Reklame indhold. Regler, vilkår og omsætningskrav gælder +18

Danmarks EM kampe

Danmark er stor favorit til at gå videre fra Gruppe B, når Danmarks EM kampe bliver afviklet i Parken i København i juni måned. 

Det er så småt ved at være 30 år siden, at Danmark tog fusen på hele fodboldeuropa og sensationelt vandt EM i fodbold. Og selvom Danmarks EM kampe dengang foregik på den anden side af Øresund og finalen blev spillet i Göteborg, så kan det ikke rigtig sammenlignes med hvad vi kommer til at overvære denne sommer i København.

Dengang i 1992, kom holdet med på et afbud, manglede flere store stjerner, og forventningerne til “ferieholdet” var minimale. Dermed var begejstringen for holdet ikke synderligt stor, før det gik op for de danske fodboldfans, at der faktisk var mulighed for at opnå noget rigtig stort.

Denne gang, i 2020, har danskerne i flere år været klar over at flere af Danmarks EM kampe kommer til at foregå i København og forventningerne til holdet og fodboldfesten er langsomt blevet større og større.

Danmarks EM kampe

Danmarks EM kampe i København

  • Danmark – Finland. 13. juni 16:00
  • Danmark – Belgien. 18. juni. 16:00
  • Rusland – Danmark. 22. juni. 19:00

Alle Danmarks EM kampe i gruppespillet bliver spillet i Parken i København og det har ikke ligefrem gjort forventningerne til holdet mindre. Den 2. marts meldte afgående landstræner Åge Hareide ud til Politiken, at han vil slutte sin tid med det danske landshold på Wembley i London.

Sagt på en anden måde: Hareide vil i semifinalen til EM!

Selvom det kan lyde som halvskør jubeloptimisme fra nordmanden, er han jo faktisk ikke helt forkert på den. Danmarks EM kampe i gruppespillet bliver afviklet på hjemmebane foran massevis af danske tilskuere i en fordelagtig EM gruppe. Og kigger man på odds på Danmarks EM gruppe, er danskerne så godt som sikre på at gå videre fra gruppen bestående af Belgien, Rusland og Finland.

Og hvis Danmark vinder EM gruppen, venter der en formentlig overkommelig modstander i ottendedelsfinalen, som er blevet 3’er i Gruppe A, D, E eller F. Bookmakerne forventer dog, trods hjemmebanefordelen, at Danmark bliver 2’er efter Belgien i Gruppe B.

Danmark er fyldt med selvtillid

Sker det, skal Danmark til Amsterdam og møde 2’eren fra Gruppe A, som indeholder Italien, Schweiz, Tyrkiet og Wales. Her forventer bookmakerne, at Schweiz bliver 2’er.

Vinder Danmark ottendedelsfinalen, er man kun en kvartfinale fra at nå Wembley i London, hvor semifinaler og finalen spilles. Schweiz, Tyrkiet eller Wales i en ottendedelsfinale må trods alt betragtes som lettere modstandere end de senere sølvvindere fra Kroatien som Danmark røg ud til under VM i 2018 i ottendedelsfinalen.

Danmark er op til EM efterhånden nået op på mere end 30 kampe i streg uden nederlag i ordinær spilletid, hvis man ikke regner vikarlandsholdets nederlag mod Slovakiet med.

Kendetegnet på et godt hold er, at man ikke er bange for tabe. Man tænker kun på at vinde. Det er sådan, det her hold er. Vi har godt nok spillet lidt for mange uafgjort, men vi går efter at vinde, og fodbold handler om at vinde. – Kasper Schmeichel til DR i oktober 2019.

Det er altså et dansk landshold smækfyldt med selvtillid og en tro på at man ikke kan tabe, der vil gå ind til Danmarks EM kampe i København.

Danmarks EM gruppe

  • Danmark
  • Belgien
  • Rusland
  • Finland

Danmarks EM gruppe bliver Gruppe B, der afvikles i henholdsvis Parken i København og Skt. Petersborg i Rusland. Efter Belgien er Schmeichel og co favoritter til at gå videre fra Danmarks EM gruppe foran Rusland og Finland.

I november 2019 var Danmark heldig at vinde lodtrækningen mod Rusland om at afvikle den indbyrdes kamp mellem de to værtsnationer. Dermed har Danmark altså hjemmebanefordelen i den sidste af Danmarks EM kampe på dansk grund, som formentlig bliver en meget afgørende kamp for om Danmark går videre som 1’er, 2’er eller 3’er fra EM gruppen.

Danmark EM odds

Odds Danmarks EM gruppe

Belgien er klar favorit til at vinde Danmarks EM Gruppe, selvom Danmark altså nyder godt af hjemmebane i alle deres  gruppekampe. Kigger man på odds på Danmarks EM gruppe vurderes Danmark og Rusland til at være ret lige, dog med danskerne en smule foran russerne.

Bookmakerne har Finland som det klart svageste hold i gruppen og de er faktisk større favoritter til at slutte på fjerdepladsen end Belgien er favoritter til at vinde Danmarks EM gruppe.

Med tanke på den store fordel i at Danmarks EM kampe foregår på hjemmebane i forhold til de tre andre hold i gruppen, ligger der et godt spilforslag i at landsholdet vinder Danmarks EM gruppe.

Vinder af gruppenBelgien 1.80Danmark 3.75Rusland 4.50Finland 17.00
Går videre fra gruppenBelgien 1.11Danmark 1.28Rusland 1.36Finland 2.50
Går ikke videre fra gruppenBelgien 7.00Danmark 3.75Rusland 3.25Finland 1.53

Danmark – Finland EM 2020

Danmarks første modstander til EM 2020 er vores skandinaviske venner fra Finland. Det er første gang nogensinde i landets historie at man er med til en slutrunde i fodbold. Ved en lodtrækning i starten af 2020 blev Finland trukket op af bowlen, hvor Wales også befandt sig.

En lodtrækning Danmark vist skal være glade for. Danmark, der spiller kampen på hjemmebane i Parken, er i hvert fald komfortable favoritter mod slutrundebutanterne. Man havde formentlig ikke været lige så store favoritter mod Wales, som trods alt nåede semifinalen ved EM 2016.

Faktisk er de tre største profiler hos Finland alle nuværende eller tidligere Superligaprofiler. Det kan sagtens vise sig som en fordel for det helt urutinerede mandskab i slutrundesammenhæng, at de har spillet i Danmark og Parken utallige gange før. Faktisk har både Teemu Pukki, Tim Sparv og Lukas Hradecky vundet en pokalfinale hver i Parken. Pukki med Brøndby i 2018, Sparv med FC Midtjylland i 2019 og Hradecky med Esbjerg FB i 2013.

Finlands største profiler:

  • Teemu Pukki, angriber, Norwich City
  • Tim Sparv (anfører), midtbane, FC Midtjylland.
  • Lukas Hradecky, målmand, Bayer Leverkusen

Tidligere opgør Danmark – Finland

Det er ikke mange gange, vi har mødt Finland i nyere tid og de sidste indbyrdes kampe med noget på spil skal findes helt tilbage i 1986-87 under kvalifikationen til EM i 1988.

15.11.2011VenskabskampDanmark2-1Finland
02.05.2005VenskabskampFinland0-1Danmark
20.08.2003VenskabskampDanmark1-1Finland
28.04.1987EM-kvalFinland0-1Danmark
29.10.1986EM-kvalDanmark1-0Finland

Odds Danmark – Finland

FuldtidDanmark 1.53Uafgjort 4.00Finland 6.00
Dobbelt chanceDanmark / Uafgjort 1.12Uafgjort / Finland 2.37Danmark / Finland 1.22
Halvleg/FuldtidDanmark / Danmark 2.40Uafgjort / Uafgjort: 6.00Uafgjort / Danmark 4.00
2,5 målOver 2.00Under 1.80
Begge hold scorerJa 2.00Nej 1.72
Resultat1-0 7.001-1 8.500-0 10.00

Spilforslag Danmark – Finland

Meget tyder på en målfattig og nervøs åbningskamp for de to skandinaviske landshold. Danmarks helt store force under Åge Hareides ledelse har været at lukke meget få mål ind, hvilket også bragte holdet langt til VM i 2018. Men det er lige netop samme styrke som Finland besidder.

Finlands målmand, Lukas Hradecky, der tidligere har optrådt i Superligaen for Esbjerg FB og Brøndby IF, præsterede 6 clean sheets i Finlands 10 kvalifikationskampe op til EM. Hradecky kan på sine bedste dage være et levende plankeværk og mon ikke målmanden er toptændt, når han træder ind på Parkens græstæppe, hvor han i 2013 blev pokalfighter for Esbjerg FB.

Men Finland kan også score mål i den anden ende. Danmark sukker i disse dage langt efter en bomber foran kassen, men det har Finland.

Teemu Pukki, som forlod Brøndby i 2018 som topscorer i Superligaen til fordel for engelske Norwich har efterfølgende været brandvarm i både Championship og Premier League. Målnæsen har han også haft med i kufferten, når han har været i aktion for landsholdet. 10 mål i 10 kampe står Pukki noteret for under EM-kvalifikationen og det var selvfølgelig også ham, der definitivt sparkede Finland til EM med to mål i 3-0 sejren over Liechtenstein.

Med andre ord så skal Finland ikke undervurderes. Men på den anden side er det et hold Danmark helst skal slå, hvis man har nogen ambitioner om at præstere noget til EM 2020.

Uafgjort ved pausen og dansk sejr

I FC Midtjylland har Danmark lært Tim Sparv at kende som en benhård midtbaneslider, der beskytter sit forsvar og som  ikke er bleg for at trække et gult kort når tingene spidser til. Kombinerer vi Finlands defensive styrker med Danmarks scoringsproblemer i angrebet, kunne meget godt tyde på en målfattig affære i Parken.

Læg dertil, at den første kamp ved en slutrunde for mange nationer ofte ender uafgjort på grund af nervøsitet og alt for meget at tabe. Taber man den første gruppekamp ved en slutrunde har man for alvor kniven for struben i de to næste.
Så medmindre at Danmark kommer blæsende fra start på hjemmebanen, ligger der et rigtig godt spilforslag i uafgjort mellem Danmark og Finland.

Man kunne også nemt forestille sig en nervøs 1. halvleg, der ender målløs, men at Danmark, som er klare favoritter til at vinde kampen, formår at banke nerverne væk i pausen og måske afgør kampen i 2. halvleg. Spilforslaget Uafgjort/Danmark ved halvleg/fuldtid virker derfor også interessant og giver et lige så godt odds som hvis kampen ender uafgjort.

Danmark belgien odds

Danmark – Belgien EM 2020

Belgien er uden tvivl den hårdeste modstander i Danmarks EM gruppe. På trods af Frankigs VM guld i 2018, er det faktisk Belgien der ligger nummer 1 på FIFAs verdensrangliste foran verdensmestrene fra Frankrig og Brasilien på tredjepladsen.

Men er Belgien også verdens bedste landshold på banen? Næppe.

Belgiens landshold er i nyere tid en trist historie om et enormt uforløst potentiale. Belgien var firstmovers, da fodboldforbundet besluttede sig for at dyrke tekniske spillere i deres talentarbejde, Man lod simpelthen lave og mindre fysisk stærke spillere få spilletid på specielle ungdomslandshold, hvor fysisk styrke var mindre vigtigt.

Og små teknikere i verdensklasse har de nok af. Tænk bare på spillere som Eden og Thorgan Hazard, Kevin De Bruyne og Dries Mertens. Kombinér så dem med den fysisk skræmmende angriber Romelu Lukaku og verdensklassemålmanden Thibaut Cortouis. Ja så burde Belgiens talentfulde kuld egentlig for længst have vundet en slutrunde. Sådan er det bare langt fra gået.

I mange år skuffede de Belgiske stjerner gang på gang efter gruppespillene var overstået og meget af skylden ramte træneren Marc Wilmots, der bl.a. blev beskyldt for at være taktisk naiv og uvidende. I 2016 tog Everton-manageren Roberto Martinez så over.

Det samarbejde startede dog med en kæmpe skuffelse til det seneste EM i 2016 i Frankrig, hvor Belgien tabte 3-1 til upåagtede Wales i kvartfinalen. Men i 2018 førte Martinez Belgien med Eden Hazard i spidsen til bronzemedaljer ved VM i Rusland.

Den tætte semifinale mellem Belgien og naboerne fra Frankrig, som endte 0-1, blev af mange fodboldfans faktisk anset som den moralske VM-finale. I bronzekampen slog Belgien England med 2-0 og Eden Hazard blev efterfølgenge kåret til turneringens bedste spiller på trods af Belgien ikke engang vandt VM guld.

Belgiens største profiler:

  • Eden Hazard (anfører), offensiv midtbane, Real Madrid
  • Kevin De Bruyne, midtbane, Manchester City
  • Thibaut Courtois, målmand, Real Madrid

Tidligere opgør Danmark – Belgien

Sidste opgør mod Belgien ligger helt tilbage i 2000, hvor det danske landshold bestod af spillere som Peter Schmeichel, Rene Henriksen og Martin Laursen.

I 1984 udkæmpede Danmark og Belgien et drabeligt slag om at komme i EM semifinalen. Danmark var nede med 0-2, men mål fra Frank Arnesen, Kevin Brylle og Preben Elkjær sendte Danmark i EM semifinalen, hvor man desværre røg ud til Spanien.

02.06.2000VenskabskampDanmark2-2Belgien
05.09.1995EM-kvalBelgien1-3Danmark
12.10.1994EM-kvalDanmark3-1Finland
19.06.1984EMDanmark3-2Belgien
26.05.1971EM-kvalDanmark1-2Belgien

Odds Danmark – Belgien

Der er desværre ikke odds tilgængelige på Danmark – Belgien på nuværende tidspunkt.

Spilforslag Danmark – Belgien

Kampen mod Belgien bliver en ordentlig mundfuld for Danmark og kan godt betragtes som den stærkeste modstander siden man spillede 0-0 mod Frankrig ved VM i 2018. Har Danmark som forventet slået Finland i den første gruppekamp, kan Danmark kun overraske positivt mod de belgiske superstjerner.

Og netop superstjernen og anføreren for Belgien, Eden Hazard, har heldigvis, set med danske briller, haft en meget ringe  optakt til EM 2020. Efter sit skifte fra Chelsea til Real Madrid har midtbanekreatøren stort set ikke foretaget andet end at være skadet. Hazard er monumental for belgisk succes og det kan sagtens tænkes, at Hazard skal bruge gruppekampene på at spille sig helt varm.

Det danske forsvar og Kasper Schmeichel får dog stadig meget travlt med at dæmme op for Romelu Lukaku. Angriberen har allerede trynet Danmarks anfører, Simon Kjær, da Inter i februar 2020 mødte AC Milan. Her nærmest fjernede den bomstærke Lukaku Simon Kjær fuldstændig da et indlæg blev sendt ind fra siden af feltet.

Hvis vi kigger på bookmakerne, kan kampen sagtens ende med at være kampen om den vigtige 1. plads i EM gruppen, der altså resulterer i at møde en 3’er fra en anden gruppe i ottendedelsfinalen. Hvis Danmark kan holde Lukaku fra fadet, er det en kamp der sagtens kan ende uafgjort, da Belgien ved, at de har en overkommelig opgave i Finland i den sidste spillerunde, hvor Danmark altså møder Rusland.

Men at Danmark ligefrem skulle gå hen og slå Belgiens stjerner er svært at forestille sig. Men det kan jo sagtens vise sig, at Parken giver det danske landshold vinger, som er brede nok til at vinde over verdensstjernerne. Belgien har i hvert fald et svagt punkt i deres forsvar, som ikke kan måle sig med den offensive firepower på holdet.  Her har Tottenham-spilleren Toby Alderweireld et næsten for stort ansvar på sine skuldre.

Rusland – Danmark EM 2020

Det har i lang tid været en kendsgerning at Danmark ville møde Rusland til EM 2020, hvis altså begge hold formåede at kvalificere sig. Det store spørgsmål var bare, hvem der fik hjemmebanen i den indbyrdes kamp, som af mange bliver skreget op til at være en gruppefinale for Danmark.

Ruslands landshold bugner ikke ligefrem med internationale profiler eller verdensklassespillere. Holdet har været meget middelmådigt i mange år, men oplevede en overraskende succes på hjemmebane, da man afholdt VM i 2018. Her fik et middelmådigt russisk landshold vinger af hjemmepublikummet.

Efter at have tabt 0-3 i sidste gruppekamp til Uruguay sendte man mægtige Spanien ud på straffespark i ottendedelsfinalen og var tæt på at gøre det samme mod Kroatien i kvartfinalen. Rusland leverede dermed langt over forventning på hjemmebanen.

Og netop hjemmebanen har også været stærk for Rusland i vejen til EM 2020. Faktisk har Rusland vundet alle deres kampe i kvalifikationen, når det altså ikke har været Belgien man har stået overfor. Russerne slog både Skotland og Kasakhstan ude og hjemme, men fik prygl af Belgien 3-1 og 1-4.

Angriber og anfører Artem Dzyuba var den helt store oplevelse for Rusland under VM i 2018 og den høje centerforward har da også scoret 9 mål i 10 kvalifikationskampe, dog var 4 af de 9 mod miniputnationen San Marino.

Spørgsmålet er om Rusland igen kan drage fordel af sit hjemmebanepublikum i Skt Petersborg og få point mod Belgien og vinde over debutanterne fra Finland.

Ruslands største profiler:

  • Artem Dzyuba (anfører), angriber, FC Zenit
  • Aleksandr Golovin, offensiv midtbane, AS Monaco
  • Mario Fernandes, højreback, CSKA Moskva

Tidligere opgør Rusland – Danmark

Siden Rusland opstod i murbrokkerne af det sammenfaldne Sovjetunionen, har Danmark kun mødt russerne en enkelt gang i en venskabskamp i 2012. Her var Christian Eriksen, Simon Kjær og Lasse Schöne de eneste spillere fra den nuværende trup, som var på banen.

29.02.2012VenskabskampDanmark0-2Rusland

Odds Rusland – Danmark

Der er desværre ikke odds tilgængelige på Rusland – Danmark på nuværende tidspunkt.

Spilforslag Rusland – Danmark

Med tanke på Ruslands imponerende indsats på hjemmebanen under VM i 2018, skal vi i Danmark vist være rigtig glade for, at vi vandt lodtrækningen om hjemmebanen i den sidste gruppekamp i Danmarks EM gruppe.

For selvom Danmark på papiret står som udehold, bliver kampen altså spillet i Parken i København. Et græstæppe, hvor Danmark historisk set er meget, meget svære at slå.

Kampen kan nemt komme til at afhænge af, hvorvidt et af holdene føler sig tvunget til satse frem ad banen for at blive 2’er eller 1’er i gruppen. For godt nok kan man gå videre som 3’er fra grupperne til EM i 2020, men det kræver altså, at man er blandt de 4 bedste 3’ere.

De to hold har haft utrolig god tid til at forbedrede sig på hinanden, og begge hold drager nytte af en fysisk præget spillestil, så det kan sagtens gå hen og blive en meget tæt kamp, der kan ende uafgjort. En vigtig faktor er dog, at Rusland i kvalifikationen, modsat Danmark, har scoret utroligt mange mål. Her har man blandt andet slået Skotland, Kasaksthan og Cypern med 4-0, 4-0 og 0-5.

Da kampen godt kan gå hen og blive afhængig af resultatet mellem Belgien og Finland, kan muligheden for livebetting på kampen godt gå hen og blive interessant.