18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Superligaens dyreste hold

Redigeret d.

Hvordan ser Superligaens dyreste hold egentlig ud, hvis man vælger den mest værdifulde spiller på hver enkelt plads?

Af Emil Aurehøj Persson (Opdateret december 2022)

Det er skønne tider i Superligaen. FCK’s uovervindelige æra er ovre, og meget tyder på, at den øgede konkurrence er kommet for at blive.

Vi har i hvert fald mindst tre klubber, som alle officielt stræber efter at være Danmarks dominerende fodboldhold på den korte og lange bane: FC Midtjylland, FC København og Brøndby IF.

FC København har stadig den dyreste trup i Superligaen og suverænt højeste lønninger. FC Midtjylland har ædt sig godt ind på københavnerne de seneste år, men må stadig nøjes med at være lige knap 2/3 så værdifuld som hovedstadsklubben.

Og så er der Brøndby. De har levet en kaotisk tilværelse siden årtusindeskiftet. Men selvom der er skepsis efter ejerskiftet, er der også stille håb om, at man på sigt kan blive en mere permanent delt af toppen i Superligaen.

Med udgangspunkt i databasen Transfermarkt.com, som er bredt anerkendt for deres realistiske spillerværdier, ser den samlede værdi af spillertrupperne i vinteren 2022 sådan her ud:

FC København


Trup: 28 spillere.

Samlet værdi af spillertrup: 505 millioner kr.

Mest værdifulde spiller: Viktor Claesson, 52 millioner kr.

FC Midtjylland


Trup: 27 spillere.

Samlet værdi af spillertrup: 361 millioner kr.

Mest værdifulde spiller: Anders Dreyer, 58,5 millioner kr.

Brøndby IF


Trup: 30 spillere.

Samlet værdi af spillertrup: 253,5 millioner kr.

Mest værdifulde spiller: Anis Slimane, 26 millioner kr.

Superligaens dyreste hold


Mange af de danske klubber har taget store skridt både økonomisk og sportsligt i de senere år. Danmark er selvfølgelig langt fra de største og også næststørste ligaer i Europa.

Men økonomisk er vi eksempelvis langt foran andre sammenlignelige ligaer som den norske Eliteserie og den svenske Allsvenskan.

Det har formentlig også hjulpet ligaen som helhed, at Conference League er kommet til. Her har vi allerede set mindre klubber som Randers og Silkeborg gøre god figur.

Det har både skæppet i klubkassen i form af præmiepenge og hjulpet klubberne til øgede salg af deres profiler.

Superligaens dyreste hold stiller op i en 4-2-3-1 og hver spiller er udelukkende valgt ud fra deres markedsværdi på Transfermarkt.

Superligaens dyreste hold
Her er Superligaens dyreste hold. Kilde: Transfermarkt.

FCK dominerer det mest værdifulde hold med hele otte spillere. De to eneste andre klubber, der er repræsenteret, er FC Midtjylland og Brøndby.

Det er faktisk lidt skræmmende læsning for resten af Superligaen, da ingen af de 9 resterende klubber er repræsenteret.

Det til trods har de mindre klubber jo altså formået i den grad at gøre sig gældende på banen. Så store budgetter og værdifulde trupper er ingen garant for sportslig succes.

Læs også vores artikel om Superliga odds 2023