18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Top 10: Superligaens største salg

Redigeret d.

Det er gået de færrestes næse forbi, at beløbene i fodboldverdenen er eksploderet i de senere år. Transferpriser, lønninger og agentsalærer er steget markant i kølvandet på forøgede tv-penge og stenrige fodboldbosser. Det ses også i mindre rækker som Superligaen. Vi lister top 10: Superligaens største salg og gennemgår også, hvorvidt handlerne har været en succes eller ej. Og som en ekstra feature bruger vi fodboldværktøjet Totally Money til at sammenligne gamle priser med nutidens.

Norske Alexander Sørloth er et af de dyreste Superliga salg nogensinde. Foto: Jarle Vines CC SA-3.0

Top 10: Superligaens største salg i punktform


Er du kommet for det hurtige overblik, har vi her listet de største salg i punktform:

  1. Kamaldeen Sulemana, FC Nordsjælland til Rennes for 150 millioner kroner
  2. Alexander Sørloth FC Midtjylland til Crystal Palace for 135 millioner kroner
  3. Mohamed Daramy, FC København til Ajax for 95 millioner kroner
  4. Jonas Wind, FC København til Wolfsburg for 90 millioner kroner
  5. Robin Olsen FC K til AS Roma for 86 millioner kroner
  6. Robert Skov FCK til Hoffenheim for 75-90 millioner kroner
  7. Emre Mor FC Nordsjælland til Borussia Dortmund for 80 millioner kroner
  8. Denis Vavro FCK til SS Lazio for 80 millioner kroner
  9. Andreas Cornelius FC København til Cardiff City for 75 millioner kroner
  10. Jens-Lys Cajuste FC Midtjylland til Reims for 75 millioner kroner

1) Kamaldeen Sulemana


Fra FC Nordsjælland til Rennes (2021)
Pris: Cirka 150 millioner kroner

Sommeren 2021 markerede sig i særdeleshed for dansk fodbold ved en række storsalg, som aldrig hidtil er set i samme omfang. Hele fire af spillerne i top 10 største Superliga salg fandt således sted i dette transfervindue.

På toppen af kransekagen befinder det unge ghanesiske stjerneskud Kamaldeen Sulemana sig. Som en af mange succes cases fra Nordsjællands ghanesiske forbindelse fik Sulemana sit store gennembrud i 20/21 sæsonen, hvor den unge venstrewing leverede 10 mål og 8 assists i 30 Superliga-kampe, og gang på gang viste sin tekniske overlegenhed mod sagesløse forsvarsspillere.

Det fik den franske klub Rennes til at smide de helt store penge + en videresalgsklausul efter Sulemana, og selvom han var dyr, har han hidtil vist sig alle pengene værd.

Flop eller hot?


For tidligt at sige, men han ligner et kæmpe succes køb for Rennes.

2. Alexander Sørloth


Fra FC Midtjylland til Crystal Palace (2018)
Pris: Cirka 135 millioner kroner

I sommeren 2018 hentede FC Midtjylland den tårnhøje Alexander Sørloth for omkring 4 millioner kroner i hollandske Groningen, hvor den norske angriber med blot 6 scoringer i 42 optrædener aldrig blev den store succes. Det gjorde han derimod i det midtjyske, hvor han på et halvt år satte ligaen i brand. 15 mål og 9 assists blev det til 26 kampe for den dengang 22-årige nordmand. Det bemærkede man i England, nærmere bestemt Crystal Palace, der i januar-vinduets sidste dage desperat jagtede offensiv forstærkning.

Det udnyttede FCM til at skumme fløden. Den oprindelige aftale lød på omkring 90 millioner kroner og med yderligere variabler for omkring det halve. Hvis Crystal Palace overlevede den daværende Premier League-sæson ville det udløse en klausul på €3 millioner, og det samme ville den efterfølgende sæson.

Det gjorde London-klubben, og FC Midtjylland kunne dermed indkassere i alt omkring 135 millioner kroner. Det giver en forrentning på omkring 3.275% på et halvt år, eller hvad en midtjyde ville kalde en “Okay handel”.

Flop eller hot?


Der var mange, der var kritiske overfor, om Sørloth havde niveauet til Premier League. Og de ser desværre ud til at have fået ret. Sørloth floppede nemlig i Palace. Siden da tog han dog til Tyrkiet på lån, og en pragtsæson for Trabzonspor, hvor han endte som ligatopscorer, var nok til at RB Leipzig stod klar med 150 millioner kroner. Så Sørloth endte såmænd med at kaste en lille profit af sig.

3 ud af 6 stjerner.

3. Mohamed Daramy


Fra FC København til Ajax (2021)
Pris: Cirka 95 millioner kroner

Hele 6 spillere på vores top 10: Superligaens største salg er fra FCK. Og den største af disse er unge Mohamed Daramy. Ligesom Sulemana fik Daramy sit gennembrud i 20/21-sæsonen.

Og selvom den unge dansker med de sierra leonske rødder ikke helt kom på omgangshøjde med sin ghanesiske konkurrent, så gjorde han altså tilpas god figur i både Superligaen og Europa til, at Ajax valgte at smide lige knap 100 af de lange for ham.

Starten i Ajax har været en smule svær for Daramy, der helt sikkert skal vænne sig til, at der er modbydeligt skarp konkurrence på alle pladserne i den hollandske hovedstadsklub, men mon ikke det kommer. Talentet er i hvert fald uomtvisteligt. 

Flop eller hot?


For tidligt at sige.

4. Jonas Wind


Fra FC København til Wolfsburg (2021)
Pris: Cirka 90 millioner kroner

Selvom han flere gange har tilbragt store dele af sin korte karriere på fysioens briks i stedet for på banen, så fornægter unge Jonas Winds kvaliteter sig ikke. Så efter 113 kampe i FCK-trøjen, hvor det i alt blev til 71 mål og assists, smed tyske Wolfsburg de helt store penge efter den unge angriber.

Det var den foreløbige kulmination på et par gode sæsoner, der også bød på gode indsatser under det uforglemmelige EM 2021 for Wind.

Starten i Wolfsburg har da også været god, og det blev blandt andet til en mål i debutkampen, der bestemt har været med til at hæve tyskernes forventninger til Wind. Vi tror på, han kommer til at indfri dem.

Flop eller hot?


For tidligt at sige.

5. Robin Olsen


Fra FCK til AS Roma i 2018
86 millioner kroner

Fra et par unge offensivspiller til en ældre sidste skanse. Den svenske landsholdsmålmand Robin Olsen er nemlig det tredje største salg, FC København nogensinde har lavet, da Olsen blev solgt til italienske AS Roma ovenpå et succesfuldt VM, hvor han fik fuld spilletid, da Sverige klarede sig helt til kvartfinalen.

Her skulle den dengang 28-årige keeper overtage fra den brasilianske målmand Alisson Becker, der tog til Liverpool for et rekordbeløb.

Flop eller hot?


Det gjorde han med blandet succes. Retfærdigvis skal det siges, at Roma havde en ringe sæson, men Olsen bidrag var til tider til at overse. 58 indkasserede mål og blot 7 clean sheets i 35 kampe blev det til for Olsen, der også gjorde sig uheldigt bemærket med et par drop.

I dag er Olsen stadig tilknyttet AS Roma, men han har været lejet ud til en række Premier League-klubber, hvor han har ageret backup.

2 ud af 6 stjerner.

Læs også: Superliga rekorder

6. Robert Skov


Fra FCK til Hoffenheim i 2019
75-90 millioner kroner

Med 29 mål i Superligaen satte dengang 23-årige Robert Skov sit aftryk på den forgangne sæson, da FCK detroniserede FC Midtjylland. I alt blev det til 31 scoringer og 10 assists i 48 kampe, og præstationerne kastede også en landsholdsdebut af sig. Og så er unge Skov altså bronzevinder, når det gælder de største Superliga salg nogensinde.

Hoffenheim stod nemlig klar med den store pengepung for unge Skov til at dække deres venstre side ovenpå hans vilde sæson.

Flop eller hot?


Robert Skov har i store perioder vist sit store talent for Hoffenheim-fansene. Desværre for Skov har skader ødelagt meget af opholdet, ligesom de i øvrigt også ødelagde hans deltagelse ved EM 2021 for Danmark. Kan han få bugt med de fordømte skader, er han uden tvivl et stort aktiv for Hoffenheim.

3 ud af 6 stjerner.

Andreas Cornelius varmer op for Cardiff. Det blev kun til 6 måneder i det engelske for den høje angriber. Foto: Jon Candy CC BY-SA 2.0

7. Emre Mor


Fra FC Nordsjælland til Borussia Dortmund (2016)
Pris Cirka 80 millioner kroner (87 mio. i 2022-priser)

Hvis der er en ting, de kan i FC Nordsjælland, så er det at spytte talenter ud. I 2016 var det den unge, vævre tekniker Emre Mor, der viste glimt af storspil i et omfang, der fangede udlandets interesse. Den dengang 18-årige dansk-tyrker nåede blot 13 kampe med to mål og to assists til følge, før Borussia Dortmund stod klar med 80 millioner for Mor.

Flop eller hot?


Udover en uovertruffen teknik har Emre Mor desværre også vist sig at være udstyret med lidt af et ego. Og 19 kampe på en sæson i Dortmund var ikke nok for Mor, der ofte brokkede sig og endte med at brokke sig ud af klubben og videre til Celta Vigo. Her er det i øvrigt også endt med flere exits i form af en række udlån.

Sportsligt var Emre Mor ingen succes i Dortmund. Men de endte med at sælge ham videre til det spanske med profit, så økonomisk var han en succes.

3 ud af 6 stjerner.

8. Denis Vavro


Fra FCK til SS Lazio i 2019
Pris Cirka 80 millioner kroner

I 2017 lagde FCK hele 10 millioner kroner i slovenske MSK Zilina for deres 193 centimeter høje centerforsvarer Denis Vavro. Det skulle de ikke komme til at fortryde. Efter en lidt rodet start, etablerede Vavro sig i det centrale forsvar, hvor det i alt blev til 83 kampe på to sæsoner, inden italienske SS Lazio stod klar med 8 x så meget, som FCK selv havde betalt for Vavro, der i mellemtiden også blev en del af det slovenske landshold.

Derfor tilsluttede Vavro sig den hastigt stigende række af Superliga-spillere, der skifter det danske vejr ud med de behagelige himmelstrøg i Italien. I første omgang altså. Opholdet har ikke været en succes for Vavro, der pt. er udlånt til… FCK.

Flop eller hot?


Der er vist ikke nogle parametre, vi kan måle Vavro på, hvor han vil være at regne for en succes.

1 ud af 6 stjerner.

9. Andreas Cornelius


Fra FC København til Cardiff City (2013)
Pris: Cirka 75 millioner kroner (104 mio. i 2019-priser)

Andreas Cornelius var blot 20 år gammel, da han med 20 mål for FC København fik sit store gennembrud i den bedste danske række. Det så oprykkerne fra Cardiff, der havde Ole Gunnar Solskjær ved roret. De pungede hele 75 millioner kroner ud for den unge, bomstærke targetman i håb om, at hans fysiske fremtoning kunne bruges på spidsen. Det gjorde ham dengang til den dyreste Superliga spiller nogensinde.

Flop eller hot?


Prisskiltet kunne Cornelius dog ikke leve op til. 11 kampe i alle turneringer fik unge Cornelius, og i de kampe lykkedes det ham ikke at hverken score eller assistere en eneste gang. Han blev efter kort tid solgt tilbage til FC København for 30 millioner kroner eller 40% af købsprisen.

Man kan sige, at Cardiff fik hentet lidt af den fejlslagne investering tilbage. Omvendt kom de også til at se ret fjollede ud. I dag er Corner igen videre og tørner ud for Trabzonspor

1 ud af 6 stjerner.

Læs også: Superliga odds

Daniel Agger var dyr for Liverpool, men viste sig alle pengene værd. Med de mange store salg i 2021 er Danile Agger dog ikke længere på top 10 over de største Superliga salg. Foto: md.faisalzaman CC BY-SA 2.0

10. Jens-Lys Cajuste


Fra FC Midtjylland til Reims (2021)

Pris: 75 millioner kroner

Mens det oftest er brasilianske og afrikanske spillere, der løber med opmærksomheden i FC Midtjylland, gjorde en ung svensker også positivt opmærksom på sig selv i det midtjyske.

Jens-Lys Cajuste skiftede i 2018 fra Örgryte til FC Midtjylland i en alder af 18 år. Siden da bed han sig fast på midtbanen, hvor han i store perioder var omdrejningspunktet. Cajuste var tæt på at skifte til fransk fodbold allerede i sommeren 2021 for et beløb på omkring de 125 millioner.

Skiftet glippede dog, og den efterfølgende halvsæson dykkede niveauet for Cajuste. Derfor blev han altså solgt med stor rabat et halvt senere. Men det siger en del om markedet, at han altså stadig bragte en stor nok sum til FC Midtjylland til at snige sig i top 10 over de største Superliga salg nogensinde.

Flop eller hot?

For tidligt at sige.

Vi håber, du er blevet underholdt af vores gennemgang af top 10: Superligaens største salg. Vil du læse om mere Superliga-fodbold, så se vores gennemgang af Superligaens største stjerner nogensinde.