Sergio Ramos Røde Kort
- Ramos tæt på rekord

Foto: REUTERS/Juan Medina. Credit: Ritzau Scanpix

Af: Emil Aurehøj Persson, 26. maj 2017 – opdateret oktober 2018

El Comanche” er et af Sergio Ramos’ mange kælenavne. Ud over en eksotisk klang hentyder kælenavnet til en gruppe krigeriske indianere fra de sydlige sletter i 1800-tallets Vilde Vesten. Comanche’s var blandt andet rygtet for at kastrere, skalpere og afbrænde deres fjender i levende live!

Sammenligningen med Sergio Ramos hentyder formentlig til hans krigeriske spillestil. Real Madrid-anføreren vandt i 2018 sin tredje Champions League titel i karrieren – og i træk! Dermed er Ramos nu i en eksklusiv liga med store Real Madrid-legender som Casillas, Hierro og Raúl. Alle tre har vundet pokalen med de store ører tre gange for Real Madrid, men kun Ramos har altså vundet pokalen tre gange på stribe.

“El Comanche” er også havnet i sin helt egen liga, når det kommer til udvisninger i moderne fodbold – selv hans berygtede holdkammerat Pepe kan kun se måbende til. Med Ramos’ røde kort mod Girona i februar 2019 kom Ramos op på 20 røde kort i La Liga og blev dermed den spiller, der oftest er blevet smidt ud i La Liga.

Sergio Ramos røde kort

  • 25 røde kort for Real Madrid – Klubrekord. (Pepe har fået seks røde kort.)Rødt kort
  • Udvist fra fem El Clasico’s.
  • 20 røde kort i La Liga – højest i ligaens historie.
  • 25 kampe skal han i gennemsnit bruge på at få et rødt kort.
  • 14 af de røde kort er et resultat af to gule kort i samme kamp.

Hent bonus hos Unibet

Selvom “El Comanche” nu er løbet med rekorden for flest røde kort, kan Pablo Alfaro stadig sove trygt om natten. Den medicinsk uddannede forsvarsspiller, som stoppede sin aktive karriere i 2007, har nemlig stadig rekorden for flest røde kort i spansk topfodbolds historie.

Intet mindre end 27 gange er den tidligere bl.a. Santander- og Sevillaspiller blevet udvist i lidt over 500 kampe, hvis man tæller Segunda Division og pokalturneringer med. Den aldrende Sergio Ramos (32 år), skal altså “bare” nedlægge fire fintestærke spillere yderligere inden for Spaniens grænser, for at kunne kalde sig den mest udviste spiller i spansk fodbolds historie!

De to spaniere er dog ikke i nærheden af Kongen af røde kort, Gerardo Bedoya. Columbianeren har godt nok aldrig spillet i europæisk fodbold, men han får Sergio Ramos til at ligne en blid akademispiller. Bedoya har formået at stå foran et rødt kort 46 gange i løbet af karrieren!

Gerardo Bedoyarøde kort

Foto: Pipe26 [GFDL or CC BY 3.0]

Sergio Ramos i Champions League

Sergio Ramos er kun ét rødt kort fra at være oppe på en delt førsteplads som den hårdeste hund i Champions League, siden det nuværende format blev indført i 1992. Sergio Ramos har fået tildelt tre røde kort, mens Kongen af Sverige, Zlatan Ibrahimovic, og hollandske Edgar Davids begge har fået fire røde kort. Til gengæld har “El Comanche” nu også fået rekorden for flest gule kort i turneringens historie.

Med sit gule kort mod Roma i september 2018 nåede Ramos 33 gule kort og overhalede dermed legendariske Paul Scholes, som med 32 gule kort var den tidligere rekordindehaver. Siden da har den utrættelige Ramos gjort sit for ikke at blive overhalet foreløbig, og mod Ajax i februar 2019 nåede Ramos således sit 38. gule kort i Champions League.

Hvis du har lyst til at læse vores anmeldelser af bookmakere kan du gå til bet365 reviewet lige hér.

Populære artikler…