18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Superligaens højeste lønninger

Redigeret d.

Det kan godt være, at tilværelsen som daglejer i en dansk Superligaklub ikke kan måle sig med Messis og Ronaldos lønninger. Men lønnen som Superligaspiller er nu alligevel ikke helt ringe. Vi kigger på Superligaens højeste lønninger.

FCK’s Denis Vavro tjener en af Superligaens højeste lønninger. Men han er ikke Superligaens bedst betalte. Foto: Елена-Рыбакова-CC-SA-3.0.png

Superligaens bedst betalte


Der er kun tre klubber repræsenteret i denne gennemgang af Superligaens højeste lønninger.

Det er næppe svært at gætte, at det er FC København, Brøndby og FC Midtjylland. FCK dominansen er da også til at tage og føle på med hele 7 ud af de 10 bedst betalte Superligaspillere på listen.

FC København er stadig et godt stykke foran rivalerne med et årligt budget på i underkanten af 200 millioner kroner. Nærmeste forfølger er FC Midtjylland med et budget på omkring 130 millioner kroner.

Brøndby er treer med et budget omkring de 80 millioner kroner og AGF vurderes at være næste hold på listen med et budget omkring de 50-60 millioner.

Det skal selvfølgelig siges, at disse tal er sjussementer og vurderinger. De fleste fodboldklubber går helst lidt stille med dørene, når det gælder indtægter og udgifter til transfers og løn.

Derfor er det ikke en eksakt videnskab, hvor tallene ligger fremme og venter på at blive plukket.

1) Andreas Cornelius, FC København


Det er hjemvendte Andreas Cornelius, som kan kalde sig den bedste betalte Superligaspiller. Formentlig. Ja, den første på listen over Superligaens bedst betalte er altså baseret på spekulationer. Og alligevel synes der at være en vis bund i det.

Hvad vi ved er nemlig, at Andreas Cornelius tjente 21,5 millioner kroner om året i Trabzonspor. Samtidig har danskeren ikke været væk længe nok til at kvalificere sig til den eftertragtede forskerordning.

Der kan næppe herske tvivl om, at Andreas Cornelius har taget en lønnedgang for at komme hjem til FC København. Som du vil se i takt med, at du bevæger dig ned ad listen, så tjener de højest betalte Superligaspillere i spændvidden mellem 5-10 millioner om året.

‘Corner’ tjente altså mere end det dobbelte af, hvad den hidtil bedst betalte Superligaspiller tjener. Men at ‘Corner’ skulle have taget en lønnedgang til langt under halvdelen af sin tidligere hyre – og i øvrigt lade sig spise af som mindre end den bedste betalte Superliga-spiller, når han er det dyreste indkøb i ligaens historie – virker næppe realistisk.

Derfor tør vi godt konstatere på baggrund af de rygter, der florerer, at Andreas Cornelius scorer Superligaens højeste løn på den gode side af 10 millioner kroner.

2) Viktor Claesson, FC København


FCK hentede i vinteren 2022 svenske Viktor Claesson i russiske Krasnodar, efter venstrefløjen fik sin kontrakt ophævet i den russiske klub i kølvandet på Ruslands illegitime angreb på Ukraine.

Det var et kæmpe scoop for FCK at hente den svenske landsholdsspiller, der har mere end 60 optrædener for Sverige under bæltet.

Og det lignede da også et kort ægteskab, da han fik en 6 måneders kontrakt. Forventningen var, at Viktor Claesson derefter ville skifte til en større scene.

Det lykkedes imidlertid FCK at hente Claesson på en permanent 4-årig kontrakt. Og når man ser, hvad han angiveligt tjener, er det da også nemmere at forstå. Meldingerne går nemlig på, at Viktor Claesson tjener op mod 7 millioner kroner om året – efter skat!

Det bringer hans løn op over 10 millioner kroner om året, og det gør ham til en af Superligaens bedst betalte spillere. Og den første til at bryde 10 millioner kroner grænsen.

3) Denis Vavro, FC København


Den næste på listen over Superligaens højeste lønninger er omgærdet af lidt mere mystik. Denis Vavro vendte hjem til FCK efter nogle år i Lazio. En god handel for FCK, der solgte Vavro for mere end 80 millioner kroner og blot betalte 28 millioner for ham.

Til gengæld var det en lønmæssigt noget tungere dreng, der vendte hjem. Den slovakiske forsvarer fik en enorm lønforhøjelse med skiftet til Rom.

Og selvom han har taget en lønnedgang for at vende hjem til favoritklubben, så vurderes han stadig at konkurrere med Rasmus Falk om at være den tredjebedst betalte i klubben.

Det betyder, at Vavro tjener omkring 750.000 kroner om måneden eller 9 millioner kroner om året – efter skat, altså.

4) Rasmus Falk, FC København


Rasmus Falk er formentlig en af de bedste spillere, der aldrig forlod Superligaen. I årevis var midtbanekreatøren da også rygtet væk fra FCK.

Men i december 2020 forlængede han sin kontrakt med Løverne til 2025 og kunne dermed meget vel blive i klubben til fodboldpensionen melder sig.

Falk fik inden forlængelsen i omegnen af 375.000 kroner om måneden. Meldingerne går på, at kontrakten gav ham en fordobling af lønnen, så han altså i dag hiver omkring 9 millioner kroner om året ind på kontoen før skat.

Det rakte engang til at gøre ham til Superligaens bedst betalte, men som et vidne om, at der er kommet flere penge til ligaen de seneste år, må han altså nu “nøjes” med at være den fjerdehøjest betalte Superliga spiller.

5) Carlos Zeca, FC København


Næste på listen over Superligaens højeste lønninger er med det græske powerhouse Carlos Zeca. Midtbaneveteranen, som har over 30 græske landskampe på CV’et, kom til fra Panathinaikos i 2017 og tog med det samme Superligaen med storm.

Zeca fik forlænget sin kontrakt i 2019, så den løber til 2023. I den periode menes han at tjene omkring 600.000 kroner om måneden, hvilket beløber sig til lige knap 7,5 millioner kroner om året.

6) Nicolai Boilesen, FC København


En anden spiller, der har scoret sig en ny kontrakt, er holdkammeraten i forsvaret, Nicolai Boilesen. Rygterne gik ellers længe på, at FCK og Boile ikke kunne mødes, men i sommeren ‘22, med et år tilbage af Boilesens kontrakt, kom der blæk på en ny.

Den nye kontrakt menes at kaste omkring 550.000 kroner af sig om måneden, hvilket svarer til omkring 6,6 millioner kroner om året.

Det forlyder dog også, at en del af lønnen skulle være gjort præstationsbetinget på grund af Boilesens skadeshistorik, som typisk har holdt ham ude et par måneder hver sæson.

Pione Sisto er en af blot to spillere på listen over Superligaens bedst betalte, som ikke spiller for FCK. Foto: InfoGibraltar, CC-SA 2.0

7) Lukas Lerager, FC København


Lukas Lerager blev først lejet og dernæst hentet permanent af FC København i italienske Genoa. Den tidligere Viborg- og Bordeaux-spiller gjorde fin figur på den centrale midt i FCK og scorede sig derfor en kontrakt, der løber til 2025, hvor han vil være fyldt 32.

I den periode kan han se frem til at høste et sted mellem 500-600.000 kroner om året, hvilket placerer ham nogenlunde på samme niveau som Nicolai Boilesen.

8) Rasmus Lauritsen, Brøndby IF


Det er ingen nem – eller billig – opgave at erstatte en kapacitet som Andreas Maxsø. Så nyrige Brøndby måtte til lommerne, da de hentede den tidligere FCM- og Vejle-spiller Rasmus Lauritsen i kroatiske Dinamo Zagreb.

Både på pris og løn kan Lauritsen mærkes i budgetterne på Vestegnen. Han menes nemlig at have kostet Brøndby et sted mellem 15-19 millioner kroner i transfersum, og så hiver han en pæn løn hjem.

Ifølge det kroatiske medie tportal tjente Rasmus Lauritsen omkring seks millioner dask om året, svarende til 500.000 om måneden, i Dinamo Zagreb. Og da skattetrykket er noget lavere i Kroatien end herhjemme, har Brøndby næppe fået Lauritsen til at gå ned i løn.

Det giver ham en plads i top 10 over de højeste Superliga lønninger.

9) Nicolai Vallys, Brøndby IF


Den eneste på listen over Superligaens bedst betalte spillere, som ikke er fra enten FCK eller FCM, er Brøndbys nyindkøb i sommervinduet 2022 fra Silkeborg, Nicolai Vallys.

Offensivspilleren tog ligaen med storm i 21/22 sæsonen, da han var en afgørende brik på det Silkeborg-mandskab, der som oprykker ikke blot vandt et fortrinligt bronze, men som også spillede måske ligaens mest besnærende fodbold.

Brøndby måtte punge ud med hele 25 millioner kroner for Vallys, som i det hele taget bliver en dyr herre for klubben. Han bliver nemlig også lønførende i klubben.

Over de næste fire år, hans kontrakt løber, menes han at koste klubben 5-6 millioner kroner om året.

10) Pione Sisto, FC Midtjylland


Den blot anden FCM spiller på listen over Superligaens højest betalte fodboldspillere er den talentfulde, men også kontroversielle offensivspiller Pione Sisto.

Ligesom Anders Dreyer solgte FC Midtjylland først Sisto for derefter at købe ham tilbage. Sisto blev således solgt til spanske Celta Vigo tilbage i 2016.

Opholdet blev dog aldrig en succes for Sisto, der i 2020 blev købt tilbage af FC Midtjylland, som snuppede ham for næsen af FC København.

Her har Sisto haft lidt af en rutschebanetur med en del op- og nedture. Der er dog ingen tvivl om talentet, der har fået FCM til at betale, hvad der menes at være omkring 400-500.000 kroner om måneden.

Det var det, vi havde valgt at bringe om Superligaens bedst betalte spillere. Forhåbentlig er du blevet godt underholdt og en smule klogere.

Er du til betting? Så kan du med fordel læse om Bet365 velkomstbonus som du kan få med vores Bet365 bonuskode.