30 januar 2023

Sidst opdateret: for 1 dag siden

Superligaens styrkeforhold

Hvor stærk er Superligaen egentlig? Ville nogle af Superliga-holdene kunne klare sig i Premier League? Hvilken liga er stærkest i Skandinavien? Og går det egentlig frem eller tilbage med niveauet i Superligaen? Vi måler Superligaens styrke og sammenligner den både med de stærkeste ligaer i Europa og med naboligaerne.

Foto: Froztbyte wiki commons
 

Superligaens udvikling

Men vi starter med at se på Superligaens udvikling. Er der tale om en liga i vækst eller i recession, hvis vi sammenligner den med 90’erne eller 00’erne?

Der er forskellige parametre, vi kan se på, såsom økonomi, tilskuertal, klubbernes faren i Europa etc. Så lad os gøre det!

Tilskuere

Starter vi med at kigge på tilskuertallet, kan vi se på tre år som sammenligningsgrundag: 1998/99, 2008/09 og 2021/2022.

I 1998/99 sæsonen tiltrak hver Superliga-kamp i gennemsnit 4.974 tilskuere. 10 år senere var det tal steget til hele 8.645 tilskuere, en stigning på hele 73,80%.

De efterfølgende år kunne ikke helt følge med, men i Superliga tilskuertallene for 2021/22 var tæt på med 8.327 i snit til hver kamp.

Målt på Superliga tilskuere er vi altså gået markant frem siden årtusindeskiftet. Men det er ikke det eneste relevante parameter. Hvordan har økonomien i den danske Superliga det? Det er straks et mere broget billede.

Økonomiske formåen

Skal vi starte med de helt nøgne – og ofte nedslående – facts, har Superligaklubberne i perioden 1991-2022 år haft et underskud på 1,2 milliarder kroner. Der er altså store problemer med at føre rentable forretninger, og siden 1995 er der blevet skudt hele 4,5 milliarder i klubberne.

Brøndby IF er den store synder. I 2018 præsterede klubben fra Vestegnen ganske vist overskud, men det var det første af sin slags i 12 (!) år. Og med til historien hører, at man i Jan Bech har haft en yderst gavmild sponsor.

Med den kontroversielle overtagelse af Brøndby i 2022 er det dog spændende at se, om klubben bevæger sig i en mere rentabel retning.

I FC København har man, trods sportslig succes i form af pæne salg og regelmæssig europæisk fodbold, også tidligere kæmpet med ustabile regnskaber.

Skuden lader dog til at være vendt, og klubben gik eksempelvis fra et underskud på 227 millioner kroner i 2020 til et overskud på 173 millioner kroner i 2021.

Brøndby Stadion er et af mange danske stadions, der er blevet shinet flot op de seneste år. Foto: Hans Andersen, CC-SA 3.0 Unported

Fremgang og lysere tider i møde?

Det er dog de to klubber, der sammen med FC Midtjylland trækker det økonomiske læs i ligaen. Sammenlagt havde de tre klubber i 2021 spillerbudgetter, der var 60 millioner kroner større end samtlige andre klubber i ligaen til sammen.

Økonomisk er der dog også lyspunkter. Mareridtsperioden 2009-2015, som bød på et samlet underskud på 1.159 millioner, er blevet afløst af år, hvor Superliga-klubberne stort set er gået i 0.

Den seneste TV-aftale var desuden historisk stor for klubberne, og de generelt forøgede tv-aftaler over hele kloden har pumpet mange flere penge i sporten – omkring 450 millioner om året.

Det mærkes også i det danske, hvor ikke blot FCK og FCM har præsteret store salg de seneste år, men også en klub som FC Nordsjælland har genereret mange penge og et stærkt ry i udlandet for store salg af unge talenter.

Derudover er der sket andre kvalitative forbedringer. Siden 2000, hvor Brøndby IF gennemførte en enorm renovation, er der blevet opført og renoveret stadions til den helt store guldmedalje.

FC Midtjylland byggede MCH Arena i 2004, Vejle Stadion blev opført i 2009, mens klubber som FCK, AGF og Esbjerg også har foretaget omfattende renoveringer. AGF præsenterer desuden et spritnyt stadion i midten af 2020’erne.

Også mindre divisionsklubber klubber som SønderjyskE og Helsingør har opført nye stadions.

Europæiske bedrifter

Det sidste parameter, vi kan bruge til at sammenligne ligaer på tværs af ligaer, er klubbernes færden i Europa.

Her var seneste sæson på det jævne for de danske klubber. FCK klarede sig i Champions League, men det blev ikke til mange koefficientpoint. FC Midtjylland røg i Europa League, hvor de gjorde det flot og avancerede fra en svær gruppe.

Brøndby røg snævert ud mod schweiziske Basel i kvalifikationen, og det samme gjorde Viborg mod West Ham. Silkeborg skuffede i kvalifikationen til EL, men gjorde efterfølgende virkelig flot figur i Conference League, hvor det dog ikke blev til avancement fra gruppen.

Det kniber dog stadig med at møve sig ind på den 15. plads, der garanterer et hold i Champions League, og vi befinder os pt. på en 17. plads.

Danmark har haft et hold i Champions League 5 gange siden 2012, nemlig i 2012/13, 13/14, 16/17, 19/20 og 22/23.

Inden for de senere år har vi har CL deltagere i 12/13, 13/14 og 16/17. Og i fem år i træk, fra 2014-2018, klarede et dansk hold sig videre fra EL-gruppespillet – 2 x FCK avancement, og én gang for henholdsvis Esbjergs, AaBs og Esbjergs vedkommende.

Siden da er det da også blevet til yderligere avancementer, ligesom Conference League har været ideelt for de danske hold både sportsligt og økonomisk.

Set udefra må det betegnes som en godkendt bedrift, at et land med så få indbyggere og dermed begrænset talentmasse kontinuerligt ikke blot er repræsenteret i Europa, men også formår at sætte sit aftryk på turneringerne.

De helt store – Premiership, Serie A og Bundesligaen

Starter vi med de helt store drenge, er der selvfølgelig en verden til forskel. Eller nærmere et univers.

Det eneste hold, man kunne lege med idéen om at klare skærene eksempelvis Premier League, er FCK. Og her er der stadig et enormt skel. FC København har et lønbudget på i underkanten af 180 millioner kroner.

Lad os prøve at sammenligne FCK’s økonomiske formåen med en af oprykkerne fra henholdsvis Premier League, La Liga, Bundesligaen og Serie A.

Bournemouth har Premier Leagues laveste budget på omkring €50 millioner. Men det er vel og mærke udelukkende transferbudgettet! Dertil ligger lønbudgettet, som er cirka det samme.

Det giver et samlet budget på omkring 750 millioner kroner eller lige knap 4½ gange så meget som FCK.

Når det gælder italienske klubber, er det straks sværere at få indsigt i budgetterne. Men pengene er generelt noget mindre i det italienske, og kigger vi på Transfermarkts lidt mere usikre tal, vurderes oprykkere fra Lecce at have et budget på omkring €7 millioner, altså mindre end en tredjedel af FCK’s.

Kigger vi til det tyske har Union Berlin, som er en af de mindste klubber, et budget på omkring 120 millioner kroner, altså mindre end 75% af FCKs og cirka ligesom FCM’s.

Målt på økonomiske muskler, ville FCK formentlig kunne gøre en hæderlig figur i såvel Serie A som Bundesligaen. I Premier League ville løverne dog næppe kunne redde livet.

Eredivisie

Så lad os kigge til de mere jordnære ligaer.

Den hollandske Æresdivisionen ligger i skrivende stund på 7. pladsen på koefficientlisten. Her havde det absolutte tophold, Ajax, et lønbudget på omkring 370 millioner kroner til løn i 2022/2023-sæsonen.

Takket være et godt run i Europa og store salg er deres budget steget betragteligt. Med både løn og transferbudget menes budgettet at være 675 millioner kroner årligt.

De nærmeste forfølgere fra PSV og Feyenoord ligger et sted mellem Ajax og FCK, mens subtop-klubben Vitesse med et budget omkring €31 millioner er sammenligneligt med FCK’s.

Som en sjov sidenote kan nævnes, at indbyrdes har FCK med 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag faktisk en positiv statistik mod Ajax.

Ikke desto mindre ville FCK næppe regelmæssigt kunne spille med om mesterskabet.

Klubber som Brøndby og FC Midtjylland befinder sig i samme størrelsesorden som klubber som Heerenveen og Groningen – stabile midterhold, der med jævne mellemrum kan snuse til europæisk fodbold.

Oversigt over hollandske budgetter.

Klubber som Fortuna Sittard og Emmen, som har ligaens mindste budgetter, har omkring 45 millioner at gøre godt med pr. år. Det svarer til AGF’s, som er det fjerdestørste i Danmark. Målt på pengetanken ville klubber som AaB, AGF, OB og FC Nordsjælland altså skulle kæmpe hårdt for livet i det hollandske.

Selvom Eredivisie er langt fra den europæiske top, er den på alle parametre større end Superligaen. Med i snit over 18.000 på lægterne, er der mere end dobbelt såmange tilskuere til kampene som i Superligaen.

Og selvom sponsorpengene er mindre i det hollandske, kan tv-rettighederne faktisk sælges udenlands, hvilket ikke gælder for vores Superliga.

Superligaen er foran på mange parametre. Men på lægterne slår Allsvenskan de andre Skandinaviske lande. Fra IF Elfsborg- Malmö FF, DenSportgladeSkåningen CC BY-SA 4.0

Eliteserien

Europæisk har Norge klaret sig enormt godt de seneste år og befinder sig på 15. pladsen på koefficientlisten, altså over Danmark.

Nordmændene har især været båret frem af Bodø/Glimt, som har præsteret helt surrealistisk godt, men flere andre norske hold har også været gode til at tage deres del af slæbet.

Ligaen lider ikke længere under, at Rosenborg er faldet tilbage, da andre klubber såsom Molde har opnået stor fremgang.

Det er flot gået, for økonomisk set er norsk fodbold en del bag dansk. Ifølge Transfermarkt er de nuværende hold i Eliteserien sammenlagt €157 millioner værd, mens Superligaklubberne sammenlagt vurderes til €262 millioner.

Det skal dog bemærkes, at der er 16 norske hold mod 12 danske. Målt på tilskuertal er Eliteserien også langt bag Superligaen med et gennemsnit på 5.712 tilskuere på lægterne pr. kamp.

Allsvenskan

I Sverige er man et stykke bag de andre skandinaviske lande. I Europa ligger Sverige helt nede på 23. pladsen på koefficientlisten, hvilket er pænt skidt.

Økonomisk befinder Allsvenskan sig et sted mellem den bedste norske og danske række. Sammenlagt vurderes Allsvenskan holdene til €212 millioner. Som i Eliteserien er det dog 16 hold, der her regnes med, mod 12 danske.

På lægterne kan vi dog ikke være med. Allsvenskan har faktisk oplevet et fald i antallet af tilskuere. Alligevel er de et godt stykke foran Superligaen med 9.958 tilskuere pr. kamp snit.

Vi håber, du er blevet klogere af vores artikel om Superligaens styrke. Vil du læse mere om Superligaen, kan du læse følgende artikler: