18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

De største gevinster i Danmark

Redigeret d.

Du har måske hørt om amerikanere, der har vundet flere hundrede millioner kroner i vilde jackpots. Men er du klar over, at der også herhjemme er mange eksempler på danskere, der har vundet svimlende beløb på flere hundrede millioner kroner? I denne blog tager vi et kig på de største gevinster i Danmark nogensinde. Spænd dig godt fast, for det bliver vildt!


de største casino gevinster i Danmark

Trekvart milliard røg til Vestjylland


1 – 11 – 17 – 19 – 33 + 3 og 7. Det var de magiske tal, der i 2022 sendte 759.318.630 kroner i Eurojackpot til Blåvand i Vestjylland.

Her havde en heldig kunde i Meny investeret i en lodseddel, og det var formentlig den bedste beslutning, han nogensinde havde foretaget i sit liv.

Og faktisk kunne den bedste beslutning med ét have forvandlet sig til den værste. For den heldige vinder havde faktisk krøllet sin kupon sammen og parkeret den i en skuffe uden at tjekke tallene, da de blev offentliggjort.

Derfor gik der også et par dage, før man overhovedet fandt frem til den heldige vinder.

Selvom det var en sindig vestjyde, der vandt, så kunne en gevinst på så svimlende et beløb altså godt fremkalde et større udbrud end “Jow jow, det var da meget godt”, da Danske Spil interviewede den nyslåede mangemillionær:

Jeg blev fuldstændig overrasket og rystede over hele kroppen. Men det føles fabelagtigt at være så heldig og at kunne sikre familien i mange generationer”, lød det i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Vinderen var dengang den 186. Eurojackpot-millionær på dansk jord siden 2012. Og selvom man som minimum er sikret 63 millioner kroner, hvis man vinder Eurojackpot, så er ingen tidligere kommet i nærheden af så stort et beløb.

Faktisk var gevinsten langt mere end en fordobling af den tidligere rekord.

Vi ved ikke, hvordan vinderen har valgt at bruge sin formue. Men vi kan afsløre, at verdens dyreste bil, Rolls-Royce Boat Tail, koster 194 millioner kroner, og kun laves i tre eksemplarer.

Så vedkommende kunne købe alle tre og stadig have 177 millioner kroner at snolde for.

Fra arbejdsløs til direktør og multimillionær


Nummer to på listen over de største gevinster i Danmark nogensinde vandt altså under det halve af rekorden, da hun i 2015 løb med 315.009.958 kroner i Eurojackpot.

Men mon ikke hun er godt tilfreds trods den “beskedne” gevinst? Vedkommende har ligesom vores ven fra Blåvand ønsket at være anonym, men vi ved dog en smule om hende.

Hun er fra Helsingør, og så havde hun netop mistet sit arbejde som pedel, da hun en kold februardag i 2015 købte en Eurojackpot.

De magiske tal på kuponen indeholdt altså nøglen til en skattekiste på over 300 millioner kroner, og det faldt på et tørt sted.

Den dengang 49-årige kvinde var nemlig netop blevet arbejdsløs, mens hendes mand arbejdede som håndværker. Og med fem børn var det ikke en nem situation at befinde sig i.

Det ændrede sig altså med et snuptag, og pengene fik hurtigt – fornuftige – ben at gå på. Også selvom hun bestemt ikke var til unødigt frås, som hun forklarede til Helsingør Dagblad:

Det vil altid være sådan. Det ligger så dybt i mig, at man ikke skal rutte med pengene. Også selv om man er multimillionær.

Fornuftige investeringer – og lidt lækkert til sig selv


På kort tid købte de en række erhvervs- og udlejningsejendomme i lokalområdet i og omkring Helsingør.

Alt i alt løb investeringen op i mere end 62 millioner kroner, hvilket trods alt også er en sjat. Samtidig installerede ægteparret sig selv som direktører i en nyoprettet virksomhed, der køber, sælger og udlejer fast ejendom.

Det er ikke lige så flashy som at købe ferrarier til hele husstanden. Til gengæld er det en god måde at sikre formuen på sigt.

Og det var trods alt ikke kun erhvervsejendomme og udlejningsboliger, som ægteparret valgte at investere i.

Der blev også lidt til dem selv. For 16,1 millioner blev det til et nyt hjem til ægteparret og ungerne på 250 m2 og med en grund på 66.476 m2.

Alt sammen komplet med en hyggelig landlig idyl og luksusgoder som en swimmingpool.

Ikke et dårligt udbytte for en lodseddel!

Top 5: De største gevinster i Danmark


Her er top 5 over de største gevinster i Danmark nogensinde. Som du kan se på listen, er det altså primært Eurojackpot, du skal satse på, hvis du skal vinde den slags summer, der giver en talblind migræne.

Men Vikinglotto kan nu også være med med en enkelt gevinst på over 200 millioner kroner.

Derudover skal du måske overveje at flytte til Sjælland. I hvert fald er 4 ud af 5 vindere fra Sjælland – heraf hele to fra Helsingør!

  • 759.318.630 kroner, Eurojackpot, 2022, Blåvand.
  • 315.009.958 kroner, Eurojackpot, 2015, Helsingør.
  • 310.785.127 kroner, Eurojackpot, 2021, Roskilde.
  • 210.688.619 kroner, Eurojackpot, 2018, Kalundborg.
  • 206.913.776 kroner, Vikinglotto, 2020, Helsingør.

Det går altså ikke stille for sig, når vi taler om de største gevinster i Danmark. Tiderne, hvor en stor lottogevinst var lig med en million kroner, er for længst forbi.

I dag er de største gevinster i Danmark på flere hundrede millioner kroner, som ikke blot ændrer livet for vinderne, men også for deres børn, børnebørn og oldebørn!

Vi håber, du er blevet godt underholdt af vores gennemgang af nogle af de største gevinster i Danmark. Og vi ønsker dig held og lykke, hvis du investerer en 50’er i en kupon!