Pengene har aldrig været større i Premier League, hvor de fleste klubber har en årlig omsætning i milliardklassen. Vi tager et kig på de rigeste Premier League klubber, hvor der er sket store ændringer de senere år – blandt andet med to helt nyt hold som de rigeste Premier League klubber.
Status på Premier Leagues økonomiske puls
Ifølge Deloittes Money League rapport fra 2024 var 8 ud af de 20 klubber i verden med den højeste omsætning i 22/23-sæsonen fra Premier League.
Herefter følger Italien med 4, Tyskland og Spanien med 3 hver og endelig Frankrig med 2. For at sætte Premier Leagues økonomiske overlegenhed i kontekst, så havde West Ham en større omsætning i 2022/23 end Napoli.
Og i denne sæson vandt Napoli altså det italienske mesterskab!
Og West Ham er altså ikke i nærheden af toppen af de rigeste Premier League klubber. Faktisk var West Hams omsætning kun lidt over det halve af Arsenal, som er den af de rigeste Premier League klubber i top 20 med den næstlaveste omsætning i 2022/23.
Billedet bliver desuden ikke bedre, hvis man udvider blikket og inddrager klubberne på plads 21-30. Her tegner de engelske klubber sig for 6 ud af 10 pladser, hvorfor næsten halvdelen (14) af de 30 klubber med den højeste omsætning i 2022/23 var fra Premier League.
Det lader langt fra til, at trenden er vendt, og at vi har set toppen af isbjerget endnu. De 20 rigeste klubber i 2022/23 satte således rekord med en samlet omsætning på omkring 79 milliarder kroner.
Det var 14% højere end året før og også højere end nogen som helst år, inden covid-bølgen lagde en midlertidig dæmper på forbruget.
Med styr på den økonomiske hakkeorden i fodboldverdenen lad os så zoome ind på, hvor de rigeste Premier League klubber tjener deres penge. Her runder vi også brandværdien af Premier League, som er i sin helt egen liga sammenlignet med resten af Europas top 5 ligaer..
De rigeste Premier League klubbers indtægtskilder
I de gode gamle dage var entréindtægterne den største indkomstkilde hos Premier League-klubberne. De dage er for længst forbi. I dag udgør TV-pengene langt den største luns for de fleste af Premier League-klubberne efterfulgt af den kommercielle indtjening.
Her spiller brandingen selvfølgelig en afgørende rolle. Og vurderingen af Premier League som brand er da også eksploderet over de seneste mange år. Siden Serie A’s totaldominans i 1990’erne har de tektoniske plader kun skubbet pengene tættere og tættere på Storbritannien.
Og som det fremgår af tabellen forneden, vurderes Premier League i dag at være næsten lige så meget værd som La Liga, Bundesligaen og Serie A tilsammen.
I vores gennemgang af de rigeste Premier League klubber nøjes vi med at kigge på de tre store; nemlig tv-penge og sponsorater, kommercielle indtægter og – noget længere nede ad listen – tilskuerindtægter.
TV-penge
Som det fremgår af oversigten foroven, er de fleste af Premier League klubbernes største indtægtskilde tv-aftalerne, som de typisk indgår for tre år ad gangen.
Den seneste aftale, der blev indgået for 2022-25, indbringer i alt £10,5 milliarder, svarende til lige over 90 milliarder kroner (!), som fordeles mellem de 20 Premier League klubber.
Fordelingsnøglen mellem Premier League klubberne er relativt solidarisk sammenlignet med flere andre ligaer.
- 50% af tv-pengene fordeles ligeligt mellem alle klubber.
- 25% tildeles ud fra placeringen i ligaen.
- Og de sidste 25% fordeles ud fra antal kampe vist på tv.
TV penge 2022/23
I 2022-23 sæsonen betød det, at en af de rigeste Premier League klubber, Manchester City, som toppede, fik £170 millioner, mens Southampton, der tjente mindst, fik £128,2 millioner – altså stadig et godt stykke over en milliard. Den fulde liste over Premier League tv penge 2022/23 omregnet til danske kroner ser ud som følger:
- 1 Manchester City 1.484 millioner kroner
- 2 Arsenal 1.465 millioner kroner
- 3 Manchester United 1.445 millioner kroner
- 4 Newcastle United 1.426 millioner kroner
- 5 Liverpool 1.407 millioner kroner
- 6 Brighton 1.388 millioner kroner
- 7 Aston Villa 1.369 millioner kroner
- 8 Tottenham Hotspur 1.350 millioner kroner
- 9 Brentford 1.330 millioner kroner
- 10 Fulham 1.314 millioner kroner
- 11 Crystal Palace 1.298 millioner kroner
- 12 Chelsea 1.272 millioner kroner
- 13 Wolves 1.254 millioner kroner
- 14 West Ham 1.236 millioner kroner
- 15 Bournemouth 1.219 millioner kroner
- 16 Nottingham Forest 1.202 millioner kroner
- 17 Everton 1.184 millioner kroner
- 18 Leicester 1.151 millioner kroner
- 19 Leeds 1.131 millioner kroner
- 20 Southampton 1.119 millioner kroner
Fælles for alle klubber er, at de så (endnu) en stigning i Premier League tv pengene 2022/23 sammenlignet med året før. Er man fan af en af klubberne, kan man jo glæde sig over, at de får flere penge at brænde af.
Efterfølgende kan man så skele til prisen på sit streaming abonnement og straks pakke glæden væk, når man kommer i tanke om, hvem der i høj grad er med til at betale gildet.
Til sammenligning fik Inter, som tjente flest tv-penge i Serie A, 877 millioner kroner, altså lige knap en kvart milliard danske kroner mindre end bundholdet i Premier League.
Netop dette enorme spring udgør et enormt problem for alle andre store ligaer end Premier League. I Spanien har man en mere skæv fordelingsnøgle, hvor Real Madrid og Barcelona tilgodeses, mens de mindre klubber må deles om resterne.
Alligevel kan de to klubber kun lige følge med Premier League-toppen, og de er konstant under pres fra de resterende 18 La Liga-klubber for at være mere solidariske..
I ligaer som Serie A står det, som eksemplet med Inter viser, endnu værre til. Her kan toppen altså ikke måle sig med bundholdene i Premier League. Denne skævvridning er da også et af argumenterne, som tilhængerne af Super League brugte for at promovere idéen.
Sponsorater og kommercielle indtægter
Den næsthøjeste indtægtskilde for de fleste af Premier League klubberne er deres sponsorater og kommercielle indtægter.
Her er spændet endnu større, end vi ser det med tv-aftalen, da det i højere grad er op til klubbernes egen forhandlingsposition – og i visse tilfælde deres ejerskabskonstruktion…
Som du kan se i nedenstående tabel fra 2022/23 tjente City mest med en stor afstand ned til nummer 2 på listen. Listen er dog vejledende, hvilket Newcastles mistænkeligt lavt opgivne indtægter vidner om.
- Manchester City 2.221 millioner kroner
- Manchester United 1.653 millioner kroner
- Chelsea 1.327 millioner kroner
- Liverpool 1.292 millioner kroner
- Arsenal 1.096 millioner kroner
- Tottenham Hotspur 896 millioner kroner
- Newcastle United 306 millioner kroner
- Everton 251 millioner kroner
- West Ham United 236 millioner kroner
- Aston Villa 201 millioner kroner
- Sheffield United 155 millioner kroner
- Crystal Palace 133 millioner kroner
- AFC Bournemouth 105 millioner kroner
- Brighton & Hove Albion 89 millioner kroner
- Fulham 87 millioner kroner
- Wolverhampton Wanderers 71 millioner kroner
- Nottingham Forest 65 millioner kroner
- Burnley 56 millioner kroner
- Brentford 52 millioner kroner
- Luton Town 29 millioner kroner
Data fra Sponsorlytix og skal ses som vejledende.
Til sammenligning tjente bundskraberen Luton Town altså kun omkring 1,3% af, hvad City hev ind i Premier League sponsorater 2022/23. Faktisk er Lutons sponsorindtægter så lave, at de vurderes at være markant mindre end FC Københavns (!)
I Citys tilfælde skyldes det ikke (kun), at klubben er et attraktivt brand. Det skyldes først og fremmest, at City Group gennem sine sponsorater kan kanalisere penge i klubben uden at komme i problemer med FFP.
Et af de få andre brands, der tjener mere på sponsorater og kommercielle indtægter, er Manchester United, som stadig er en af de rigeste Premier League klubber.
Her skyldes det, at brandet er enormt stærkt, selvom spillet på banen har været ad helvede til i årevis.
Tilskuerindtægter
Som vi var inde på, spiller indtægter fra lægterne slet ikke samme rolle i dag som tidligere. Men det betyder ikke, at de ikke udgør en stor del af indtægtskilden i de respektive klubber.
Især ikke, eftersom vi i disse år ser mange af Premier League-klubberne skrue gevaldigt op for priserne. For de fleste klubber står tilskuerindtægterne for 15-20% af indtægterne.
Forud for 2024/25 sæsonen har hele 12 Premier League klubber annonceret prisstigninger: Arsenal, Brentford, Brighton, Burnley, Everton, Manchester City, Manchester United, Sheffield United, Tottenham, West Ham og Liverpool.
Og det er altså vel og mærke prisstigninger på et i forvejen dyrt produkt. De billigste Premier League billetter koster ganske vist helt ned til 75 kroner.
Men de dyreste koster så også lige knap 2100 kroner, og hos halvdelen af PL klubberne kan du ikke opstøve en billet til under 300 kroner. Det er vel og mærke inden de annoncerede prisstigninger.
Til sammenligning koster standardbilletter hos Dortmund og Bayern München i Bundesligaen henholdsvis 1.800 og 1.200 kroner. Men det er vel og mærke prisen på standard sæsonbilletter og ikke bare til et enkelt opgør.
Det siger en del om kulturforskellene – og for den sags skyld at Premier League i høj grad er blevet et globalt produkt, der tiltrækker købestærke fans fra hele kloden.
Premier League tilskuerindtægter pr. hjemmekamp (2022/23)
- Manchester United 73.996 34,2 millioner kroner
- Arsenal 59.498 26,9 millioner kroner
- Liverpool 52.995 26,6 millioner kroner
- Tottenham Hotspur 54.216 25,7 millioner kroner
- Manchester City 55.135 18,3 millioner kroner
- Chelsea 40.237 18,1 millioner kroner
- Newcastle United 51.121 16,6 millioner kroner
- West Ham United 58.336 10,7 millioner kroner
- Southampton 30.435 6,7 millioner kroner
- Brighton 30.425 6,7 millioner kroner
- Everton 39.043 5,2 millioner kroner
- Nottingham Forest 28.366 4,4 millioner kroner
- Crystal Palace 25.455 4,4 millioner kroner
- Wolverhampton Wanderers 31.030 4,1 millioner kroner
- Fulham 24.371 4,1 millioner kroner
- Brentford 16.907 3,8 millioner kroner
- Luton Town 31.408 3,7 millioner kroner
- Burnley 20.534 3,1 millioner kroner
- Sheffield United 31.218 2,2 millioner kroner
- AFC Bournemouth 10.532 1,8 millioner kroner
Selvom beløbene ikke står mål med Premier League tv pengene eller sponsoraterne, er der altså ikke desto mindre tale om anseelige beløb.
Og dette er altså blot Premier League tilskuerindtægterne; hertil kommer indtægterne fra pokalturneringerne og først og fremmest de europæiske kampe.
Rigmænd og investeringsfonde
Allerede tilbage i 1990’erne var det ikke et særsyn med rige klubejere i Premier League. Blackburn. Men alt ændrede sig først for alvor, da den russiske rigmand Roman Abramovich satte sejlene ind mod Premier League.
Siden da er det kun gået én vej. Derfor er vi også nødt til at inddrage de enorme pengemænd, der er kommet ind på markedet.
Det er i særdeleshed amerikanske investeringsfonde, der øjer profit, og rigmænd fra de mellemøstlige lande, der har entreret det europæiske marked. Starter vi med førstnævnte, har vi både amerikanske penge i klubber som Manchester United, Arsenal og Liverpool.
Herhjemme har vi såmænd også set fænomenet i både Esbjerg, SønderjyskE og senest i Brøndby. Der kan man tale om varierende succeser! De amerikanske pengemænd har ikke i samme grad skævvredet markedet.
Det største problem med dem er nok, at de ikke altid lader til at forstå den europæiske fodboldkultur – eller måske er ligeglade med den. Her vi eksempelvis set flere advokere for oprettelsen af Super League, noget som de fleste fodboldfans ikke ønsker.
Økonomisk har disse investeringsfonde faktisk i det store hele været tilbageholdende.
Sportsligt har Glazers været en katastrofe for United, men klubben har tjent nok penge til at være selvkørende uden investeringer – ja, faktisk har Glazers snarere trukket en del penge ud af klubben.
I Liverpool og Arsenal kan man ligefrem tale om, at de amerikanske ejere har været gode for klubberne.
Oliepengene i de rigeste Premier League klubber
Den største forandring er dog sket med de investeringsprojekter, der er kommet fra mellemøstlige lande såsom Qatar, Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater.
Klubber som Manchester City, PSG og senest Newcastle er alle blevet opkøbt af store investeringsfonde, hvis kasser er tæt på bundløse.
City Group, som ejer Manchester City og en række andre fodboldklubber, menes at have omkring $1 billion at tage af, altså 7.100.000.000.000 eller 7.100 milliarder kroner.
Det svarer til, at de kan købe Neymar 4.277 gange, hvis de betalte samme pris for ham, som PSG betalte Barcelona, altså 1,66 milliarder kroner.
Pengetanken, der er bag Newcastle, menes at være på omkring 2,1 billioner kroner. Altså blot en tredjedel af City Groups midler, men stadig en absurd mængde penge. PSG følger efter på tredjepladsen med en noget mindre pengetank, som dog stadig er langt over, hvad nogen anden europæisk klub kan præstere.
I dette lys bliver poster som TV-penge og sponsor- og reklameindtægter nærmest overflødige, fordi vi taler småpenge sammenlignet med, hvad disse klubber til enhver tid kan vælge at investere, så længe de ikke kommer i FFP-fedtefadet.
Og derfor kan man godt argumentere for, at de rigeste Premier League klubber i nævnte rækkefølge er Manchester City, Newcastle og PSG.
Fremtiden for sporten?
Intet er som bekendt sværere at spå om end fremtiden. Men det er svært ikke at være skeptisk på spillets vegne.
Med den historiske Neymar-handel så vi det nok mest konkrete eksempel på, at markedet er blevet skævvredet, og inflationen er løbet amok.
Den bedst betalte spiller i Premier League i 90’erne og omkring årtusindeskiftet var Manchester Uniteds Roy Keane. I 1999 fik han omkring 500.000 danske kroner om ugen, og to år senere steg lønnen til omkring 800.000 om ugen.
På de 20 år siden da er lønnen eksploderet. De bedst betalte i de rigeste Premier League klubber i dag ligger på omkring 4.000.000 om ugen – faktisk tjente Ronaldo tættere på 5 millioner om ugen, inden hans kontrakt med United blev ophævet.
For nogle gør det nutidens stjerner sværere at relatere sig til. Men det er en smagssag, der er individuel. Problemet, der rammer alle, er, at fansene skal betale for gildet. Stadions er oftere og oftere besat af velhavende turister end af lokale fans. TV-pakkerne bliver dyrere for alle, uanset om man sidder i Liverpool eller København.
Læg dertil, at man som fan skal indstille sig på, at ens klub ud af det blå kan blive opkøbt af enten inkompetente eller amoralske personer, og der tegner sig nogle konturer af en sport, der engang var for masserne, men som i dag måske er på vej til at blive for eliten og for de få.
