiller i Danmark samme år. Det fik Tottenham Hotspur til at smide over 15 millioner kroner for danskeren.

Nielsen nåede over 100 kampe for Tottenham og blev målscorer og Man of The Match, da klubben vandt liga-cuppen i 1999. Han nåede 44 landskampe for

2017: Thomas Delaney, 26 år, SV Werder Bremen

★★★☆

Thomas Delaneys karriere og niveau er eksploderet over de sidste par sæsoner. Den tidligere FCK-anfører er efter en halvsæson allerede voldsomt populær i tyske Werder Bremen.

For et par sæsoner siden blev det diskuteret om Delaney var god nok til FCK. Nu er det mange danskeres forventning, at vi får den populære Delaney at se i Premier League inden alt for længe.

Delaney scorede i september et udsædvanligt hattrick for Danmark mod Armenien og midtbaneslideren lader til at være et sikkert kort på den danske midtbane de kommende sæsoner.

SOFIFA: 78 Potentiale 81

 

Offensiv midtbane

Christian Eriksen vs. Michael Laudrup

1998: Michael Laudrup, 34 år, Ajax

★★★★★

Laudrup var anfører for Danmark i 1998 og det var der ikke så meget at sige til. Laudrup er uden sammenligning nok Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiden.

Storebror Laudrup kom da også på All Star-holdet ved VM 1998 på trods af Danmarks exit i kvartfinalen.

Laudrup er blevet årets spiller i Danmark og La Liga to gange. Han har vundet Champions League, fem mesterskaber i Spanien, et i Italien og et i Holland.

FIFA Legend med 91 overall.

Michael Laudrup

Foto: Futwiz.com

2017: Christian Eriksen, 25 år, Tottenham Hotspur FC

★★★★☆

Christian Eriksen har endelig nået det tårnhøje niveau, de danske fodboldfans har håbet på siden han fik debut som 18-årig på landsholdet.

Hans betydning for det nuværende landshold er uvurderlig. Eriksen har haft en fod med i næsten alle Danmarks scoringer i VM-kvalifikationen.

Ifølge FIFA18 kan den danske kreatør blive mindst lige så god som Michael Laudrup.

SOFIFA: 87. Potentiale 91.

 

Venstre kant

Pione Sisto vs. Brian Laudrup

1998: Brian Laudrup, 29 år, Glasgow Rangers

★★★★★

Brian Laudrup var Danmarks topscorer ved VM i 1998. Han scorede imod Nigeria og Brasilien og lagde op til Martin Jørgensens tidlige scoring i kvartfinalen.

Brian Laudrup kom ligesom sin storebror på All Star-holdet ved VM i 1998. Brian Laudrups talent og flair med bolden var meget unikt og ikke mindst beundret i store dele af fodboldverden.

Brian Laudrup huskes nok bedst for sin jubelscene mod Brasilien og hans Europamesterskab i 1992, men også en karriere der kunne have blevet til mere. Men prædikatet verdensklasse, er der ingen tvivl

2017: Pione Sisto, 22 år, Celta de Vigo

★★★☆

Pione Sisto er stadig et af Danmarks største tekniske talenter. Den unge midtjyde mangler dog stadig at få slutprodukt på sine imponerende soloaktioner.

Sisto har senest imponeret på landsholdet som en sikker spilstation, modstanderne ikke kan få bolden fra. Lidt lige som Brian Laudrup var det i 90’erne for Danmark.

Der er stadig meget langt vej til at være, hvor Brian Laudrup var, da han var 22 år. Men Sisto har uden tvivl potentialet til at blive en stjerne på landsholdet.

SOFIFA: 74 Potentiale 83

 

Højre kant

Yussuf Yurary Poulsen vs. Martin Jørgensen

1998: Martin Jørgensen, 22 år, Udinese

★★★☆

Martin Jørgensen er en af de få danske spillere der er med i klub 100. Midtbanekreatøren nåede 102 landskampe for Danmark.

I 1998 var Jørgensen stadig kun et stort talent og var faktisk den eneste spiller under 25 år i truppen. Han fik debut i marts måned og imponerede så meget, at han røg med til slutrunden et par måneder senere.

Jørgensen var i sin karriere meget hårdt ramt af skader, hvilket nok er forklaringen på at AGF-koryfæet aldrig kom til en europæisk storklub. Hans eneste titel er en dansk pokaltitel med AGF i 1996.

2017: Yussuf Yurary Poulsen, 23 år, RB Leipzig

★★★☆

Yussuf Poulsen er landsholdets fysiske slider og er højt værdsat af landstræneren, ligesom han er det til daglig i Bundesligaen.

Poulsens imponerende fysik og løbekapacitet gør ham til en meget moderne fodboldspiller og hvis kan udvikle sine tekniske evner og sine afslutninger, ser fremtiden meget lys ud.

I FIFA 18 er 23-årige Yussuf Poulsen da også vurderet til at kunne blive en meget dygtig spiller med tiden.

SOFIFA: 76. Potentiale: 83.

 

Angriber

Martin Jørgensen vs. Peter Møller

1998: Peter Møller, 26 år, PSV Eindhoven

★★★

Peter Møller var måske det svagestede led på landsholdet. Han sled og slæbte i forreste række, men han var langt fra Laudrup-brødrene og de andre offensive stjerners tekniske niveau.

Han scorede en enkelt gang imod Nigeria, men en Ebbe Sand fik faktisk markant flere minutter på banen i løbet af slutrunden.

Møller havde i samme sæson scoret fem mål i 22 kampe for PSV Eindhoven og endte efter slutrunden med at varme bænken i flere sæsoner i spanske Real Oviedo.

2017: Nicolai Jørgensen, 26 år, Feyenoord

★★★☆

Nicolai Jørgensen ser ud til at være Åge Hareides foretrukne spidsangriber, og det kan man sådan set godt forstå.

Han scorede 21 mål i 32 kampe, toppet af med 14 assists, da Feyenoord sidste sæson vandt det hollandske mesterskab.

Ifølge FIFA 18 har Jørgensen ikke nået sit fulde potentiale endnu, hvilket, sammen med hans målfrekvens, gør ham til en bedre spiller end Peter Møller.

SOFIFA: 79 Potentiale 81

 

Hvilket landshold er bedst?

1998: ★=44 ☆=1

2017: ★=37 ☆=6

Det historisk gode hold fra 1998 er på papiret markant bedre end landsholdet her i 2017. Men som de hvide potentiale-stjerner viser, har det nuværende landshold potentiale til at nå op omkring holdet fra 1998.

Hvilket landshold, mener du, er bedst?

Husk at følge med, når landsholdet møder Irland lørdag 11. oktober kl. 20:45 i Parken.

 

Relaterede artikler