Hvor stærk er Superligaen egentlig? Ville nogle af Superliga-holdene kunne klare sig i Premier League? Hvilken liga er stærkest i Skandinavien? Og går det egentlig frem eller tilbage med niveauet i Superligaen? Vi måler Superligaens styrke og sammenligner den både med de stærkeste ligaer i Europa og med naboligaerne.
Superligaens udvikling
Men vi starter med at se på Superligaens udvikling. Er der tale om en liga i vækst eller i recession, hvis vi kigger på dens udvikling siden 90’erne?
Der er forskellige parametre, vi kan se på, såsom økonomi, tilskuertal, klubbernes faren i Europa etc. Så lad os gøre det!
Tilskuere
Starter vi med at kigge på tilskuertallet, kan vi se på fire år som nedslagspunkter: 1993/94, 2003/04, 2013/2014 og 2023/2024:
- 1993/1994 4.739
- 2003/2004 7.980
- 2013/2014 7.929
- 2023/2024 10.108
Her kan vi altså se en klar fremgang. Faktisk er antallet af Superliga tilskuere pr. kamp mere end fordoblet på 30 år. I 00’erne og 10’erne så vi et plateau på knap 8000 Superligatilskuere pr. kamp, mens vi i 2022/23-sæsonen for første gang rundede en milepæl med et Superliga tilskuergennemsnit på mere end 10.000 pr. kamp.
10.289 lød facit for at være helt præcis.
I den seneste færdigspillede sæson kunne vi med 10.108 ikke helt holde dampen oppe, men vi forblev altså over de 10.000 SL tilskuere pr. kamp.
Målt på Superliga tilskuere er vi altså gået markant frem siden årtusindeskiftet. Men det er ikke det eneste relevante parameter. Hvordan har økonomien i den danske Superliga det? Det er straks et mere broget billede.
Økonomiske formåen
Skal vi starte med de helt nøgne – og ofte nedslående – facts, har Superligaklubberne i perioden 1991-2022 haft et underskud på 1,2 milliarder kroner. Der har altså i mange år været store problemer med at føre rentable forretninger, og siden 1995 er der blevet skudt hele 4,5 milliarder i klubberne.
Siden da har vi dog også set en del fremgang på Superliga klubbernes økonomi. I kalenderåret 2022 formåede Superligaklubberne samlet at levere et overskud på 303 millioner kroner.
På blot et enkelt år barberede klubberne altså 25% af det samlede underskud, der tog 31 år at akkumulere!
Her var det særligt FCK (+167,8 millioner) og Silkeborg (+70,9 millioner), der trak læsset, mens klubber som Randers, FC Nordsjælland og FC Midtjylland også havde overskud over 30 millioner kroner.
Den seneste TV-aftale var desuden historisk stor for klubberne, og de generelt forøgede tv-aftaler over hele kloden har pumpet mange flere penge i sporten – omkring 450 millioner om året.
Og endelig er der sket andre kvalitative forbedringer. Siden 2000, hvor Brøndby IF gennemførte en enorm renovering, er der blevet opført og renoveret stadions til den helt store guldmedalje.
FC Midtjylland byggede MCH Arena i 2004, Vejle Stadion blev opført i 2009, mens klubber som FCK, AGF og Esbjerg også har foretaget omfattende renoveringer. AGF præsenterer desuden et spritnyt – og medgivet, skandaleramt – stadion i 2026.
Også mindre divisionsklubber som SønderjyskE og Helsingør har opført nye stadions.
Hvad med de tre store?
I disse år er der tre klubber, der skiller sig ud på økonomi og resultater – Brøndby, FC Midtjylland og FC København. Hvor ser gesjæften ud for disse tre for tiden?
FCM kunne ikke holde dampen oppe i 2023/24, hvor de havde et underskud på 55,3 millioner kroner. I samme periode har det været mere magre år for Brøndby, der gik i minus 11,8 millioner i 2023 og havde et underskud før skat på hele 104,2 millioner kroner i 2024.
Der er altså plads til forbedring på Vestegnen, hvis de skal tilbage på niveau med de to rivaler.
Faktisk skal vestegnsklubben måske ikke have begge øjne rettet mod FCM og FCK, men også bevare lidt fokus i bakspejlet, hvor andre klubber jævnligt nærmer sig.
En klub som FC Nordsjælland har eksempelvis genereret mange penge og et stærkt ry i udlandet for store salg af unge talenter.
I FC København har man, trods sportslig succes i form af pæne salg og regelmæssig europæisk fodbold, også tidligere kæmpet med ustabile regnskaber.Det lader dog til at tilhøre en fjern fortid. For i de senere år har klubben præsteret det ene fremragende regnskab efter det andet.
Det flotte 2022-resultat blev fulgt op med et endnu flottere resultat i 2023, hvor overskuddet lød på 320,1 millioner kroner. I det seneste regnskab var overskuddet på 229,9 millioner kroner, så der er altså potentiale/risiko alt efter klubsympatier for, at københavnerne stikker af fra de andre.
Europæiske bedrifter
Den sidste parameter, vi kan bruge til at sammenligne ligaer på tværs af ligaer, er klubbernes færden i Europa.
Danmark har haft et hold i Champions League 6 gange siden 2012, nemlig i 2012/13, 13/14, 16/17, 19/20, 22/23 og 23/24. To gange er det lykkedes et dansk hold at nå ottendedelsfinalen; begge gange FCK.
I Europa peger pilen dog den forkerte vej. I 2021/22 lå Danmark på 12. pladsen på koefficientranglisten. I dag er vi røget helt ned på 16. pladsen.
Og det har store konsekvenser, at vi ikke kunne sikre os som minimum en plads i top 15. Alle hold fra 15. pladsen og op får nemlig mindst et hold garanteret i Champions League.
Desværre blev 2024/25 endnu en skuffende omgang for mere eller mindre alle klubber uden undtagelse. Silkeborg og især Brøndby skuffede ved at glide i kvalifikationen til Conference League.
Silkeborgs banemand blev Molde, mens Brøndby tabte til dansk fodbolds onde ånd, Legia Warszawa, som sidste sæson gjorde det af med FC Midtjylland i Europa League kvalen.
FC Midtjylland og FC København klarede sig videre til henholdsvis Europa League og Conference League, hvor de da også avancerede fra gruppespillet. Men i begge tilfælde var det med det yderste af neglene, hvorefter første playoff-kamp blev endestationen.
Blot 5 sejre hentede de to hold tilsammen i gruppespillet + playoff, og det er virkelig sløjt, når man ser på nogle af de modstandere, det ikke lykkedes at slå.
De sløje resultater betyder, at lande som Polen, Østrig og Norge med et stort forspring har overhalet Danmark, og det kan vi ikke være tilfredse med.
De helt store – Premiership, Serie A og Bundesligaen
Starter vi med de helt store drenge, er der selvfølgelig en verden til forskel. Eller nærmere et univers.
FC København har et lønbudget på omkring 245 millioner kroner. I Premier League må Ipswich tage til takke med det mindste lønbudget. Det lyder på 335 millioner kroner, altså 90 millioner kroner mere end FCK’s.
Danskerklubben Brentford har det næstlaveste budget med omkring 375 millioner kroner, altså omkring halvanden gange FCK’s budget. Selv de laveste PL-budgetter når FCK altså ikke i nærheden af.
Ser vi på to af de andre store ligaer – Bundesligaen og Serie A – er klubberne her faktisk til at tale med. I Bundesligaen placerer FCK sig lige præcis i midten. 9 Bundesligaklubber har et mindre budget, og 9 klubber har et højere budget.
FCK har således flere lønkroner at gøre godt med end danskerklubberne Augsburg og Mainz. Omvendt ligger klubber som Borussia Mönchengladbach og Stuttgart lige over. Og der er selvfølgelig milevidt op til de tre lønførende klubber Leipzig, Dortmund og fremfor alt Bayern München.
Et næsten identisk billede tegner sig, hvis vi sammenligner med Serie A. Her svarer FCK’s budget til det 12. højeste ud af de 20 Serie A klubber, hvor der er flere penge at rutte med i FCK end i etablerede klubber som Genoa, Parma og Udinese.
Omvendt er der flere penge at rutte med i klubber som Como og Bologna, mens der igen er milevidt op til den italienske top 6.
Målt på økonomiske muskler ville FCK formentlig kunne gøre en hæderlig figur i såvel Serie A som Bundesligaen. I Premier League ville løverne dog næppe kunne redde livet.
Eredivisie
Så lad os kigge til de mere jordnære ligaer.
Den hollandske Æresdivisionen ligger i skrivende stund på 6. pladsen på koefficientlisten. Her havde det absolutte tophold, Ajax, et lønbudget på omkring 310 millioner kroner i 2023/2024-sæsonen.
De nærmeste forfølgere fra PSV og Feyenoord ligger også foran FCK på budgetterne, mens resten af klubberne har mindre at gøre godt med end FC København.
Som en sjov sidenote kan nævnes, at indbyrdes har FCK med 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag faktisk en positiv statistik mod Ajax.
Ikke desto mindre ville FCK næppe regelmæssigt kunne spille med om mesterskabet.
Klubber som Brøndby og FC Midtjylland befinder sig i samme størrelsesorden som klubber som Heerenveen og Groningen – stabile midterhold, der med jævne mellemrum kan snuse til europæisk fodbold.
Målt på pengetanken ville klubber som AaB, AGF, OB og FC Nordsjælland skulle kæmpe hårdt for livet i det hollandske. Selvom Eredivisie er langt fra den europæiske top, er den på alle parametre større end Superligaen.
Med i snit over 20.000 på lægterne, er der cirka dobbelt så mange tilskuere til kampene som i Superligaen.Og selvom sponsorpengene er på omkring samme niveau i det hollandske, kan tv-rettighederne faktisk sælges udenlands, hvilket ikke gælder for vores Superliga.
Eliteserien
Europæisk har Norge klaret sig enormt godt de seneste år og befinder sig på 14. pladsen på koefficientlisten, altså over Danmark.
Nordmændene har især været båret frem af Bodø/Glimt, som har præsteret helt surrealistisk godt, men flere andre norske hold har også været gode til at tage deres del af slæbet.
Ligaen lider ikke længere under, at Rosenborg er faldet tilbage, da andre klubber såsom Molde har opnået stor fremgang.
Det er flot gået, for økonomisk set er norsk fodbold en del bag dansk. Ifølge Transfermarkt er de nuværende hold i Eliteserien sammenlagt €263,88 millioner værd, mens Superligaklubberne sammenlagt vurderes til €340,30 millioner, altså mere end €75 millioner eller cirka en halv milliard danske kroner mere.
Det skal desuden bemærkes, at der er 16 norske hold mod 12 danske. Dermed er en Superligaklub i snit omkring €28,33 millioner værd, mens en klub i Eliteserien kun er omkring €16,44 millioner værd, eller godt og vel 30% mindre.
Målt på tilskuertal er Eliteserien også langt bag Superligaen med et gennemsnit på lige under 7000 tilskuere på lægterne pr. kamp.
Allsvenskan
I Sverige er man et stykke bag de andre skandinaviske lande. I Europa ligger Sverige helt nede på 25. pladsen på koefficientlisten, hvilket er pænt skidt.
Økonomisk sakker Allsvenskan også bagud ift. både Danmark og Norge. Sammenlagt vurderes Allsvenskan holdene til €249,83 millioner. Som i Eliteserien er det dog 16 hold, der her regnes med, mod 12 danske.
Så i snit er en svensk Allsvenskan-klub €15,6 millioner værd, altså ikke langt fra halvdelen af den gennemsnitlige Superliga-pendant.
På lægterne er Allsvenskan dog stadig en smule foran Danmark med omkring 10.700 tilskuere i snit. Fortsætter udviklingen, kommer vi dog snart op på siden af hinanden.
Vi håber, du er blevet klogere af vores artikel om Superligaens styrke. Vil du læse mere om Superligaen, kan du læse følgende artikler:
- Superligaens 10 bedste spillere nogensinde.
- Superligaens dyreste hold
- Superligaens største skandaler
