Reklame indhold. Regler, vilkår og omsætningskrav gælder +18
Superliga odds 2023
Her får du en guide i Superliga odds og Superliga betting til sæsonen 2022/23.
FC København er favoritter til at genvinde Superligaen i 2022/2023, efter de endelig fik detroniseret Brøndby og FC Midtjylland i den forgangne sæson. Men de trodsige midtjyder, der sluttede som toer i den første sæson under Bo Henriksen, er på en mission for at cementere sig som Danmarks største fodboldklub og kæmpe indædt for igen at indtage tronen.
Alle eksperter peger dog på, at FC København har en lille fordel på spillermaterialet efter københavnernes oprustning i sommervinduet.
Det store spørgsmål i sæsonen er om europæisk fodbold kommer til at gavne eller skade FCK. Det er set før, at FCK har taget tempoet med fra et europæisk gruppespil og tromlet ufortrødent videre i deres Superliga kampe.
Omvendt har det også vist sig som et problem for klubben i de sæsoner, hvor truppen måske ikke har været bred nok til at klare de mange kampe og skader. Spørgsmålet er, hvordan truppen er rustet til det i Superliga 2022/23 sæsonen. Og hvad med FC Midtjylland?
Sidste år lykkedes det midtjyderne at komme til slutspillet i Conference League. Men det kostede i den hjemlige liga, hvor man måtte tage til takke med andenpladsen.
I den kommende sæson er FCK garanteret som minimum Europa League, mens FC Midtjylland (som minimum) og Silkeborg er garanteret Conference League. FC Midtjylland kan altså ikke ende i et scenarie, hvor kun FCK skal koncentrere sig om Europa.
FC Midtjylland har holdt på deres spillere og burde kun stå endnu stærkere end i sidste sæson, som til dels kan tilskrives en tilvænningsperiode i ægteskabet mellem trup og træner.
Pres på Brøndby
Superliga oddset på Brøndby burde måske være endnu højere, da der er en række ubekendte på Vestegnen og en trup, der grundlæggende ser både lidt smal og undervældende ud. Det blev da også kun til en fjerdeplads sidste år, og det er meget svært at forestille sig, at Brøndby kan kæmpe med om mesterskabet i denne sæson.
Ifølge bookmakerne er det sikkert som amen i kirken, at FC Midtjylland og FCK ender i top 3, så det er der ikke meget spændende Superliga betting i. Til gengæld er der et forholdsvist højt Superliga odds at hente på en top 3 placering til Silkeborg, der jo lykkedes med dette sidste sæson.
Brøndby SKAL slutte i top 3 hvis de skal leve op til egne forventninger og strategiske målsætninger. Men med de mange ubekendte hos Brøndby, er det måske (igen) i år, at Silkeborg skal bygge videre på sidste sæsons fremragende bronze og gentage bedriften.
Trods flere store salg af spillere har Silkeborg konsolideret sig som et solidt mandskab, og med deres spillersalg bør der tilmed være luft på kistebunden til at spæde til i truppen.
AaB er Superligaens helt store ‘Dark horse’ i den kommende sæson. Efter megen palaver kom Lars Friis endelig på plads i sidste sæson, og nu påbegynder han altså sin første fulde sæson i klubben, der snublede på målstregen sidste år og blot sluttede som nummer 5.
Hvem bliver Superliga topscorer?
Af de mange muligheder for Superliga betting er topscoreren vel nok den mest populære, men også meget svær at ramme lige på, da skader kan holde spillere ude i store dele af sæsonen. Topscoreren er også afhængig af at ramme målstimer og selvtillid. Men jo tidligere på sæsonen man kan kalde den rigtige spiller, jo større er odds på Superliga topscoreren.
Favoritten
Superliga topscorer favoritterne i den kommende sæson er for manges vedkommende de samme som sidste sæson.
Silkeborgs Nicklas Helenius blev Superliga topscorer sidste sæson med 17 mål, og til odds 7,00 vurderer bookmakerne, at han er det bedste bud på en topscorer i denne sæson.
Lige efter finder vi Anders Dreyer, der i sidste sæson blev solgt til Rubin Kazan i starten af vinduet… og blev købt tilbage igen i slutningen af vinduet, efter at være vendt retur på leje i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Status for Dreyer i sidste sæson blev i alt 8 mål og 8 assists i 16 kampe, og det rakte til en delt tredjeplads på assistlisten og en delt syvendeplads på topscorerlisten. Med en hel sæson og potentielt dobbelt så mange kampe at spille, er der gode argumenter for, at Dreyer denne gang slutter som etter på en af de to lister.
Junior Brumado delte syvendepladsen på topscorerlisten med Dreyer sidste sæson, men havde altså en del flere kampe til at nå sine 8 mål. I mangel af bedre måske tror bookmakerne dog tilsyneladende på, at Brumado i denne sæson kan få sit gennembrud.
Andre kandidater er Randers’ Stephen Odey og Silkeborgs Nicolai Vallys, der begge fik sit gennembrud sidste år. De får begge odds 14,00.
Overraskelsen
Hvis man ikke har fidus til spydspidserne på de absolutte tophold, kunne et overraskende bud på en Superliga topscorer være Brøndbys Mathias Kvistgaarden.
Kvistgaarden bankede den ikke ligefrem ind i sidste sæson, men han spillede godt og energisk, og mod slutningen af sæsonen begyndte den unge angriber da også at få hul på målbylden. Til odds 18,00 er der i hvert fald en solid retur på investeringen, skulle han lykkes med at blive etter på topscorerlisten.
Top 5 superliga topscorere i sidste sæson:
Nicklas Helenius, Silkeborg IF 17 mål
Louka Prip, AaB 14 mål
Evander Ferreira, FC Midtjylland 12 mål
Pep Biel, FC København 11 mål
Sebastian Jørgensen, Silkeborg IF 11 mål
Mikael Uhre, Brøndby IF 11 mål
Superliga 22/23 bundstriden
Det bliver formentlig endnu en nervepirrende sæson i bunden af Superliga tabellen. De to oprykkere, Horsens og Lyngby, er favoritter til at rykke ned igen hos bookmakerne.
Men der er også spørgsmålstegn i både AGF, som genstarter efter David Nielsens regentperiode, Viborg, som befinder sig i en lignende situation efter Lars Friis’ afsked, og i FC Nordsjælland, der ligner at have ramt muren for, hvor meget man kan forlade sig på ungdommen.
Det er dog stadig de to oprykkere, der må finde sig i at arbejde med de allermindste budgetter, og ingen af dem blæste sig ligefrem igennem 1. Division sidste sæson. Deri skal forklaringen findes på, at bookmakerne foretrækker dem som nedrykningskandidater.
Omvendt er det klart, at der både i Viborg og AGF er en smule uro at mærke, nu hvor man går i gang med en ny træner. En dårlig start kan hurtigt vende op og ned på de to Superliga-joller, der lige nu har alt andet end vandtætte skotter.
Vi glæder os til at se, hvordan Superliga 22/23 sæsonen løber af stablen både i toppen, bunden og midten af ligaen!
Læs også om: