Reklame indhold. Regler, vilkår og omsætningskrav gælder +18

League of Legends Betting Guide

Hos henvisningskode.net søger vi at hjælpe danskerne med deres online spil. Eftersom der er en stigende interesse for online computerspil, der spilles som eSport, er der også blevet skabt et marked for online betting.

Der findes en lang række spil, der spilles i disse eSport turneringer, herunder League of Legends, Counter-Strike: Global Offensive, Starcraft 2 og Dota 2. I vores League of Legends betting guide søger vi at give dig et indblik i, hvordan League of Legends spilles som en eSport. Vi ser også på, hvilke odds du kan finde på League of Legends og sidst, men ikke mindst, giver vi dig nogle spilletips til League of Legends betting.

Hvad er League of Legends?LOL for begyndereLOL betting sider

LOL odds og spiltyperLOL betting tipsLOL turneringer

 

Hvad er League of Legends?

League of Legends (herefter LOL) er et online computerspil, der udkom i 2009 og er udviket af firmaet Riot Games. Spillet er del af en genre der kaldes MOBA, som står for Multiplayer Online Battle Arena.

Spil i denne genre har en lang række elementer tilfælles, så som en lang række helte, man kan vælge imellem, en bane der har flere stier som spillerne befinder sig på samt et mål om at ødelægge modstandernes base for at vinde spillet. Dota 2 er et andet velkendt spil, der også er del af MOBA genren.

Genren er lidt speciel, eftersom MOBA spil indeholder elementer af strategispil som Starcraft og Warcraft, men samtidig også har elementer af MMORPG-spil som World of Warcraft. Hvad League of Legends generelt går ud på, vil blive beskrevet mere i dybden i afsnittet League of Legends for begyndere – en gennemgang af spillet.

Ifølge Forbes har spillet op mod 100 millioner spillere hver måned, hvoraf mange af disse spillere har en interesse i turneringer. Riot Games financierer selv de største af disse turneringer, kaldet League Championship Series, hvor der står millioner af dollars på spil for vinderne af turneringen. Turneringer vil blive beskrevet yderligere i afsnittet League of Legends Turneringer.

Det er hér vores League of Legends Betting Guide kommer ind i billedet. Vores guide søger nemlig at informere danskerne om LOL betting, hvordan spillet foregår og hvilke bookmakere, der tilbyder gode LOL odds. Foruden dette, vil vi også give dig en indblik i de forskellige spiltyper, der findes inden for League of Legends betting, nogle generelle betting tips samt en beskrivelse af de største LOL turneringer.

League of Legends for begyndere

League of Legends er et utrolig populært og meget dybt spil, der har en lang række systemer, som skal mestres, før man kan klare sig godt i spillet. LOL har over et hundred såkaldte ”helte”, flere hundrede stykker af udstyr såvel som fem meget forskellige roller på banen, der skal læres.

Men hvordan kan du få en hurtig og overskuelig forståelse af spillet, så du kan begynde at spille på LOL odds? Denne lille begynder-guider søger at informere dig om de forskellige elementer, der optræder i League of Legends, så du kan få en grundlæggende forståelse for spillet.

Som beskrevet i indledningen er League of Legends et spil, der befinder sig i en speciel genre. Grundlæggende er spillet et strategispil, hvor du styrer én enkelt enhed eller helt, som har en række evner, du kan bruge til at dræbe modstandere eller hjælpe dine holdkammerater.

Det grundlæggende – kampe og mål

Hvert hold i LOL består af fem spillere, som alle har en bestemt rolle, de skal udføre på banen. De to hold er henholdsvis rødt- og blåt hold. Hvis du starter på blåt hold, starter du i det sydvestlige hjørne af banen, mens det røde hold starter i det nordøstlige hjørne af banen.

De forskellige roller besluttes, inden du begynder på spillet, og spillerne vælger helte, der passer til de enkelte roller. I kommende afsnit går vi mere i dybden med helte og deres roller, men først lad os se på kampe og de mål, som holdet skal opnå, inden de kan vinde spillet.

Hver LOL kamp kan vare lige fra 20 til 40 minutter. Længden bestemmes af, hvor lige de to hold er. For at vinde, skal det ene hold ødelægge modstanderens base og deres centrale bygning kaldet en Nexus.

Nexus

For at kunne nå Nexus, skal holdet først kæmpe sig igennem en eller flere af banens stier, som beskyttes af helte, tårne og såkaldte minions, som er små monstre, der giver små mængder guld og såkaldte experience points, når de bliver dræbt. Begge hold har lige mange af disse minions og de styres automatisk af spillet til at mødes på midten og kæmpe mod hinanden.

Minions er udviklet som en mekanisme til at få gang i spilleres guld og experience point indtægter tidligt i spillet, såvel som at give dem et værktøj, der hjælper med at ødelægge de tårne, der findes på hver sti. Minions kan dog ikke vinde spillet på egen hånd, og efterhånden som heltene tjener flere experience points, bliver de også bedre til at dræbe minions.

Experience points

Men hvad er så experience points? Experience points betyder direkte oversat ”oplevelsespoint” og referer til point, du skal bruge for at ”level” din helt op. Dette system stammer helt tilbage fra Dungens & Dragons og bruges som en måde, hvorpå du kan vise, at din karakter er blevet stærkere. Alle helte starter i level 1 og kan nå op til level 18 inden for et enkelt spil. Hver gang spillerne starter på et nyt spil, er deres levels nulstillet til 1 igen.

Experience points gør altså, at din helt bliver stærkere som de dræber minions, helte og tårne. Som din egen helt stiger i level, får du også adgang til flere evner, du kan bruge. Alle helte får lov til at vælge én evne, de kan bruge i level 1 og optjener to andre evner i henholdsvis level 2 og 3. Når din helt når level 6 får de adgang til deres stærkeste evne kaldet en ultimate, som kun kan bruges sjældent.

Helte og roller

Der findes over 100 helte i League of Legends, og derfor kan det godt være overvældende, at sætte sig ind i, hvad de hver især kan gøre. For at kunne få et overblik, lad os dele heltene op i de fem roller der findes på banen. Disse fem roller er henholdsvis:

  • Top
  • Mid
  • Jungle
  • Support
  • AD Carry

Top referer til en helt, der bedst befinder sig i den øverste sti på banen, som kaldes for ”top lane”. Helte der hører til her, er typisk helte der har mange livspoint og kan håndtere at overleve mod mange minions og helte på samme tid helt alene.

Mid refererer til den midterste sti, hvor helten igen skal være alene, men hvor de ikke helt har den samme mængde livspoint, som helten der typisk anvendes i top. Den midterste sti på banen er kortere end de andre, så det er typisk også her at de fleste konflikter mellem helte sker. Helte der bruges mid er typisk helte der bruger magi og stærke evner.

Jungle referer til en rolle der ikke befinder sig på en bestemt sti på banen, men i stedet bevæger sig mellem stierne og ind mellem træer og buske der findes rund omkring på banen. Disse områder der ikke er stier kaldes for ”junglen”, grundet de mange træer og buske. Helte der går rundt i junglen optjener guld og experience points ved at slå monstre i junglen ihjel.

Fordelen ved at bruge en ”jungler” er at modstanderens hold ikke ved hvor din jungler er på banen, hvilket medfører at din jungler kan bruges til et bagholdsangreb på modstandernes helte.

Support er typisk holdets svageste medlem med meget få livspoint, som bruges til at hjælpe de andre holdkammerater med at holde sig i live. Disse supports bruger deres evner til at beskytte eller helbrede deres holdkammerater og har typisk meget få evner, der kan bruges mod modstanderne. Support-helte befinder på i den nederste sti og spiller altid sammen med en yderligere spiller der udfylder den sidste rolle: AD Carry.

AD Carry referer til en rolle, der skal sørge for at optjene meget guld og experience points, for at kunne dræbe modstandernes helte. Navnet ”AD Carry” står for ”Attack Damage Carry” og betyder at spilleren brugeres deres angreb til at dræbe spillere, ødelægge tårne og dræbe minions. ”Carry” delen af navnet hentyder til at det er spillerens rolle at ”bære” resten af holdet til sejr. Helte i AD Carry rollen er typisk meget nemme at dræbe, så de har brug for Supporten til at holde dem i live.

Turneringsregler og format

Der findes en række specielle regler, når det kommer til udvalget af helte i League of Legends turneringer. Eftersom LOL er et computerspil, er det muligt at spillets udviklere vil ændre nogle ting ved spillet, der gør bestemte helte stærkere end andre.

Foruden dette er det også muligt at udviklerne vil udgive nye helte, som de professionelle spillere ikke har nogen erfaring med.

Draft pick

På grund af eventuelle ændringer i spillet er der blevet udviklet et system, som kaldes for ”Draft Pick”. Dette system anvendes i turneringer. Det betyder simpelthen, at de to hold der skal spille mod hinanden får lov til at vælge helte på skift, så rødt hold vælger en helt, hvorefter blåt hold får lov til at vælge en helt. Foruden dette kan den samme helt ikke optræde på begge hold på samme tid. Det vil altså sige, at hvis et hold har valgt helten Vayne, så kan det andet hold ikke vælge Vayne længere.

Bans

Sidst, men ikke mindst, har begge hold adgang til 5 ”bans”, altså helte de kan fravælge. Disse bans foregår på samme måde som valget af helte, hvor de to hold skiftes til at beslutte hvilke helte der skal vrages. Når en helt er fravalgt, kan ingen af de to hold anvende den helt i kampen.

Formatet for turneringskampe i League of Legends er såkaldt ”best of 1” i gruppespillet, hvilket vil sige at vinderen findes efter blot én kamp. I kvartfinalen, semifinalen og finalen anvendes formatet ”best of 5”, altså bliver vinderen kåret efter de vinder flest ud af fem kampe. I løbet af en ”best of 5” i slutspillet, skal der vælges og vrages helte før hver kamp.

Banen

For at få en bedre forståelse af, hvordan det foregår med stier, junglen og roller, så lad os tage et kig på banen i League of Legends. Det følgende billede er blot en illustration af, hvordan hele banen ser ud, og det repræsenterer ikke, hvad spillerne kan se i løbet af en kamp.

Som set på billedet er banen i LOL for det meste symmetrisk mellem de to holds baser. Baserne på illustrationen er markeret med de store farvede cirkler. De lyse blå cirkler viser hvor tårnene for blåt hold befinder sig, mens de orange cirkler viser det røde holds tårne. Alle tårne i en sti skal ødelægges før man kan angribe modstanderens ”Nexus”, som er de store farvede krystaller i baserne, som indikeret af de mørkere cirkler.

Junglen

De grønne områder der befinder sig mellem stierne kaldes junglen, hvor én spiller fra hvert hold dræber monstre for at optjene experience points for dem selv. Disse junglere befinder sig i holdets egen jungle gennem spillet, så hvis man f.eks. ser på rødt holds jungler, så vil denne spiller typisk befinde sig i junglen på det røde holds side af banen.

Foruden Nexus findes der også nogle andre mål på banen. Selv om junglere optjener deres experience points ved at dræbe monstre, er der to større monstre, der kun kommer til live nogle få gange i løbet af spillet. Disse større monstre har flere livspoint og kræver derfor flere spillere for at dræbe. Disse to monstre kaldes henholdsvis for Baron Nashor og Dragon.

Formår et af de to hold at dræbe et af disse større monstre, får de en stor mængde guld og experience points. Det vil altså sige at nærmest alt i LOL leder mod en indtjening af guld og experience points.

Al det guld går derefter direkte til at købe udstyr til din helt. Idet spilleren optjener mere guld, får de også adgang til at købe bedre udstyr der gør deres helt stærkere. Jo stærkere din helt er, jo mere effektiv er du til at dræbe modstanderens helte, tårne og base.

Økonomien

Holdet der har optjent mest guld og flest experience points har typisk en meget større chance for at vinde kampen. Dog bliver disse spillere også mere ”værd”, så hvis dit hold er bagud i League of Legends, men de formår at dræbe spillerne på holdet, der er foran, kan de få en stor bonus i mængden af guld og experience points.

League of Legends handler altså i en nøddeskal om, at spillerne skal holde sig selv og holdkammeraterne i live, mens de dræber så mange modstandere, monstre, minions og tårne som de kan. Dette gøres så de kan opnå et højere level, få adgang til stærkere evner samt udstyr og afslutningsvis ødelægge modstanderens base for at vinde.

League of Legends betting sider

Som beskrevet i indledningen til denne guide, er League of Legends en meget populær affære. Dette har medført at en række bookmakere har valgt at tilbyde League of Legends betting. Her på henvisningskode.net har vi derfor udvalgt fire League of Legends betting sider der tilbyder odds på spillet. Disse sider er henholdsvis Danske Spil, Unibet samt NordicBet.

Sponsoreret indhold. Regler og vilkår gælder +18

BookmakerUdregnet tilbagebetaling på LOL odds
Unibet93,20%*
NordicBet92,80%*
Danske Spil94,38%*

*Vi har udregnet tilbagebetalingen i løbet af august 2017.

Selv om disse fire bookmakere har vist interesse i eSport, så halter tilbagebetaling i forhold til mere velkendte sportsgrene. Tilbagebetalingen for League of Legend odds ligger nemlig på omkring de 92-93%, hvorimod tilbagebetalingen på fodbold ligger på op mod 97%.

En lavere tilbagebetaling kan tyde på, at bookmakere generelt ikke er helt sikre på værdien af at tilbyde odds på eSport, herunder LOL odds. Til trods for dette, er de følgende bookmakere nogle af de bedste muligheder du har for League of Legends betting.

LOL odds hos Unibet

Unibet er en svensk bookmaker, der siden 1997 har tilbudt odds på en lang række sportsgrene. Inden for de seneste år har de også valgt at tilbyde odds på eSport, herunder også League of Legends odds.

Hos Unibet tilbydes der League of Legends odds på de fleste kampe, der foregår i de største turneringer. Der tilbydes altså odds på kampe fra:

  • NA
  • LCS
  • EU LCS
  • League World Championship
League of Legends betting Unibet

League of Legends betting hos Unibet. Spil ansvarligt. Regler og vilkår gælder +18 år. Billede: Unibet.dk.

Se odds hos Unibet

Læs mere: Vi har set nærmere på Unibets velkomstbonus

Unibet tilbyder primært League of Legends odds på kampvinder og vinder af turneringen. Der er altså relativt få spillemuligheder hos Unibet, når det kommer til League of Legends betting.

Vi har udregnet tilbagebetalingen hos Unibet til at ligge på 93,20% for tilfældigt udvalgte League of Legends kampe, mens deres tilbagebetaling på fodbold ligger på op mod 97,54%.

LOL odds hos NordicBet

NordicBet er en svensk bookmaker der, ligesom de andre udvalgte bookmakere, også har et generelt fokus på fodbold. Grundet eSports store popularitet, har de dog også taget eSport betting til sig og tilbyder odds på en række spil, herunder selvfølgelig også League of Legends odds.

Her tilbydes også en lang række diverse odds, dog med speciel fokus på odds på individuelle kampe, turneringsvinder, handicap-odds og specielle markeder. Specielle markeder betyder blot at du kan spille på hvilket af to hold der vinder de individuelle maps i en given slutspilskamp. Som nævnt i vores begynder guide, så spilles slutspillet i et ”bedst ud af 5” format.

Under disse specielle markeder tilbydes der også ciffertips, som blot betyder at du kan spille på det endelige resultat af kampen, ligesom når du spiller på den endelige score i en fodboldkamp. Ikke nok med det, så tilbydes der også en række odds i følgende markeder:

  • First blood
  • Antal kills
  • Første Tower
  • Over/under for antal maps
League of Legends odds Nordicbet

League of Legends odds hos Nordicbet. Spil ansvarligt. Regler og vilkår gælder +18 år. Billede: NordicBet.dk.

Se odds hos NordicBet

Disse spiltyper bliver beskrevet i afsnittet League of Legends odds og spiltyper. NordicBet tilbyder, ligesom de andre bookmakere odds på NA LCS, EU LCS samt League World Championship.

Læs mere: Vi har testet NordicBets bonus og deres spiludvalg

Vi har her på henvisningskode.net udregnet tilbagebetalingen for League of Legends odds hos NordicBet til at ligge på 92,80%, hvorimod tilbagebetalingen for tilfældige fodboldkampe ligger på op mod 97,86%.

LOL odds hos Danske Spil

Danske Spil er den mest velkendte bookmaker i Danmark, og de har tilbudt betting på sport siden, Oddset kom på markedet i Danmark i 1994. I 2015 udvidede Danske Spil deres Oddset afdeling, ved at introducere eOddset, som tilbyder odds på eSport, herunder også League of Legends odds.

Den største turnering inden for League of Legends kaldes for League Champion Series (bedre kendt som LCS), og der findes en række forskellige ”ligaer” af LCS for forskellige verdensdele. Danske Spil tilbyder LOL odds på de fleste af disse LCS kampe, uanset om de foregår i USA, EU eller Asien.

Hvert år samles de bedste hold fra de forskellige LCS ”ligaer” til en form for VM i League of Legends, der kaldes for League World Championship. I løbet af League World Championship tilbyder Danske Spil en lang række spilmuligheder, herunder:

  • Kampvinder
  • Vinder af turneringen
  • Over/under odds på kamplængde,
  • Over/under odds på antallet af kills
  • Over/under odds på antallet af spillede maps
LOL odds hos eOddset Danske Spil

LOL odds hos eOddset hos Danske Spil. Spil ansvarligt. Regler og vilkår gælder +18 år. Billede: Danskespil.dk.

Foruden disse spilmuligheder tilbyder Danske Spil også såkaldte ”Head to Head” odds, hvor du kan spille på f.eks. hvilken helt der bliver brugt mest i løbet af turneringen.

Læs mere: Vi har set på Danske Spil og deres startbonus

Her på henvisningskode.net har vi udregnet tilbagebetalingen hos Danske Spil til at ligge på 94,38%. Denne beregning er foretaget på baggrund af tilfældigt udvalgte League of Legends kampe. Til sammenligning ligger tilbagebetalingen på tilfældigt udvalgte fodboldkampe på 95,61%.

League of Legends odds og spiltyper

Det er typisk meget nemt at forstå hvordan odds og spiltyper foregår, når det kommer til en sportsgren som fodbold, men når det drejer sig om eSport kan det hurtigt blive indviklet.

Især inden for League of Legends betting, kan der komme problemer hvis man ikke forstår hvad der kan spilles på. Derfor vil vi her i vores League of Legends betting guide beskrive de odds og spiltyper, som du kan spille på, hvis du beslutter dig for at springe ud i LOL betting.

Når det kommer til fodbold, tilbydes der typisk bedre odds på populære kampe som f.eks. når de skal tilbyde odds på Champions League kampe. Ved at tilbyde gode odds på populære kampe, tiltrækker bookmakeren flere kunder. Du vil f.eks. oftest se bedre odds på Champions League kampe end kampe der foregår i en tilfældig lavere udenlands division.

Denne regel er også gældende for League of Legends betting. Du har en god chance for at få bedre odds på kampe i løbet af det årlige League World Championship, end du får i løbet af en tilfældig uges LCS kampe.

Når det kommer til spiltyper, så er det ikke lige så åbenlyst hvad du kan spille på. Nogle af de bookmakere, vi har belyst i denne guide, tilbyder nemlig odds på markeder som:

  • First blood
  • Over/under odds
  • Første tower
  • Første Baron
  • Første dragon
  • Handicap-odds

First blood

First blood referer blot til det første hold, der formår at dræbe en spiller fra modstanderens hold.

First blood League of Legends odds

Odds på First blood League hos NordicBet. Billede fra: Nordicbet.dk.

Holdet der får ”first blood”, får nemlig et lille forspring tidligt i spillet ved at modtage en mængde bonus guld til den spiller der fik det første kill.

Over/under betting i Leauge of Legends

Over/under odds lader dig give et generelt gæt på, hvorvidt der f.eks. kommer til at blive spillet flere eller færre end fem maps i kvartfinalen.

Over/under odds League of Legends

Over/under odds på League of Legends hos Unibet. Billede: Unibet.dk.

Der tilbydes typisk over/under odds på antal kills, kamplængde samt antal maps.

Første tower

Odds på første tower giver egentlig meget sig selv, hvis du har læst introduktionen til League of Legends for begyndere øverst på siden.

At spille på første tower betyder blot, at du spiller på hvilket hold der først ødelægger et af modstanderens tårne.

Første Baron

Første Baron og første dragon referer til det hold, der først formår at dræbe Baron Nashor, som er ét ud af de to store monstre, der blev beskrevet i afsnittet League of Legends for begyndere –en gennemgang af spillet.

First baron League of Legends odds

Odds på First baron i League of Legends fra NordicBet. Billede: Nordicbet.dk.

Baron Nashor giver hele holdet, der dræber ham, en stor bonus, både i form af guld og en såkaldt ”buff”, der gør alle heltene på holdet stærkere i nogle minutter. Dragon giver hele holdet, der dræber ham, en mængde guld samt nogle experience points.

First blood

First blood, første tower og første Baron/Dragon er ikke de mest sikre odds, eftersom der er en chance for, at det undertippede hold formår at klare disse mål før favoritholdet.

Når det kommer til første Baron eller første Dragon, er der heller ikke noget, der holder det ene hold fra at ”stjæle” præmien fra holdet, der først begyndte at angribe målet. Det er nemlig holdet, der får det sidste slag in på monstret, der får hele præmien, selv hvis de ikke havde angrebet monstret før det sidste slag.

Foruden disse tilbydes der typisk også handicap-odds, hvor holdet, der er undertippet, får et fiktivt forspring på 1-2 maps, så du kan få lidt bedre odds på favoritterne. Handicap-odds er typisk ret sikre at spille på, eftersom du sætter penge på favoritterne. Det er dog værd at nævne at der kan ske utrolige comebacks der vender hele spillet på hovedet i alle former for eSport.

League of Legends betting tips

Hvis man er ny til League of Legends betting kan det være svært at bedømme, hvordan du får mest ud af pengene du spiller for.

Der findes en del roller som spillerne har, mange helte og ikke mindst mange forskellige hold fra forskellige lande. Heldigvis er eSport ikke meget anderledes end mere traditionelle sportsgrene, når det kommer til ressourcer der kan hjælpe dig på vej.

Ligesom i fodbold findes der en del hjemmesider, hvor du kan gøre dig klog på spillerstatistikker, holdstatistikker m.m. Her på henvisningskode.net anbefaler vi, at du benytter dig af følgende sider til at finde informationer om de forskellige League of Legends hold:

Foruden at se på statistikker og bestemme, hvorvidt holdet, som du vil spille på, er pengene værd, så kan du også holde øje med nogle bestemte hændelser, der foregår i selve spillet.

Som beskrevet i vores guide for begyndere, findes der to store monster på banen, der typisk kun dræbes af et helt hold, og disse to monstre giver store fordele til holdet, der formår at dræbe det.

Skulle et af de to hold dræbe et af disse monstre, får de en fordel over modstanderne, der nemt kunne gå hen og sikre dem sejren. Typisk drejer det sig om den store mængde guld hele holdet, der dræber monstret, får. Guldet bruger de så derefter til at købe bedre udstyr, som i sidste ende hjælper med til at gøre dem stærkere end modstanderne.

Afslutningsvis kan vi anbefale at du ser på hvor de hold der skal spille stammer fra. Historisk set klarer hold fra Sydkorea og Kina sig meget bedre i f.eks. League World Championship end hold fra EU eller USA.

Hverken hold fra EU eller USA har formået at komme længere end semifinalen i World Championship, siden hold fra Korea og Kina blev introduceret til turneringen.

League of Legends turneringer

Som beskrevet i indledningen til denne guide, finansierer League of Legends udvikler, Riot Games, de største turneringer, der afholdes for spillet.

Måden hvorpå disse turneringer foregår, minder på mange måder om klubholdsturneringer i fodbold. Der findes nemlig forskellige ”ligaer” af deres League Championship Series, der sammenfatter alle lande inden for en bestemt verdensdel. De forskellige ligaer er som følger:

  • League of Legends Championship Series (NA LCS) for USA
  • League of Legends Championship Series (EU LCS) for hele Europa
  • League of Legends Champions Korea (LCK) der foregår i Sydkorea
  • League of Legends Pro League (LPL) der foregår i Kina
  • League of Legends Master Series (LMS) der foregår i Taiwan, Hong Kong og Macao

Disse ovennævnte turneringer er de mest prestigefyldte og giver vinderne muligheden for at spille mod hinanden, i den officielle League of Legends World Championship.

Man kan altså sammenligne dette turneringsformat til den måde, hvorpå hold kvalificerer sig til Champions League i fodbold. Først skal et hold enten vinde eller få 2. plads i deres nationale liga, hvorefter de enten direkte kvalificerer sig til Champions League, eller får muligheden for at spille i et kvalifikationsspil.

De fleste bookmakere, der tilbyder League of Legends odds, vil oftest tilbyde odds på kampe, der foregår i henholdsvis NA LCS, EU LCS og til tider også LCK. I løbet af World Championships, har du muligheden for at spille på alle kampe der foregår i turneringen, uanset hvor holdene stammer fra.

Det er vigtigt at bemærke, at både NA LCS og EU LCS turneringer kan ses på hjemmesiden Twitch.tv, når årets sæson er undervejs. Kampene vises fra torsdag til søndag hver uge, dog skal man være opmærksom på, at nogle af kampene forgår om natten dansk tid.

Potentielt set betyder det, at du kan se mere League of Legends eSport end, du kan se fodbold hver uge.