Superligaens styrkeforhold

 
Hvor stærk er Superligaen egentlig? Ville nogle af Superliga-holdene kunne klare sig i Premier League? Hvilken liga er stærkest i Skandinavien? Og går det egentlig frem eller tilbage med niveauet i Superligaen? Vi måler Superligaens styrke og sammenligner den både med de stærkeste ligaer i Europa og med naboligaerne.

Foto: Froztbyte wiki commons

 

Superligaens udvikling

Men vi starter med at se på Superligaens udvikling. Er der tale om en liga i vækst eller i recession, hvis vi sammenligner den med 90’erne eller 00’erne?

Der er forskellige parametre, vi kan se på, såsom økonomi, tilskuertal, klubbernes faren i Europa etc. Så lad os gøre det!

Tilskuere

Starter vi med at kigge på tilskuertallet, kan vi tre år som sammenligningsgrundag: 1998/99, 2008/09 i sidste sæson, 2018/2019. I 1998/99 sæsonen tiltrak hver Superliga-kamp i gennemsnit 4.974 tilskuere. 10 år senere var det tal steget til hele 8.645 tilskuere, en stigning på hele 73,80%. Endnu 10 år senere var det tal dog faldet igen, nu til 6.581 eller et fald på 23,88%. Når det gælder tilskuertallet, har der altså været tale om en rutsjebanetur, og tallene fra 08/09 er faktisk det højeste snit nogensinde registreret i en Superliga-sæson.

Målt på tilskuere er det altså gået tilbage i de seneste 10 år. Men det er ikke det eneste relevante parameter. Hvordan har økonomien i den danske Superliga det? Det er straks et mere broget billede.

Økonomiske formåen

Skal vi starte med de helt nøgne – og nedslående – facts, har Superliga-klubberne over de seneste i perioden 1997-201 år haft et underskud på 891 millioner kroner. Der er altså store problemer med at føre rentable forretninger, og siden 1995 er der blevet skudt hele 4,2 milliarder i klubberne.

Brøndby IF er den store synder. I 2018 præsterede klubben fra Vestegnen ganske vist overskud, men det var det første af sin slags i 12 (!) år. Og med til historien hører, at man i Jan Bech har haft en yderst gavmild sponsor. I FC København har man, trods sportslig succes i form af pæne salg og regelmæssig europæisk fodbold, også haft økonomiske tømmermænd pga. investeringer uden for banen. Dog forventer man et overskud for 2019.

Det er dog de to klubber, der sammen med FC Midtjylland trækker det økonomiske læs i ligaen. Sammenlagt har de tre klubber et budget, der er lige så stort som de resterende 11 klubber tilsammen.

Økonomisk er der dog også lyspunkter. Mareridtsperioden 2009-2015, som bød på et samlet underskud på 1.159 millioner, er blevet afløst af år, hvor Superliga-klubberne stort set er gået i 0. Den seneste TV-aftale var desuden historisk stor for klubberne, og de generelt forøgede tv-aftaler over hele kloden har pumpet mange flere penge i sporten. Det mærkes også i det danske, hvor ikke blot FCK og FCM har præsteret store salg de seneste år, men også en klub som FC Nordsjælland har genereret mange penge og et stærkt ry i udlandet for store salg af unge talenter.

Derudover er der sket andre kvalitative forbedringer. Siden 2000, hvor Brøndby IF gennemførte en enorm renovation er der blevet opført og renoveret stadions til den helt store guldmedalje. FC Midtjylland byggede MCH Arena i 2004, Vejle Stadion blev opført i 2009, mens klubber som FCK, AGF og Esbjerg også har foretaget omfattende renoveringer. Også klubber som SønderjyskE og Helsingør er også i færd med at opføre nye stadions.

Brøndby Stadion er et af mange danske stadions, der er blevet shinet flot op de seneste år. Foto: Hans Andersen, CC-SA 3.0 Unported

Europæiske bedrifter

Det sidste parameter, vi kan bruge til at sammenligne ligaer på tværs af ligaer, er klubbernes færden i Europa.

Her var seneste sæson et skuffende særsyn for de danske klubber. Det var nemlig første gang siden 12/13, at der ikke gik et dansk hold videre fra enten Champions League- eller Europa League-gruppespillet.

Inden for de senere år har vi har CL deltagere i 12/13, 13/14 og 16/17. Og i fem år i træk, fra 2014-2018, klarede et dansk hold sig videre fra EL-gruppespillet – 2 x FCK avancement, og én gang for henholdsvis Esbjergs, AaBs og Esbjergs vedkommende.

Set udefra må det betegnes som en flot bedrift, at et land med så få indbyggere og dermed begrænset talentmasse kontinuerligt ikke blot er repræsenteret i Europa, men også formår at sætte sit aftryk på turneringerne. Og de flotte præstationer betyder da også, at vi snart kan se frem til at få to hold i Champions League-kvalifikationen.

Danmark ligger nemlig nummer 16 på Europas koefficientliste. Pointene på denne liste udregnes ud fra de seneste fem års akkumulerede point i Europa for hvert lands forskellige klubhold. Her er vi netop sluppet af med 14/15-sæsonen, som var et rigtigt dårligt år for Danmark koefficientmæssigt. Det betyder, at vi efter alt at dømme står til at avancere på listen, hvilket kan betyde flere europæiske pladser til de danske hold.

De helt store – Premiership, Serie A og Bundesligaen

Starter vi med de helt store drenge, er der selvfølgelig en verden til forskel. Eller nærmere et univers.

Det eneste hold, man kunne lege med idéen om at klare skærene eksempelvis Premier League, er FCK. Og her er der stadig et enormt skel. FC København har et lønbudget på i underkanten af 150 millioner kroner. Lad os prøve at sammenligne FCK’s økonomiske formåen med en af oprykkerne fra henholdsvis Premier League, La Liga, Bundesligaen og Serie A.

Norwich FC har Premier Leagues laveste budget på omkring £20 millioner. Men det er vel og mærke udelukkende transferbudgettet! Sidste år, hvor klubben lå i Championship, var lønbudgettet £54 millioner. Det giver et samlet budget på omkring 660 millioner kroner eller 4½ gange så meget som FCK.

Når det gælder italienske klubber, er det straks sværere at få indsigt i budgetterne. Men pengene er generelt noget mindre i det italienske, og kigger vi på Transfermarkts lidt mere usikre tal, vurderes de tre oprykkeres spilletrupper, Lecce, Verona og Brescia, til at være henholdsvis €28,73 millioner, €30,33 millioner og €60,93 millioner værd. Her klarer FCK med en vurdering på €42,75 millioner sig noget bedre.

Kigger vi til det tyske brød oprykkeren Union Berlin for første gang €40 millioner mærket i indtægter i 2018. Det er cirka en tredjedel af selskabet bag FCK’s indtægter i samme periode, så her er tale om en markant mindre spiller.

Målt på økonomiske muskler, ville FCK formentlig kunne gøre en hæderlig figur i såvel Serie A som Bundesligaen. I Premier League ville løverne dog næppe kunne redde livet.

Eredivisie

Så lad os kigge til de mere jordnære ligaer. Den hollandske Æresdivisionen ligger i skrivende stund på 11. pladsen på koefficientlisten. Her havde det absolutte tophold, Ajax, et budget på 210 millioner kroner til løn i 2018/2019-sæsonen. Takket være et godt run i Europa og store salg er det budget steget betragteligt, og det er næppe ved siden af at spekulere i, at Ajax’ lønbudget er mere end dobbelt så højt som FCK’s. Med både løn og transferbudget menes budgettet at være 675 millioner kroner.

De nærmeste forfølgere fra PSV og Feyenoord ligger et sted mellem Ajax og FCK, mens subtop-klubben Vitesse med et budget omkring €28 millioner er sammenligneligt med FCK’s. Som en sjov sidenote kan nævnes, at indbyrdes har FCK med 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag faktisk en positiv statistik mod Ajax. Ikke desto mindre ville FCK næppe regelmæssigt kunne spille med om mesterskabet, mens klubber som Brøndby og FC Midtjylland befinder sig i samme størrelsesorden som klubber som Heerenveen og Groningen – stabile midterhold, der med jævne mellemrum kan snuse til europæisk fodbold.

Oversigt over hollandske budgetter.

Klubber som Fortuna Sittard og Emmen, som har ligaens mindste budgetter, har omkring 45 millioner at gøre godt med pr. år. Det svarer til AGF’s, som er det fjerdestørste i Danmark. Målt på pengetanken ville klubber som AaB, AGF, OB og FC Nordsjælland altså skulle kæmpe hårdt for livet i det hollandske.

Selvom Eredivisie er langt fra den europæiske top, er den på alle parametre større end Superligaen. Med i snit over 17.000 på lægterne, er der knap tre gange så mange tilskuere til kampene, og selvom sponsorpengene er mindre i det hollandske, kan tv-rettighederne faktisk sælges udenlands, hvilket ikke gælder for vores Superliga.

Superligaen er foran på mange parametre. Men på lægterne slår Allsvenskan de andre Skandinaviske lande. Fra IF Elfsborg- Malmö FF, DenSportgladeSkåningen CC BY-SA 4.0

Allsvenskan

Til gengæld ser det bedre ud, når vi sammenligner Superligaen med de andre nordiske ligaer. Bedst klarer Sverige sig på 22. pladsen. Hvor svenskerne tidligere havde et tog i IFK Göteborg, der kunne trække læsset, har det siden årtusindeskiftet set mere sort ud for naboerne mod nord.

I de senere år er det således kun Malmö FF, der med jævne mellemrum har gjort sig gældende i Europa – og ofte med mildest talt svingende resultater.

Undtagelsen var Östersunds FK, der i 2017/18 sæsonen chokerede hele fodboldverdenen ved først at slå et hold som Galatasaray ud i Euro League kvalifikationen, og dernæst klarede sig videre til ottendedelsfinalen trods heftig modstand i form af Hertha Berlin og Athletic Bilbao.

Den slags mirakler er dog i langt højere grad undtagelsen end reglen i det svenske, som også økonomisk er noget bag den danske Superliga.

På ét område slår svenskerne os dog, nemlig på tilskuerpladserne. Her nåede de i 2018 over 10.000 tilskuere i snit, altså halvanden gange så mange som i Superligaen.

Elitserien

Den norske Eliteserien ligger yderligere tilbage, nemlig på 23. pladsen. Som i Sverige og Danmark har nordmændene i mange år forladt sig på et hold til at kæmpe kampen i Europa, nemlig Rosenborg.

I 90’erne var de de i mange år fast inventar i Champions League, hvor de tilmed gjorde positivt væsen af sig. Sidst, de eller noget andet norsk hold var i det fineste selskab, var i 2007/2008, så det har altså stået sløjt til de senere år.

De sidste 16 år har Norge 8 gange haft et hold i Europa League, så også der klarer nordmændene sig ringere end både Sverige og Danmark.

Pengene i Eliteserien er også noget mindre end i de to andre ligaer. Med et tilskuertal på i snit 6.699 (2017) er der dog i snit lidt flere på lægterne i det norske end i det danske.

Alt i alt er Superligaen dog et stykke foran begge ligaer. Tiden vil vise, om vi kan holde fast i forspringet!

Vi håber, du er blevet klogere af vores artikel om Superligaens styrke. Vil du læse mere om Superligaen, anbefaler vi vores gennemgang af Superligaens 10 bedste spillere nogensinde.